Om FN
De Forenede Nationer (FN) er en international organisation med 193 medlemslande. FN repræsenterer ikke en enkelt nation eller regering – organisationen repræsenterer hele verden.
FN blev grundlagt i 1945 efter Anden Verdenskrig og er forpligtet til at opretholde fred og sikkerhed, udvikle venskabelige forbindelser mellem verdens lande og skabe en bedre fremtid for mennesker og planeten.
FN kan handle på en lang række problematikker på grund af sin unikke internationale karakter og de beføjelser, der ligger i dets grundlæggende Charter. FN udgør et forum for sine 193 medlemsstater til at udtrykke deres synspunkter gennem, blandt andet, de seks hovedorganer nedenfor.
Klik på navnene for at læse mere.
FN-systemet består af over 30 specialiserede agenturer og associerede organisationer med forskellige mandater, der arbejder inden for en bred vifte af grundlæggende spørgsmål; fra bæredygtig udvikling, miljøspørgsmål og international sundhed til beskyttelse af flygtninge, nødhjælp, terrorbekæmpelse og fremme af demokrati, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene og mange flere.
I dag er FN’s arbejde opdelt i fem områder:
- Opretholdelse af international fred og sikkerhed
- Beskyttelse af menneskerettigheder
- Levering af humanitær hjælp
- Fremme af bæredygtig udvikling
- Opretholdelse af international ret
Hvis du leder efter mere information om FN’s historie, dets mandat og arbejde, kan du besøge FN’s hovedside her.