Her på siden kan du både booke besøg i FN Byen og downloade arbejdsark om Verdensmålene samt finde vores undervisningsfilm, der gør din indskolingsklasse klogere på Verdensmålene. Vi arbejder i øjeblikket på at lave flere undervisningsfilm og siden her vil løbende blive opdateret med nyt indhold.


Undervisning

Besøg FN Byen

Kom på besøg og lær mere om alle FN’s Verdensmål. Gennem diskussioner og opgaver opnår eleverne viden om Verdensmålene, hvor de er kommet fra, hvordan de hænger sammen og hvorfor de er vigtige og relevante – selv for os i Danmark. Alle besøg er gratis.
Video – Introduktion til Stop Sult

I denne video forklarer Anna om Verdensmål 2 Stop Sult. Undervejs vises eksempler på ting, som FN bruger for at hjælpe folk, der sulter, og videoen afsluttes med, at Anna sætter eleverne i gang med at lave deres egen tegneserie, som fx kan handle om Verdensmål 2.

Video – Introduktion til FN og Verdensmålene

I denne video forklarer Nicole om FN og alle Verdensmålene. Undervejs vises remedier, som FN bruger ude i verden, og videoen afsluttes med en gennemgang af, hvordan man kan lave sin egen drømmefanger for Verdensmålene.

Opgaver og Spil

Klassens verden

Klassens Verden er et dynamisk, virtuelt læringsrum, der har til formål at introducere indskolingselever til Verdensmålene gennem øvelser, eksperimenter og informationsvideoer. Eleverne kan lave opgaverne hjemmefra fra en computer, tablet eller mobiltelefon.
Download lærervejledning til Klassens Verden

Jul og Verdensmålene for indskolingen

Vi har samlet et lille hæfte, hvor dine elever i indskolingen kan julehygge med at farvelægge Verdensmålene, klippe Verdensmåls-til-og-frakort og lære om højtider fra andre kulturer.
Download hæftet
Container tag-fat

Container-tagfat er en leg, hvor dine elever lærer om skrald og affaldssortering. I dette ark kan I også farvelægge tegningen af børn, der er klædt ud som affald.
Download container-tagfat

Arbejdshæfte

I dette lille arbejdshæfte finder du fire opgaver: Ordjagt, genkender du målene?, farvelæg Verdensmålene og forbind tallene.
Download arbejdshæfte
Snakes and ladders

Kom i mål med Verdensmålene. Find brikker og en terning og se, hvem der først kommer i mål. Undervejs kan man lande på felter, hvor man lærer om ting, der er gode og dårlige for Verdensmålene. Lander man på en ting, der hjælper Verdensmålene, kan man kravle op ad en stige og på den måde springe flere felter over. Lander man på en ting, der er dårlig for Verdensmålene, glider man langs slangen tilbage på banen.
Download snakes and ladders
Superhelt for Verdensmålene

Tegn jeres egne superhelte, der kan hjælpe med at nå Verdensmålene. Skabelonen består af felter, der skal udfyldes af eleverne, såsom superheltens navn, superheltens Verdensmål og superheltens superkraft. Eleven tegner sin superhelt og dekorerer superheltens kappe.
Download skabelonen

Quiz & skattejagt

Quiz om Verdensmålene

Test dine elever i deres Verdensmåls-viden. Quizzen består af 12 spørgsmål, der relaterer sig til forskellige Verdensmål. Udfordr eventuelt eleverne ved at bede dem om selv at identificere, hvilke Verdensmål, spørgsmålene handler om.
Download quizzen
Affaldsjagt

Gå på opdagelse i naturen og se, hvor meget og hvilke typer affald I kan finde. Affaldet giver forskellige point og undervejs kan eleverne følge med i, hvor lang tid det tager for affaldet at blive nedbrudt i naturen.
Download affaldsjagt
Naturens skatte

Hvilke skatte kan I finde i naturen omkring jer? Kan I finde noget, der er helt lige? Noget blødt? Måske noget med prikker? Denne opgave handler om Verdensmål nummer 15 og om at få et godt kendskab, til naturen, der hvor man selv bor. Hvis vi kender naturen og dens skatte bedre, bliver vi måske også bedre til at passe på den.
Download naturens skatte


YOUNG
FN Byen
Marmorvej 51
2100 Copenhagen
E-mail: young@uncity.dk
Scroll to Top
Scroll til toppen