Uge Sex, YOUNG og Sex og Samfund, smalt banner

Kender du nogle elever, der vil til Uge Sex I FN Byen? YOUNG inviterer i samarbejde med Sex & Samfund til et helt særligt Uge Sex-arrangement.

Tag dine udskolingselever med til et af vores Uge Sex-events, hvor vi sammen med Sex & Samfund kombinerer Verdensmålene og undervisning i køn, seksualitet og retten til at bestemme over egen krop.

Eleverne vil blive introduceret til Verdensmålene, og bagefter skal de i to forskellige workshops, hvor de får muligheden for at blive klogere på Uge Sex-emnerne. Vi har inviteret gæsteundervisere fra læreruddannelsen, som har sammen med Sex og Samfund har været i Uganda for at få indblik emner som retten til at bestemme over egen krop, men hvor de også har fået inspiration til formidling af seksualundervisning.

Du er velkommen til at tilmelde flere klasser, men vi har maks. plads til 4 klasser ad gangen.

OBS! Begrænsede pladser!

Det er som altid gratis at deltage.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Målgruppe  

7.-10. klasse

Tidspunkt og varighed

Arrangementerne bliver afholdt mandag d. 5. februar, onsdag d. 7. februar og torsdag d. 8. februar fra kl. 10 til 11:30

Bemærk at det desværre ikke er muligt at nyde frokost i FN Byen, men at der er indlagt 10 minutters pause til en snack.

Forberedelse  

Eleverne behøver ikke at vide noget om FN eller Verdensmålene på forhånd.

Sikkerhed 

Forud for jeres besøg skal I sende en liste med navne på alle deltagere. 

Alle gæster skal igennem et sikkerhedstjek, som det man kender fra lufthavne. 

Eleverne skal medbringe sundhedskort til fremvisning i sikkerhedstjekket.

Alle voksne skal fremvise gyldigt billed-ID, fx pas eller kørekort.

Andet 

Kontakt os gerne, hvis din klasse eller elever har særlige behov, så vi kan forsøge bedst muligt at imødekomme jeres behov/ønsker.

FN Byen er handicapvenlig og det er muligt at komme ind og rundt i bygningen i en kørestol.

YOUNG
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø
E-mail: young@uncity.dk
Scroll to Top
Scroll til toppen