© NASA | Jorden stiger op bag Månen, som det ses på dette billede fra Artemis II-missionen.
I lyset af den kraftigt stigende måneudforskning opfordrede FN mandag regeringerne til at sikre, at menneskehedens tilbagevenden til Månen ikke sker på bekostning af Jorden – eller rummets bæredygtighed på lang sigt.
»Årtier med en hastigt voksende rumfartsaktivitet har vist, at hver opsendelse efterlader et miljøaftryk, og det kan tage lang tid at få et fuldt overblik over konsekvenserne. Derfor er det så afgørende at tage højde for disse programmers bæredygtighed allerede i en tidlig fase,« sagde Jason Jabbour, seniormedarbejder ved FN’s Miljøprogram (UNEP).
Hvorfor det er vigtigt
- Mængden af rumskrot omkring Jorden stiger hurtigt.
- Forurening fra satellitter kan påvirke atmosfæren og ozonlaget.
- FN-traktaterne fremmer ansvarlig efterforskning og reduktion af rumaffald.
- Beskyttelse af rummet bidrager til at sikre livet og økosystemerne på Jorden.
Selvom der findes internationale aftaler, der skal forhindre forurening af det ydre rum, kredser der i dag anslået 140 millioner stykker rumskrot, der er større end én millimeter, i kredsløb om Jorden.
De fleste af dem er for små til at kunne spores, men de kan stadig forårsage skader på satellitter og rumfartøjer.
Men miljøhensynne rækker ud over risikoen for kollision.
Satellitkonstellationer
Udsatte satellitter trænger med tiden ind i Jordens atmosfære, hvor de frigiver metaller som aluminium, lithium og kobber. Forskere undersøger, om disse stoffer kan påvirke atmosfærens kemi, skydannelse og ozonlaget.
Aftagelige raketdele bidrager også til problemet. Nogle forbliver i kredsløb i årevis, før de går i stykker eller falder tilbage til Jorden, mens andre splintres i tusindvis af stykker. Det anslås, at hundredvis af ton rumfartøjer og raketdele hvert år trænger ind i atmosfæren igen, et tal, der forventes at stige i takt med, at satellitkonstellationerne vokser.
Mindre genstande fra rummissioner – herunder bolte, linsekapper og beskyttelsesdæksler – bidrager også til overbelastningen i kredsløb, mens gentagne kollisioner og eksplosioner skaber mikroskopiske partikler, som forskerne mener allerede øger lysstyrken på nattehimlen.
Vedvarende risiko
Selvom de fleste rumfartøjer brænder op under genindtrækningen i atmosfæren, kan større varmebestandige komponenter overleve turen og dermed udgøre en risiko for mennesker, infrastruktur og havets dyreliv.
Månen har fascineret menneskeheden i årtusinder og har været en inspirationskilde for mytologi, videnskab og navigation, samtidig med at den stille og roligt har formet livet på Jorden gennem sin stærke tyngdekraft.
Mærkning Den internationale månedag den 20. juli sætter FN ikke blot fokus på betydningen af Jordens nærmeste himmellegeme, men også på de miljømæssige udfordringer, der følger med en ny æra inden for rumforskning.
Månens livgivende rolle
Fra en afstand på næsten 400.000 kilometer skaber Månen tidevandsbevægelser, der tilfører ilt til kystfarvande, transporterer næringsstoffer og bidrager til at opretholde rige marine økosystemer, herunder Great Barrier Reef. Forskere siger, at forståelsen af Månen også giver vigtige ledetråde til solsystemets oprindelse og udvikling.
Interessen for måneudforskning er steget kraftigt i de seneste år. Tidligere på året sendte NASAs Artemis II-mission fire astronauter på en 10-dages rejse rundt om Månen som led i planerne om at etablere en langsigtet menneskelig tilstedeværelse på Månens overflade i løbet af 2030’erne. Kina, Indien, Japan og flere private virksomheder arbejder også på ambitiøse måneprogrammer.
Men i takt med at aktiviteterne i rummet udvides, vokser bekymringen over de miljømæssige konsekvenser heraf også.
Begrebet bæredygtighed i rummet kræver udforskning og aktiviteter uden for Jorden for at bevare rummiljøet for kommende generationer.
Beskyttelsesplatform
Med udgangspunkt i disse forpligtelser har FN’s medlemsstater vedtaget retningslinjer, der skal begrænse dannelsen af rumskrot ved at reducere unødvendigt affald, forhindre eksplosioner, undgå bevidst ødelæggelse af rumfartøjer og på sikker vis fjerne udtjente satellitter og rakettrin fra kredsløb.
I henhold til FN’s ansvarskonvention fra 1972 er de lande, der foretager opsendelser, ansvarlige for skader forårsaget af deres rumobjekter på Jorden, herunder opsendelser, der gennemføres i fællesskab af flere lande.
For at imødegå disse nye risici samarbejder UNEP og FN’s Kontor for Rumspørgsmål om at styrke den videnskabelige forståelse af rumaktiviteternes miljøpåvirkninger og sikre, at miljøbeskyttelsen indgår som en integreret del af den fremtidige rumforvaltning.
I takt med at menneskeheden forbereder sig på en varig tilbagevenden til Månen, understreger FN, at beskyttelsen af rummet og Jordens miljø skal forblive et centralt element i det næste kapitel af udforskningen.
Find venligst den originale artikel her.
Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.