Hvad er FN?

De Forenede Nationer blev grundlagt efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 lande, der dermed forpligtede sig til at bevare fred gennem internationalt samarbejde og kollektive sikkerhedstiltag. Med et totalt medlemskab på 193 lande er næsten alle verdens nationer i dag med i FN.

På denne side kan du finde spørgsmål og svar om FN’s historie, opbygning og organisationer.

Tidslinje

25. april-26. juni 1945

FN-pagten bliver underskrevet

Læs mere

Efter flere års forhandlinger og planlægning mødtes repræsentanter fra 50 lande ved San Francisco-konferencen, hvor de skabte og vedtog FN -pagten enstemmigt den 26. juni.

Polen, der ikke havde en regering ovenpå afslutningen på Anden Verdenskrig, underskrev senere, og således var der 51 oprindelige medlemmer af FN i 1945.
25. april-26. juni 1945
24. oktober 1945

FN bliver officielt oprettet

24. oktober 1945
10. januar 1946

Den første general-forsamling afholdes i London

10. januar 1946
1945-1948

FN-systemet etableres

Læs mere

Efter oprettelsen i 1945 begynder etableringen af FN-systemet, herunder organisationerne UNESCO, UNICEF og WHO.

Det er også i 1945, at FN’s seks hovedorganer bliver oprettet: Sikkerhedsrådet, generalforsamlingen, det økonomiske og sociale råd, FN’s forvaltningsråd, den internationale domstol og sekretariatet.
1945-1948
1. februar 1946

Trygve Lie bliver FN’s første generalsekretær

Læs mere


Den norske politiker Trygve Halvdan Lie blev FN’s første generalsekretær i perioden 1946-1952.
1. februar 1946
10. december 1948

Verdenserklæringen om menneskerettigheder vedtages

Læs mere

FN’s Generalforsamling vedtager den 10. december 1948 i Paris verdens første juridiske dokument til beskyttelse af universelle menneskerettigheder.

Erklæringen er skabt af repræsentanter med forskellige juridiske, religiøse og kulturelle baggrunde fra alle verdens regioner, og giver alle mennesker helt basale rettigheder såsom retten til frihed, religion og ytringsfrihed.

Menneskerettigheds-erklæringen er blevet oversat til mere end 500 forskellige sprog. Du kan findes den på dansk her.
10. december 1948
10. april 1953

Dag Hammarskjöld bliver generalsekretær

Læs mere



Svenskeren Dag Hammarskjöld blev FN’s anden generalsekretær fra 1953 og frem til sin død ved et flystyrt under en mission i Congo, i 1961.

I 1961, efter sin død, modtog Dag Hammarskjöld Nobels fredspris for at opbygge et effektivt og selvstændigt FN.
10. april 1953
1954

UNHCR modtager Nobels fredspris

Læs mere

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, modtager Nobels fredspris for sit arbejde med europæiske flygtninge.
1954
1. september 1960

FN får flere nye medlemmer

Læs mere

I 1960 får FN hele 17 nye medlemslande. Det er den største stigning i antallet af medlemslande i alle FN’s år.
1. september 1960
30. november 1962

U Thant bliver generalsekretær

Læs mere



U Thant kom fra Myanmar, og var fungerende generalsekretær efter Dag Hammerskjölds død.

Han blev officielt valgt som generalsekretær den 30. november 1962, og sad på posten frem til 1971.
30. november 1962
1965

UNICEF modtager Nobels fredspris

Læs mere

FN’s børnefond, UNICEF, modtager Nobels fredspris for sit arbejde for at skabe solidaritet mellem lande og for deres arbejde for at reducere forskellen på rige og fattige lande.
1965
1969

ILO modtager Nobels fredspris

Læs mere

Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO, modtager Nobels fredspris for at skabe international lovgivning, der sikrer en norm for arbejdsforhold i alle lande.
1969
1. januar 1972

Kurt Waldheim bliver generalsekretær

Læs mere



Kurt Waldheim kom fra Østrig, og var generalsekretær fra 1972-1981.
1. januar 1972
5. juni 1972

UNEP oprettes

Læs mere


FN’s Miljøprogram, UNEP, bliver oprettet med det formål at lede og støtte samarbejde når det kommer til at beskytte miljøet.
5. juni 1972
1981

UNHCR modtager Nobels fredspris for anden gang

Læs mere

FN’s flygtningeorganisation, UNHCR modtaget Nobels fredspris for anden gang – denne gang for sit arbejde for flygtninge i Asien.
1981
1. januar 1982

Javier Perez de Cuellar bliver generalsekretær

Læs mere


Javier Perez de Cuellar

Javier Perez de Cuellar kom fra Peru, og var generalsektretær fra 1982-1991.
1. januar 1982
1988

FN’s fredsbevarende styrker modtager Nobels fredspris

Læs mere


FN’s fredsbevarende styrker modtager Nobels fredspris for at forhindre væbnede konflikter og skaber fundamentet for fredsforhandlinger

1988
20. november 1989

Børnekonventionen vedtages

Læs mere


FN vedtager børnekonventionen, der sikrer rettigheder særligt for børn. Børnerettigheder handler blandt andet om, at alle børn har ret til at overleve og trives, at de har ret til at bo i en bæredygtig verden og få en fair chance i livet. Børn har også ret til at vokse op uden overgreb, og til at uddanne sig.

Du kan læse mere om FN’s børnekonvention hos UNICEF Danmark.

20. november 1989
1. januar 1992

Boutros Boutros-Ghali bliver generalsekretær

Læs mere

Mr. Boutros Boutros-Ghali

Boutros Boutros-Ghali kom fra Egypten, og var generalsekretær i perioden 1992-1996.
1. januar 1992
1. januar 1997

Kofi Annan bliver generalsekretær

Læs mere




Kofi Annan kom fra Ghana, og var generalsekretær i perioden 1997-2006.

1. januar 1997
September 2000

2015-målene vedtages

Læs mere


I år 2000 mødtes 189 af verdens statsledere og formulerede FN’s Millennium-erklæring, der indeholder 8 mål der er tidsbestemt til 2015, de såkaldte 2015-mål. Disse mål blev formuleret for at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning.

Verdensmålene bygger på resultaterne fra 2015-målene, også kaldet Millennium Development Goals. Disse mål viste os, at det er muligt at opnå resultater, hvis den politiske vilje er til stede, vi sætter klare mål, og vi prioriterer vores ressourcer.

Du kan læse mere på den officielle side for 2015-målene (på engelsk).

September 2000
2001

FN og Kofi Annan modtager Nobels fredspris

Læs mere


FN og generalsekretær Kofi Annan modtager Nobels fredspris for arbejdet for en bedre organiseret og fredeligere verden.

2001
2005

IAEA og Mohamed ElBaradei modtager Nobels fredspris

Læs mere


Det Internationale Atomenergi-agentur, der arbejder med fredeligt brug af atomteknologi, og dets generaldirektør, El Baradei modtager Nobels fredspris for arbejdet med at hindre spredningen af kernevåben i verden.

2005
1. januar 2007

Ban Ki-moon bliver generalsekretær

Læs mere


Ban Ki-Moon Portrait
Ban Ki-moon er fra Sydkorea og var generalsekretær fra 2007-2016.

1. januar 2007
2007

IPCC og Al Gore modtager Nobels fredspris

Læs mere


FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) og den tidligere amerikanske vicepræsident, Al Gore modtager Nobels fredspris for deres arbejde for at skabe forståelse for, og udbrede kendskabet til de menneskeskabte klimaforandringer.

2007
2010

UN Women oprettes

Læs mere


I 2010 vedtog Generalforsamlingen at slå fire enheder, som alle arbejdede med ligestilling sammen foir at skabe UN Women.

UN Women er dedikeret til ligestilling mellem kønnene og selvstændiggørelse af kvinder,

2010
2013

OPCW modtager Nobels fredspris

Læs mere


Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben, OPCW modtager Nobels fredspris for sit store arbejde for at udrydde kemiske våben.

2013
25. september 2015

Verdensmålene vedtages

Læs mere




I 2015 blev verdens ledere enige om 17 mål, der skal føre os mod en bæredygtig fremtid til år 2030: Verdensmålene for bæredygtig udvikling.

Med verdensmålene skal vi blandt andet afskaffe fattigdom, mindske madspild og sikre god uddannelse til alle.

25. september 2015

Vidste du at

Hvad er FN?

FN’s system

FN’s arbejde udføres næsten over hele Verden. Det sker gennem de seks hoved-organer herunder.

Med undtagelse af Den internationale Domstol, som ligger i Haag i Holland, findes disse organer ved FN’s hovedkvarter i New York.

Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er FN’s centrale organ. Her kan alle medlemslande give udtryk for deres syn på en hvilken som helst sag. Alle FN’s medlemslande har én stemme i Generalforsamlingen, og beslutninger afgøres ved 2/3 flertal.
Sekretariatet
FN’s ansatte er medlemmer af sekretariatet. Den øverste chef er Generalsekretæren. Sekretariatet har kontorer over hele verden, hvorfra der ydes service til FN’s andre organer, og deres programmer og planer administreres.
Sikkerhedsrådet
Sikkerhedsrådet blev oprettet som vogter af verdensfreden. Mens Generalforsamlingen kan drøfte alle problemer, tager Sikkerhedsrådet sig kun af spørgsmål om fred og sikkerhed. Alle FN’s medlemmer har forpligtet sig til at efterleve Sikkerhedsrådet beslutninger.
Det Økonomiske og Sociale Råd
Det økonomiske og sociale råd (Economic and Social Council) omtales almindeligvis som ECOSOC. Det beskæftiger sig bl.a. med økonomiske problemer som handel og transport samt sociale spørgsmål som børn, kvinders rettigheder, racediskrimination, kriminalitet, miljø og fødevarer.
Den Internationale Domstol
Den internationale domstol er FN’s vigtigste dømmende organ. Kun stater, ikke personer, kan indbringe sager for domstolen. Når et land har accepteret domstolens afgørelse, har det samtidig givet løfte om at følge den.
Formynderskabsrådet
Da FN startede, var der steder i verden, der var kontrolleret af andre lande. Disse områder blev lagt ind under FN’s beskyttelse som formynderskabs-områder. Efter det sidste område fik sin egen regering i 1994, har rådet suspenderet sit arbejde. Det vil nu kun træde sammen, når eller hvis der bliver behov for det.

FN organisationer i FN Byen

Som en del af FN-systemet eksisterer en række sær- og underorganisationer, som har hver deres arbejdsområde.

Der er over 30 organisationer i alt, hvoraf der i FN Byen i København er 11 af disse organisationer til stede. Klik igennem karusellen herunder for at lære mere om de 11 organisationer i FN Byen.

Spørgsmål og svar om FN

Fik du ikke svaret på dine spørgsmål?

FN's emblem

De Forenede Nationer – eller FN – er den eneste organisation af sin art i verden. Den består af lande, der af egen fri vilje har besluttet at gå sammen for at arbejde for verdensfred og økonomiske og sociale fremskridt.

FN blev oprettet den 24. oktober 1945 efter 51 lande havde tilsluttet sig FN-pagten. I dag er der 193 medlemmer. Ingen stat har nogensinde meldt sig ud af FN. Midlertidigt forlod Indonesien FN i 1965 i forbindelse med en strid med nabolandet Malaysia, men Indonesien vendte tilbage til organisationen det følgende år.

De Forenede Nationer har fire hovedformål:

    • At bevare fred verden over.
    • At skabe fredelige relationer mellem landene.

    • At samarbejde om at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, bekæmpe sult og sygdomme og afskaffe analfabetisme. Desuden at fremme respekten for den enkeltes grundlæggende rettigheder og friheder.

    • At være et forum for alle nationer, hvor de kan prøve at nå deres mål.

FN-pagten er et grundlæggende dokument - en slags grundlov - i FN.

FN-pagten indeholder retningslinjer, der beskriver medlemslandenes rettigheder og forpligtelser, og hvad de bør gøre for at nå de mål, de har sat sig. Når en stat bliver medlem af FN, tiltræder den samtidig pagtens bestemmelser.

Pagten blev underskrevet af de oprindelige medlemslande den 26. juni 1945, og trådte i kraft den 24. oktober samme år. Derfor markeres 24. oktober hvert år lige siden som FN’s fødselsdag, FN-dagen.

Danmark er blandt de 51 lande, der blev en del af i FN allerede fra dengang FN-pagtens trådte i kraft den 24. oktober 1945.

På billedet til venstre ses Danmars daværende ambassadør i Washington i USA, Henrik Kauffmann, underskrive FN-pagten på Danmarks vegne den 26. juni 1945.

Tanken om De Forenede Nationer blev til under Anden Verdenskrig (1939-1945).

Millioner af mennesker blev dræbt i denne krig. Endnu flere blev fordrevet fra deres hjem. Byer lå i ruiner. Verdens ledere følte et stærkt behov for at skabe et forum, som kunne bidrage til fred og sikkerhed og stoppe fremtidige krige.

Landene var klar over, at dette kun kunne lade sig gøre ved at oprette en international organisation, hvor alle nationer arbejdede sammen. Denne organisation blev De Forenede Nationer.

Nej, før FN var der Folkeforbundet. Folkeforbundet blev oprettet i 1919 efter Første Verdenskrig. Ligesom for FN’s vedkommende var hovedformålet at bevare verdensfreden.

Desværre tilsluttede ikke alle stater sig Folkeforbundet. USA blev f. eks. aldrig medlem. Andre stater, der senere havde tilsluttet sig organisationen, deltog ofte ikke i beslutningerne.

Folkeforbundet havde heller ikke nogen myndighed til at tvinge sin beslutninger igennem.

Selv om forbundet ikke blev nogen succes, blev det dog et symbol på drømmen om en verdensorganisation. Resultatet heraf var De Forenede Nationer.

Sekretariatsbygningen ved FN's Hovedkvarter i New York.

FN’s hovedkvarter ligger i New York.

På generalforsamlingens første møde, som fandt sted i London i 1946, blev det besluttet, at organisationens faste hovedkvarter skulle ligge i USA.

De fire bygninger som FN’s hovedkvarter nu består af, er generalforsamlings-bygningen med en lav kuppel på taget, den 39-etagers høje sekretariats-bygning af glas og marmor, den lave rektangulære konference-bygning langs floden og Dag Hammarskjöld-biblioteket i det sydvestlige hjørne af grunden.

FN-hovedkvarterets område og bygninger er international zone. Dette betyder, at selv om bygningerne ligger på amerikansk jord, er alle FN’s medlemslande medejere heraf.

FN har sit eget flag og egne sikkerhedsfolk, som bevogter området.

Organisationen har også eget postkontor med egne frimærker. Disse kan kun bruges fra FN’s hovedkvarter eller fra FN-kontorerne i Wien eller Genève.

FN’s medlemmer betaler for alt hvad FN foretager sig. Organisationen har ingen anden adgang til indkomst.

Der er to forskellige typer af budgetter i FN. Det regulære budget dækker funktionerne i sekretariatet i New York og FN-kontorer rundt om i verden.

Det fredsbevarende budget går til forskellige operationer, ofte i områder hvor situationen er farlig på grund af væbnede konflikter. Medlemsstaternes bidrag til begge budgetter er tvungne.

Medlemmerne betaler i henhold til en bidragsskala, som de alle har ratificeret - det vil sige godkendt og tilsluttet sig. Denne skala er baseret på det enkelte lands evne til at betale, dets national-indkomst og befolkningens størrelse.

Kun uafhængige stater med international anerkendelse, kan blive medlemmer af FN.

Ifølge FN-pagten er organisationen åben for alle freds-elskende stater, som accepterer deres forpligtelser, og er både villige og i stand til at leve op til disse forpligtelser.

Nye stater får medlemskab af FN efter afstemning i Generalforsamlingen efter en anbefaling fra Sikkerhedsrådet.

De officielt anvendte sprog i FN er arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk.

En delegeret - dvs. en repræsentant fra et af medlemslandene - kan tale på et hvilket som helst af de officielle sprog, og ordene bliver løbende oversat af tolke til de øvrige officielle sprog. De fleste FN-dokumenter udsendes også på de seks officielle sprog. Somme tider fremsætter en delegeret en erklæring på et ikke-officielt sprog. I sådanne tilfælde må den pågældende delegation enten stille tolk til rådighed eller fremlægge en nedskrevet oversættelse på et af de officielle sprog.

FN’s medarbejdere bruger enten engelsk eller fransk som deres arbejdssprog. Vil man arbejde for FN, må man med andre ord tale og skrive enten engelsk eller fransk flydende (eller begge).

FN's emblem - tit også kaldet logo - blev skabt i 1945.

På emblemet ses et verden fra Nordpolen, rammet ind med to olivengrene.

Den særlige FN-blå farve blev valgt samtidig for at symbolisere fred.

Som en del af FN-systemet eksisterer en række sær- og underorganisationer, som har hver deres arbejdsområde.

Der er over 30 organisationer i alt, heriblandt UNICEF, WHO, UNESCO og Verdensbanken. Du kan finde den fulde oversigt på FN's officielle hjemmeside (på engelsk).

I FN Byen i København er 11 organisationer til stede: UNDP, UNOPS, UN Women, UNICEF, WHO, WFP, IOM, UNHCR, UNEP, UNIDO og UNFPA.

Danmark har været en del af FN fra organisationens start. Danmark deltager aktivt i FN's arbejde, bl.a. ved at bidrage til fredsbevarende missioner og som medlem af sikkerhedsrådet i perioden 2005-2006. Derudover bidrager Danmark også inden for menneskerettigheder, bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse, hvor Danmark har været blandt de største donorer til FN.

Du kan læse mere om Danmark og FN hos Danmarks faste mission ved FN i New York og hos Udenrigsministeret.

Så kontakt os her:

YOUNG
FN Byens skoletjeneste
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø
E-mail: young@uncity.dk
Scroll to Top
Scroll til toppen