HAVET OG VERDENSMÅLENE

Til maj-juni 2023 deltager vi i The Ocean Race i Aarhus, hvor vi tilbyder gratis undervisning om havet og Verdensmålene.

Du kan allerede nu booke undervisningen til dine elever på mellemtrinnet og i udskolingen.

Vi deltager med to forskellige forløb, og disse er naturligvis GRATIS.

Tag roret – har havet rettigheder?

Forløbet foregår på Sustainability Island under The Ocean Race Aarhus 2023. Her vil eleverne få viden om hvor Verdensmålene kommer fra, hvordan de hænger sammen og hvorfor de er vigtige og relevante – også for os i Danmark. Herefter inddeles eleverne i grupper af 3-4 elever, hvor de skal arbejde med forskellige dilemmaer relateret til udfordringer i verdenshavene.

Læs mere og tilmeld dig hos ULF Aarhus ved at klikke her 

Verdensmålene i de virtuelle verdenshave 

Gennem lege og aktiviteter vil eleverne blive klogere på sammenhængen mellem vores handlinger, havet og Verdensmålene, og herefter vil de skulle tage stilling til spørgsmålet ”Hvad betyder havet for dig?”. Med afsæt i elevernes forestillinger om havet og ved hjælp af extended reality (XR) tilføres elevernes egne historier et ekstra lag – et interessant digitalt lag.  

Læs mere og tilmeld dig hos ULF Aarhus ved at klikke her 

YOUNG
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø
E-mail: young@uncity.dk
Scroll to Top
Scroll til toppen