© Adobe Stock/Protsenko Dmitriy Antallet af overvægtige børn på verdensplan er firedoblet siden 1990.

Fedme blandt børn og unge er firedoblet siden 1990 og er steget fra to procent til omkring otte procent af de unge i aldersgruppen 5 til 19 år, ifølge FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO).

I 2024 var der omkring 170 millioner børn og unge, der levede med fedme – herunder 70 millioner børn i alderen 5 til 9 år og omkring 100 millioner unge op til 19 år.

FN’s sundhedsorganisation definerer fedme som en »kronisk, tilbagevendende sygdom«, der udløses af overdrevne fedtaflejringer, men som ikke desto mindre kan holdes under kontrol gennem effektiv behandling.

Hvad der står på spil

Børn og unge med sygdommen kan allerede fra en meget tidlig alder blive udsat for både medicinske og sociale konsekvenser, advarer WHO.

Fedme øger risikoen for ikke-smitsomme sygdomme, herunder type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Det øger også sandsynligheden for, at de udsættes for stigmatisering, diskrimination og mobning, hvilket kan have en stærkt negativ indvirkning på deres mentale sundhed.

I sine nye retningslinjer anbefaler WHO på det kraftigste kostændringer, fysisk aktivitet og andre adfærdsændrende tiltag.

Lægemidler til vægttab: en sidste udvej

Der anbefales ikke farmakologisk behandling, fedmeoperation (kirurgisk indgreb, der ændrer fordøjelsessystemet for at fremkalde vægttab) eller vægttabsudstyr til børn i alderen 0-9 år.

For unge i alderen 10-19 år bør behandling med godkendte lægemidler – såsom GLP-1-terapier – kun overvejes, når et overvåget livsstilsprogram ikke har ført til forbedringer.

Tilsvarende kan fedmeoperation overvejes under strenge betingelser for personer med svær fedme.

»Grundlaget for behandlingen af fedme hos børn og unge er ikke medicin eller kirurgi, men adgang til en omfattende støtte, der muliggør sund kost, fysisk aktivitet og varige adfærdsændringer,« sagde dr. Luz María De Regil, direktør for Afdelingen for Ernæring og Fødevaresikkerhed hos WHO.

At holde modet oppe

De nye anbefalinger understreger også vigtigheden af at tage hånd om den mentale sundhed sideløbende med fedme, da den både er en årsag til og en konsekvens af sygdommen.

Angst, depression, lavt selvværd og følelsesmæssig dysregulering kan bidrage til usunde spisevaner, fysisk inaktivitet og social tilbagetrækning, mens børn og unge, der lever med fedme, også kan opleve stigmatisering og mobning, som skader deres følelsesmæssige trivsel.

Retningslinjerne understreger, at behandlingen af fedme bør gå ud over vægttab og sigte mod at forbedre sundhed, funktionsevne og trivsel, især ved at være tilpasset det enkelte barns specifikke behov og ved at sikre en langsigtet opfølgning.

Politiske tiltag

Samtidig erkendte WHO, at behandling i sig selv ikke kan vende stigningen i fedme: der er behov for systemiske ændringer.

Organisationen opfordrede til politikker og tiltag, der gør sund kost og fysisk aktivitet mere tilgængelig og overkommelig, herunder lovgivningsmæssige og skattemæssige tiltag samt indsatser inden for uddannelse, byplanlægning, transport og social beskyttelse.

»Vores prioritet må være at sikre, at alle børn og unge fra en tidlig alder har adgang til kvalitetsbehandling og støttende omgivelser, så de kan opnå og opretholde en sund vægt, og dermed lægge grundlaget for livslang sundhed og trivsel,« sagde dr. De Regil.

Du kan finde den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.