FN-foto: Robert Dussey, Togos udenrigsminister, orienterer journalisterne i FN på afstemningsdagen. »Et retfærdigt kort ændrer ikke verdens geografi, men det ændrer den måde, vi ser verden på,« sagde han.

FN’s Generalforsamling har med overvældende flertal vedtaget at opfordre regeringer, skoler og teknologivirksomheder over hele verden til at holde op med at bruge kort, der får Afrika til at se langt mindre ud, end det i virkeligheden er.

Med 164 stemmer mod én vedtog medlemsstaterne fredag en resolution, der fremmer kortprojektioner, der mere præcist afspejler kontinenternes faktiske størrelse – kulminationen på en afrikansk-ledet kampagne mod Mercator-projektionen fra det 16. århundrede, der stadig er den mest udbredte kortprojektion i verden.

USA afgav den eneste stemme imod og afviste initiativet som en del af et »radikalt ideologisk projekt«.

Seks lande – Estland, Georgien, Litauen, Moldova, Serbien og Ukraine – undlod at stemme.

Beslutningen forbyder ikke Mercator-projektionen og pålægger heller ikke , at den skal erstattes. I stedet opfordrer den regeringer, skoler, internationale organisationer og teknologivirksomheder til at anvende Equal Earth-projektionen og andre såkaldte arealretfærdige kort, når de relative størrelsesforhold er af betydning, samt til at undervise i de begrænsninger, som ethvert fladt kort har, når det skal gengive en sfærisk planet.

Bag denne tilsyneladende tekniske debat ligger en bredere diskussion om historie og magt: om et kort, der blev udarbejdet til europæiske søfarere i det 16. århundrede, gennem generationer har forvrænget ikke blot geografien, men også opfattelsen af et helt, vidtstrakt og komplekst kontinent.

»Kort præger vores forståelse af verden,« sagde Robert Dussey, Togos udenrigsminister, inden afstemningen. »De er retningsgivende for uddannelsen, nærer fantasien og påvirker den kollektive opfattelse.«

Gerardus Mercator, en flamsk kartograf, udviklede sin projektion i 1569 for at løse et praktisk problem inden for søfarten. Da de lige linjer på hans kort svarer til faste kompasretninger, kunne søfolk bruge det til at udstikke deres kurser.

Men at bevare retningen gik på bekostning af arealet. Landmasserne fremstår som stadig større, jo længere væk de er fra ækvator.

Grønland kan for eksempel se ud til at være omtrent lige så stort som Afrika, selvom Afrika er omkring 14 gange større. Nordeuropa og Nordamerika fremstår ligeledes forstørret i forhold til områderne ved ækvator.

På trods af sit oprindelige formål som navigationsværktøj er Mercator-projektionen stadig udbredt i undervisningsmateriale, medier, digitale medier og officielle publikationer. I resolutionen hedder det, at disse forvrængninger har bidraget til en »symbolsk nedtoning« af Afrika og har fastholdt et skævt billede af verden.

FN-foto: Robert Dussey, Togos udenrigsminister (ved talerstolen og på skærmene), præsenterer resolutionsudkastet »Correct the map«.

Togo ledede forhandlingerne på vegne af den afrikanske gruppe og byggede videre på en kampagne, der blev støttet af Den Afrikanske Union.

I resolutionen beskrives afhjælpningen af sådanne forvrængninger som en handling af »kognitiv retfærdighed og mindesmærke-erstatning«, og der henvises til projektet »Equal Earth«, der blev udviklet i 2018, som et projekt, der mere præcist afspejler de relative størrelsesforhold.

Hr. Dussey understregede, at formålet med initiativet ikke var at fordømme Mercator-projektionen, hvis nytteværdi for navigationen han anerkendte, eller at påtvinge en bestemt projektion.

»Et retfærdigt kort ændrer ikke verdens geografi, men derimod den måde, vi ser verden på,« sagde han.

USA så noget langt mere politisk i denne indsats.

»Denne resolution gør nar ad denne institutions arbejde og formål,« sagde den amerikanske repræsentant og fremførte, at det, der blev fremstillet som et harmløst forsøg på at opdatere de kartografiske proportioner, var en del af »det langt større og mere radikale ideologiske projekt, som det hører under.«

Repræsentanten fremhævede resolutionens henvisninger til erstatninger og »kognitiv retfærdighed« og betegnede initiativer af denne art som »tang, der klæber sig fast til vores arbejde her, og årsagen til, at denne institution er ved at miste sin troværdighed«.

Frankrig gik i den modsatte retning. Få timer før afstemningen meddelte udenrigsminister Jean-Noël Barrot, at Paris havde planer om at opgive Mercator-projektet i forbindelse med sine verdenskort, hvorved hans regering tilsluttede sig den bredere indsats, som Den Afrikanske Union går i spidsen for.

Denne ændring betyder, at Frankrig selv – ligesom USA og Rusland – vil fremstå som mindre i forhold til landene ved ækvator.

Det illustrerer den usædvanlige dynamik i denne årtier lange debat. Kort med ligestørrelsesprojektion gør ikke Afrika større; de fjerner den overdrivelse, som Mercator-projektionen giver landmasserne tættere på polerne.

Ukraine udtalte, at landet støttede bestræbelserne på at rette op på historiske forvrængninger, der berører Afrika og andre dele af det globale Syd, men gjorde indsigelse mod den måde, hvorpå visse kort, der anvender Equal Earth, afbilder det ukrainske territorium som besat af Rusland.

Dens repræsentant advarede om, at en godkendelse af prognosen uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger kunne åbne en »Pandoras æske«, hvilket ville give kortene mulighed for at skabe uklarhed om omstridte områder.

Den Europæiske Union støttede resolutionen, men gav udtryk for den samme bekymring.

Irland, der talte på vegne af blokken, understregede, at foranstaltningen udelukkende vedrørte landmassernes relative størrelse og ikke havde nogen indflydelse på suverænitet, territorial status eller internationalt anerkendte grænser.

Blokken udtalte desuden, at dens støtte ikke udgjorde en godkendelse af de kort, der vises på Equal Earths hjemmeside.

Selve resolutionen anerkender et grundlæggende problem, som ingen afstemning kan løse. Ingen projektion kan perfekt gengive Jordens krumme overflade på et plan. Hver enkelt går på kompromis med noget – areal, form, afstand eller retning – og hver enkelt egner sig til forskellige formål.

Foranstaltningen er ikke bindende, og Mercator forsvinder ikke ned i bibliotekets arkiver for aldrig at blive set igen.

Men fredagens afstemning gav næsten enstemmig international opbakning til et argument, som mange afrikanske regeringer i stigende grad har fremhævet: at de valg, vi træffer i forbindelse med kort, kan præge den måde, hvorpå generationer opfatter verden.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.

Scroll to Top