De Forenede Nationer – eller FN – er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af lande, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt.

FN blev oprettet den 24. oktober 1945 efter 51 lande havde tilsluttet sig FN-pagten. I dag er der 193 medlemmer. Ingen stat har nogensinde meldt sig ud af FN. Midlertidigt forlod Indonesien FN i 1965 i forbindelse med en strid med nabolandet Malaysia, men Indonesien vendte tilbage til organisationen det følgende år.

De Forenede Nationer har fire hovedformål:

• • At bevare fred verden over.
  • At skabe fredelige relationer mellem landene.

• • At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder.

• • At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.

FN-pagten er et grundlæggende dokument - en slags grundlov - i FN.

FN-pagten indeholder retningslinjer, der beskriver medlemslandenes rettigheder og forpligtelser, og hvad de bør gøre for at nå de mål, de har sat sig. Når en stat bliver medlem af FN, tiltræder den samtidig pagtens bestemmelser.

Pagten blev underskrevet af de oprindelige medlemslande den 26. juni 1945, og trådte i kraft den 24. oktober samme år. Derfor markeres 24. oktober hvert år lige siden som FN’s fødselsdag, FN-dagen.

Danmark er blandt de 51 lande, der blev en del af i FN allerede fra dengang FN-pagtens trådte i kraft den 24. oktober 1945.

På billedet til venstre ses Danmars daværende ambassadør i Washington i USA, Henrik Kauffmann, underskrive FN-pagten på Danmarks vegne den 26. juni 1945.

Tanken om De Forenede Nationer blev til under Anden Verdenskrig (1939-1945).

Millioner af mennesker blev dræbt i denne krig. Endnu flere blev fordrevet fra deres hjem. Byer lå i ruiner. Verdens ledere følte et stærkt behov for at skabe et forum, som kunne bidrage til fred og sikkerhed og stoppe fremtidige krige.

Landene var klar over, at dette kun kunne lade sig gøre ved at oprette en international organisation, hvor alle nationer arbejdede sammen. Denne organisation blev De Forenede Nationer.

Nej, før FN var der Folkeforbundet. Folkeforbundet blev oprettet i 1919 efter Første Verdenskrig. Ligesom for FN’s vedkommende var hovedformålet at bevare verdensfreden.

Desværre tilsluttede ikke alle stater sig Folkeforbundet. USA blev f. eks. aldrig medlem. Andre stater, der senere havde tilsluttet sig organisationen, deltog ofte ikke i beslutningerne.

Folkeforbundet havde heller ikke nogen myndighed til at tvinge sin beslutninger igennem.

Selv om forbundet ikke blev nogen succes, blev det dog et symbol på drømmen om en verdensorganisation. Resultatet heraf var De Forenede Nationer.

FN’s hovedkvarter ligger i New York.

På generalforsamlingens første møde, som fandt sted i London i 1946, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA.

De fire bygninger som FN’s hovedkvarter nu består af, er generalforsamlings-bygningen med en lav kuppel på taget, den 39-etagers høje sekretariats-bygning af glas og marmor, den lave rektangulære konference-bygning langs floden og Dag Hammarskjöld-biblioteket i det sydvestlige hjørne af grunden.

FN-hovedkvarterets område og bygninger er international zone. Dette betyder, at selv om bygningerne ligger på amerikansk jord, er alle FN’s medlemslande medejere heraf.

FN har sit eget flag og egne sikkerhedsfolk, som bevogter området.

Organisationen har også eget postkontor med egne frimærker. Disse kan kun bruges fra FN’s hovedkvarter eller fra FN-kontorerne i Wien eller Genève.

FN’s medlemmer betaler for alt hvad FN foretager sig. Organisationen har ingen anden adgang til indkomst.

Der er to forskellige typer af budgetter i FN. Det regulære budget dækker funktionerne i sekretariatet i New York og FN-kontorer rundt om i verden.

Det fredsbevarende budget går til forskellige operationer, ofte i områder hvor situationen er farlig på grund af væbnede konflikter. Medlemsstaternes bidrag til begge budgetter er tvungne.

Medlemmerne betaler i henhold til en bidragsskala, som de alle har ratificeret - det vil sige godkendt og tilsluttet sig. Denne skala er baseret på det enkelte lands evne til at betale, dets national-indkomst og befolkningens størrelse.

Kun uafhængige stater med international anerkendelse, kan blive medlemmer af FN.

Ifølge FN-pagten er organisationen åben for alle freds-elskende stater, som accepterer deres forpligtelser, og er både villige og i stand til at leve op til disse forpligtelser.

Nye stater får medlemskab af FN efter afstemning i Generalforsamlingen efter en anbefaling fra Sikkerhedsrådet.

De officielt anvendte sprog i FN er arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.

En delegeret - dvs. en repræsentant fra et af medlemslandene - kan tale på et hvilket som helst af de officielle sprog, og ordene bliver løbende oversat af tolke til de øvrige officielle sprog. De fleste FN-dokumenter udsendes også på de seks officielle sprog. Somme tider fremsætter en delegeret en erklæring på et ikke-officielt sprog. I sådanne tilfælde må den pågældende delegation enten stille tolk til rådighed eller fremlægge en nedskrevet oversættelse på et af de officielle sprog.

FN’s medarbejdere bruger enten engelsk eller fransk som deres arbejdssprog. Vil man arbejde for FN, må man med andre ord tale og skrive enten engelsk eller fransk flydende (eller begge).

FN's emblem - tit også kaldet logo - blev skabt i 1945.

På emblemet ses et verden fra Nordpolen, rammet ind med to olivengrene.

Den særlige FN-blå farve blev valgt samtidig for at symbolisere fred.

Som en del af FN-systemet eksisterer en række sær- og underorganisationer, som har hver deres arbejdsområde.

Der er over 30 organisationer i alt, heriblandt UNICEF, WHO, UNESCO og Verdensbanken. Du kan finde den fulde oversigt på FN's officielle hjemmeside (på engelsk).

I FN Byen i København er 11 organisationer til stede: UNDP, UNOPS, UN Women, UNICEF, WHO, WFP, IOM, UNHCR, UNEP, UNIDO og UNFPA.

Danmark har været en del af FN fra organisationens start. Danmark deltager aktivt i FN's arbejde, bl.a. ved at bidrage til fredsbevarende missioner og som medlem af sikkerhedsrådet i perioden 2005-2006. Derudover bidrager Danmark også inden for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse, hvor Danmark har været blandt de største donorer til FN.

Du kan læse mere om Danmark og FN hos Danmarks faste mission ved FN i New York og hos Udenrigsministeret.