© UNFPA Palæstina | En kvinde og to børn går i nærheden af byen Jenin på Vestbredden.

Adgangen til uddannelse forværres fortsat på Vestbredden, oplyste FN onsdag.

I mere end et år har seks skoler, der er oprettet af FN’s Hjælpe- og Arbejdsagentur (UNRWA) har været utilgængelige, og yderligere seks er blevet lukket, fortalte FN’s talsmand Stéphane Dujarric til journalister i New York.

Ti skoler i område C på Vestbredden er for nylig blevet forladt på grund af angreb fra bosættere og adgangsbegrænsninger, tilføjede han.

Onsdag ledede Suzanna Tkalec, FN’s vicekoordinator for humanitære anliggender i de besatte palæstinensiske områder, en fælles humanitær mission til en tidligere FN-skole i Gaza, hvor der i øjeblikket er indkvarteret 18 fordrevne familier.

Dujarric sagde, at ifølge FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, OCHA, er disse familiers levevilkår blevet forværret på grund af manglende adgang til humanitær hjælp.

»Vores humanitære partnere er fast besluttet på at mobilisere hjælp til at imødekomme lokalsamfundets mest presserende behov,« sagde han.

Hjælpen når ud til tusinder i de besatte palæstinensiske områder

Selv om det israelske militær fortsætter med at bombe Gaza og gennemføre angreb på Vestbredden, fortsætter humanitære hjælpearbejdere med at yde livreddende hjælp.

FN’s partnerorganisationer har i løbet af den seneste måned uddelt mere end 378.000 genstande, herunder presenninger, rengøringssæt og dunke, til civilbefolkningen i Gaza.

På Vestbredden uddelte FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) i juni madkuponer og kontanthjælp til omkring 286.000 mennesker.

FN er imidlertid bekymret for, at de nødvendige forsyninger muligvis ikke vil være til rådighed inden vinteren, hvis der ikke ydes øget støtte.

»Uden yderligere midler kan de udtømte lagre ikke genopfyldes, hvilket udsætter sårbare familier for en endnu større risiko, især nu hvor de humanitære organisationer forbereder sig på vinteren,« sagde Dujarric.

WHO opfordrer landene til at udarbejde AI-regler, der er specifikt rettet mod sundhedsområdet

Strategier for styring af kunstig intelligens (AI) skal sikre, at teknologien afhjælper ulighederne inden for sundhedsområdet med hensyn til adgang og behandling, i stedet for at forstærke dem, udtalte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) onsdag i en pressemeddelelse.

Advarslen kommer, mens FN fortsætter sine bestræbelser på at samle medlemslandene om global regulering af kunstig intelligens. WHO og den portugisiske regering indledte onsdag en konference på højt plan i Lissabon, hvor regeringsrepræsentanter fra 37 lande i alle seks WHO-regioner var samlet for at udveksle strategier for ansvarlig brug af kunstig intelligens i sundhedssektoren.

I en rapport fra april konstaterede WHO, at 74 procent af EU-medlemsstaterne allerede anvendte kunstig intelligens (AI) som hjælp til diagnosticering, men at kun 11 procent havde en AI-strategi specifikt rettet mod sundhedsområdet, og at blot otte procent havde ansvarsregler for AI i tilfælde af, at noget går galt.

»Alle lande i verden kæmper lige nu med de samme spørgsmål: Hvordan styrer vi kunstig intelligens på en ansvarlig måde, hvordan opbygger vi sundhedspersonalet, så det kan anvende teknologien sikkert, og hvordan sikrer vi, at den kommer patienterne til gode i stedet for kun dem, der har råd til teknologien,« sagde dr. Hans Kluge, WHO’s regionaldirektør for Europa.

Reguleringsinitiativet sætter patienterne i centrum

I pressemeddelelsen sagde dr. Kluge, at en af grundene til, at regulering af kunstig intelligens er så presserende, er, at patienter allerede bruger chatbots til at stille spørgsmål om deres symptomer.

»Det er svært at regulere kunstig intelligens inden for sundhedssektoren,« sagde han. »Men det er endnu sværere ikke at regulere den – målt i antallet af patienter, der kommer til skade, tabt tillid og øgede uligheder.«

WHO udsendte i 2021 retningslinjer for etisk brug af kunstig intelligens i sundhedssektoren, med fokus på, hvordan den kan anvendes sikkert og etisk for at fremme patienternes og samfundets interesser

Et centralt fokus for konferencen er at udvikle strategier, der skal sikre, at patienter med begrænset adgang til sundhedsvæsenet og til teknologi ikke lades i stikken, i takt med at lande og sundhedsudbydere tager AI-værktøjer i brug

»Intet land bør være nødt til at gennemføre AI-omstillingen alene,« skrev WHO.

Aktivister, der kæmper for oprindelige folks rettigheder, udsættes for uforholdsmæssigt store farer

Verdens omstilling til ren energi må ikke ske på bekostning af de oprindelige folks rettigheder, sagde FN’s menneskerettighedschef Volker Türk onsdag på det 19. møde i den af FN udpegede ekspertmekanisme for de oprindelige folks rettigheder.

Forsvarere af oprindelige folks rettigheder udsættes ofte for trusler, chikane, vold, kriminalisering og retsforfølgelse, især når de forsvarer deres land mod udviklingsprojekter såsom minedrift og storskala landbrug.

Ifølge menneskerettighedschefen udgjorde indfødte mindst 15 procent af de menneskerettighedsforkæmpere, der blev dræbt eller forsvandt under tvang rundt om i verden mellem 2023 og 2025.

Türk fremhævede sagen om Brooklyn Rivera, en indfødt leder i Nicaragua, der døde i statens varetægt i maj, og opfordrede alle medlemsstater til at respektere de indfødtes rettigheder.

Han fremhævede også nylige succeser, såsom en indfødt gruppe i Australien, der i maj opnåede en rekordstor erstatning for minedrift, der var blevet gennemført uden deres samtykke.

»De oprindelige folks rettigheder er ikke teoretiske ambitioner for fremtiden; de er forpligtelser, der gælder her og nu,« sagde Türk. »Og hvor disse rettigheder respekteres, bliver hele samfundet mere retfærdigt, mere fredeligt og mere modstandsdygtigt.«

Fremhævelse af de oprindelige folks bidrag

Indfødte folk over hele verden går forrest i indsatsen for bevarelse af biodiversiteten, klimaresiliens, ressourceforvaltning, fredsopbygning og menneskerettigheder.

»En varig fred kræver inklusion, retfærdighed, meningsfuld deltagelse i alle faser og anerkendelse af rettigheder,« sagde han. »Og dette skal omfatte anerkendelse af de oprindelige folks ret til selvbestemmelse og til at bestemme over deres landområder.«

Majoritetsbefolkningerne har gennem historien frataget de oprindelige samfund deres jord og ressourcer, nægtet dem selvbestemmelse, ødelagt deres miljø og truet deres styreformer og kulturer, påpegede menneskerettighedschefen.

Herr Türk opfordrede medlemsstaterne til at støtte FN’s frivillige fond for oprindelige folk og Den Globale Alliance for Menneskerettigheder, som begge bidrager til at styrke de oprindelige folks deltagelse i internationale fora.

»Sammen kan vi arbejde for, at alle menneskerettigheder sættes i centrum for beslutningstagningen overalt,« sagde han.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.