Vær med i vores landsdækkende kunstprojekt: Hver dråbe tæller

Husker du 'Flag for fremtiden', vores store fejring af FN, som vi holdt tilbage i oktober sidste år? Der var over 4.000 elever, der deltog, og var med til at vise FN, hvad danske børns håb for fremtiden er. I år kalder vi vores nationale event Hver dråbe tæller.
Med Hver dråbe tæller inviterer vi mellemtrinnet til at blive en del af et fælles kunstværk, hvor elever fra hele landet bidrager med hver deres unikke vanddråbe i papir, der skal sætte fokus på vand som en fælles, sårbar ressource. Som en del af projektet får alle tilmeldte adgang til det gratis undervisningsmateriale: 'Dit, mit og vores vand', som giver en introduktion til FN, diplomati og vand som ressource. Forløbet kan gennemføres på 2–3 lektioner, når det passer jer. Vi annoncerer her på vores hjemmeside samt på Facebook og i vores nyhedsbrev, når tilmeldingen åbner.

Velkommen til YOUNG, FN Byens skoletjeneste!

YOUNG er skoletjenesten i FN Byen. Vi underviser hver dag elever fra alle trin i grundskolen helt op til gymnasie- og erhvervsskoleniveau.

✨OBS✨ I første halvår af 2026 vil der desværre være færre ledige besøgstider i vores kalender.

Årsagen er, at vi i YOUNG står over for en spændende udvikling: Vi igangsætter arbejdet med en ny strategi, der skal forny oplevelsen for alle de skoleklasser, der besøger os i FN Byen. Det er et omfattende projekt, som vi glæder os til at dele med jer i det nye år.

Hos YOUNG har vi en mission om at tænde en passion for globalt medborgerskab hos børn og unge ved at introducere dem til FN, international udviklingssamarbejde og de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling gennem alderssvarende lege og aktiviteter.

Vil du gerne vise dine elever FN Byen? Book et gratis besøg for enten grundskole eller ungdomsuddannelserne i menuen herunder. 

Vi ses snart i FN Byen 🌏🌍🌎

Kom forrest i køen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag opdateringer direkte i din indbakke, når vi har nye events og aktiviteter relateret til FN og Verdensmålene, som finder sted i og uden for FN Byen København. Vores tilbud er altid gratis.

Scroll to Top