YOUNG i Grønland

Din Bæredygtige Skole / Inuusuttut ilinniarna

Vil I have undervisning i FN og Verdensmålene i Grønland?

Til april 2024 rejser YOUNG til Grønland for at undervise udskolingselever og elever på ungdomsuddannelsesniveau.  

Forløb til grundskoleelever

For grundskolerne kommer undervisningen til at tage udgangspunkt i skolen, hvor vi vil inddrage elevernes perspektiver, meninger og idéer i arbejdet med at skabe en mere bæredygtig skole. Vi vil fokusere på forskellige tematikker, f.eks. ressourceforbrug, trivsel, elevrådets rolle, naturen omkring skolen osv.  

Formålet med forløbet er, at eleverne oplever, at de i fællesskab kan tage langt større handling for deres lokalmiljø – og at Verdensmålene også er relevante for dem i deres hverdag.  

Praktisk information:  

Datoer (TBC): 6-12 april 2024 

Forløbets varighed: 1,5 time  

Målgruppe: elever i udskolingen  

Geografisk område: Nuuk og/eller Sisimiut eller Søndre Strømfjord 

Pris: Gratis 

Forløb til elever på ungdomsuddannelser

Eleverne i gymnasiet vil udforske, hvordan Verdensmålene og Menneskerettighederne kan bruges af organisationer, firmaer og andre aktører til at skabe en mere bæredygtig verden.

I denne kreative aktivitet skal eleverne selv spille chefer og beslutningstagere, og på den måde vise, at de kan skabe et mere bæredygtigt og ansvarligt samfund. De deles ind i grupper og arbejder på en præsentation – en pitch – hvor de selv benytter mål, rettigheder og deres egne visioner for en bedre verden.

Forløbets varighed: 2 timer

Målgruppe: Gymnasier

Praktisk information:

Datoer (TBC): 6-12 april 2024

Geografisk område: Nuuk og/eller Sisimiut eller Søndre Strømfjord

Pris: Gratis

Interesseret? 

Udfyld interessetilkendegivelsen herunder, og så kontakter vi dig hurtigst muligt med besked om besøg.

Del gerne denne side med dine kollegaer i udskolingen. 

YOUNG
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø
E-mail: young@uncity.dk
Scroll to Top
Scroll til toppen