YOUNG, FN Byens skoletjeneste, introducerer elever i grundskolen til FN og de 17 Verdensmål gennem forskellige temaer, der inkluderer spil og aktiviteter, der giver plads til udsyn og reflektion.
Book et besøg i FN Byen til dine elever på 1.-10. årgang i grundskolen herunder. Vi tilbyder forskellige temaer afhængigt af klassetrin. 👇
Alle vores tilbud er altid gratis.
Temaer
Læs om vores temaer til grundskolen herunder og book dit besøg gennem vores system yderst til højre.
Introduktion
For alle årgange
læs mere
Har dine elever intet eller kun lidt kendskab til verdensmålene anbefaler vi, at I vælge denne introduktion. Gennem diskussioner og opgaver opnår eleverne viden om alle verdensmålene, hvor de er kommet fra, hvordan de hænger sammen og hvorfor de er vigtige og relevante – selv for os i Danmark.
Eleverne vil gennem undervisningen få viden om FN organisationernes arbejde, og hvem der laver hvad i bygningen. For alle alderstrin gælder det, at undervisningen vil inkludere aktiviteter, der giver forståelse for problematikker rundt omkring i verden og viden om, hvad FN gør.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for indskolingen.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for mellemtrin.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for udskoling.
Stop sult
For indskoling
læs mere
Det er ikke alle børn, der går i seng med mætte maver. I temaet om sult får eleverne viden om og forståelse for, hvad sult er, hvorfor nogle sulter og hvordan det påvirker deres sundhed.
Temaet er lavet særligt til indskolingen, og elevernes viden vil opbygges gennem fortællinger og lege, der bruger forskellige sanser og tager udgangspunkt i deres egen aldersgruppe.
Sikkerhed og fred
For mellemtrin og udskoling
læs mere
Dette tema arbejder med emner som konflikt og fred, og kommer ind på udfordringer som flugt og migration. I temaet om sikkerhed og fred skal eleverne blandt andet løse en konflikt, de vil få indsigt i kompleksiteten i konfliktløsning på globalt plan samt hvordan FN arbejder med det.
Temaet vil også give eleverne forståelse for nutidens flygtningestrømme, hvad forskellen er på at være flygtning og migrant, og bagvedliggende grunde til at forlade sit hjemland.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for mellemtrin.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for udskoling.
Byg din egen by
For indskoling
læs mere
Verden er i rivende udvikling. Klimaet ændrer sig, skovområder forsvinder, og vi bliver flere og flere mennesker på jorden. Mange mennesker vil gerne bo i byerne, men hvordan sørger vi for at passe på både mennesker og natur, når vi skal bo så mange på så lidt plads?
Med “Byg din egen by” skal eleverne udvikle deres bud på, hvad er en sund og velfungerende by med plads til både mennesker og naturen er.
Klima
For alle årgange
læs mere
Global opvarmning er et emne, som ofte diskuteres i medierne, men hvad er det egentlig og hvad gør vi ved det? Overordnet for alle besøg er, at eleverne vil blive klogere på, hvad klimaet er for noget og hvordan FN arbejder med spørgsmålet om klima.
Med udgangspunkt i elevernes viden, vil vi gennem gruppearbejde, lege eller øvelser dykke dybere ned i, hvad den globale opvarmning betyder rundt omkring i verden, og dermed bygge bro mellem, hvad der sker i elevernes egen hverdag og hvad der sker ude i verden.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for indskolingen.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for mellemtrin.
FN på 1 time
For udskoling
læs mere
I løbet af en engagerende og lærerig time introduceres eleverne for FN’s historie, organisationer og Verdensmålene. Eleverne kommer til at bruge deres sanser og samarbejdsevner mens de bliver klogere på verdens mest betydningsfulde diplomatiske arena for fred, bæredygtighed og menneskerettigheder.
Dette forløb er designet til at være en kort introduktion til FN’s arbejde og Verdensmålene. Vi anbefaler derfor, at I efter forløbet arbejder videre med emnerne i klassen.
Du kan finde inspiration til øvelser og opgaver her: Link
Vær opmærksom på, at man på nuværende tidspunkt kan booke forløbet fredag eftermiddag. Skulle du være interesseret i forløbet på et andet tidspunkt, er du velkommen til at kontakte os via young@uncity.dk
Mindre ulighed
For mellemtrin og udskoling
læs mere
Mindre ulighed er et stort tema, der ligger til grund for mange af verdensmålene og vi vil derfor arbejde med mange af de problemstillinger, som verdensmålene præsenterer.
Temaet om mindre ulighed vil gennem forskellige aktiviteter og oplæg introducere eleverne for diverse problemstillinger knyttet til økonomisk ulighed. Eleverne vil få indblik i både problemstillingerne i verdensmålene samt, hvordan FN fungerer i praksis.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for mellemtrin.
Klik her for at se kompetenceområder og fælles mål for udskoling.
Information
Målgruppe
-
- 1.-10. klasse
Tidspunkt og varighed
-
- Forløbet varer 2 timer, og starter enten kl. 9.30, 10.00, 12.30 eller 13.00. Se ledige tider i vores bookingsystem.
-
- Bemærk at det desværre ikke er muligt at nyde frokost i FN Byen, men at der er indlagt 10 minutters pause til en snack.
Forberedelse
-
- Eleverne forventes ikke at have viden om FN eller Verdensmålene på forhånd.
-
- Hvis eleverne har arbejdet med Verdensmålene før, anbefaler vi at vælge et andet tema end ‘introduktion til Verdensmålene’.
Sikkerhed
-
- Forud for jeres besøg skal I sende en liste med navne på alle deltagere.
-
- Alle gæster skal igennem et sikkerhedstjek lignende det, man kender fra lufthavne.
-
- 6.-10. klasse skal medbringe sundhedskort til fremvisning i sikkerhedstjekket. Man kan fremvise sundshedskort fysisk eller i sundhedskort-appen.
-
- 1.-5. klasse er fritaget fra at fremvise sundhedskort.
-
- Alle voksne skal fremvise gyldigt billed-ID, fx pas eller kørekort.
Andet
-
- Kontakt os gerne, hvis din klasse eller elever har særlige behov, så vi kan forsøge bedst muligt at imødekomme jeres behov/ønsker.
-
- FN Byen er handicapvenlig og det er muligt at komme ind og rundt i bygningen i en kørestol.
-
- Med mindre andet er aftalt tager vi imod minimum 15 deltagere og maksimalt 30 deltagere ved hvert besøg.