© NASA/GSFC/Jacques Descloitres | Hormuzstrædet er en smal skibsrute, der forbinder Den Persiske Golf med Omanbugten og det videre Arabiske Hav. Søtransporten har været næsten fuldstændig lammet, siden de israelske og amerikanske bombetogter mod Iran begyndte den 28. februar, hvilket har forstyrret de globale forsyningslinjer inden for energi og humanitær hjælp.
Mens repræsentanter for Iran og USA angiveligt forberedte sig på at underskrive en ny fredsaftale i slutningen af ugen, understregede FN mandag det presserende behov for at åbne en hjælpekorridor, der kan passere den blokerede Hormuzstrædet og forhindre en global hungersnød.
I Menneskerettighedsrådet i Genève fremhævede FN’s vicegeneralsekretær for menneskerettigheder, Awa Dabo, hvordan forstyrrelserne i skibsfarten i den smalle stræde i Den Persiske Golf og den amerikanske flådeblokade mod skibe, der anløber iranske havne, har vendt op og ned på verdens energiforsyningsnetværk.
Krisen har haft alvorlige konsekvenser for luftfarten og begrænset strømmen af humanitær hjælp, hvilket har udløst en langt mere omfattende krise, der fortsat rammer mennesker i hele regionen og uden for, og hvor manglen på gødning udgør en stadig større bekymring.
»Økonomer advarer om, at hvis ikke strædet åbnes, kan nogle af verdens mest sårbare økonomier blive kastet ud i kaos, hvilket vil øge fattigdommen og sulten for millioner af mennesker,« sagde vicekommissær Dabo.
Et bolværk mod fødevarekrisen
I en orientering om følgerne af de iranske angreb på Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Jordan, insisterede hun på, at “som et absolut minimum skal specialiserede agenturer, herunder FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) og FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), have de nødvendige ressourcer til at forhindre den forventede globale fødevaresikkerhedskrise”.
Jamal Al Musharakh, De Forenede Arabiske Emiraters (UAE) faste repræsentant ved FN i Genève, sagde ligeledes i Rådet, at han håbede, at de »igangværende forhandlinger« om krisen i Mellemøsten ville bringe angrebene til ophør.
Han påpegede, at De Forenede Arabiske Emiratersiden den 28. februar har været udsat for mere end 3.000 »angreb med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner«.
I sin indledning til debatten stillede Irans ambassadør, Ali Bahreini, spørgsmålstegn ved det internationale menneskerettighedssystems troværdighed og fastholdt, at hans land havde udøvet sin ret til selvforsvar i overensstemmelse med folkeretten, mens iranerne var udsat for »vilkårlige luftangreb«.
»Hvis Iran i sidste ende accepterede våbenhvilen, trods dens mangler og de efterfølgende udfordringer, så skete det ud fra en dyb ansvarsfølelse over for de regionale ledere og den kollektive sikkerhed,« sagde Bahreini.
»Vi har endelig bragt krigen til ophør, så vi aldrig mere skal høre lyden af avancerede og vilkårlige våben over skoler og elever,« tilføjede han.
Turks støtte til den »skrøbelige« aftale
Tidligere udtrykte FN’s menneskerettighedschef Volker Türk tilfredshed med den forlydende fredsaftale og opfordrede alle parter til at indstille fjendtlighederne og arbejde for en varig våbenhvile.
»I denne kritiske situation må alle parter udvise størst mulig tilbageholdenhed og arbejde for at konsolidere våbenhvilen og omsætte den til en omfattende fredsaftale,« sagde Volker Türk i sin tale til Menneskerettighedsrådet.
Denne opfordring fulgte i kølvandet på FN’s generalsekretærs udtalelser, hvor han hilste meddelelsen velkommen som et »afgørende skridt« i retning af at bringe konflikten til ophør.
Ifølge en erklæring, som FN-generalsekretærens talsmand udsendte søndag, indeholder aftalen bestemmelser om en øjeblikkelig og varig våbenhvile, genåbning af Hormuzstrædet samt en ramme for yderligere forhandlinger.
Den strategisk vigtige stræde er en central skibsrute, hvorigennem der normalt transporteres omkring 20 procent af verdens olie og flydende naturgas.
Søfolkenes vanskelige situation
Som reaktion på det potentielle diplomatiske gennembrud udtalte FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO), at det udgjorde »et vigtigt skridt i retning af at genoprette sikkerheden i denne afgørende søfartskorridor for søfolk og skibe samt at værne om det grundlæggende princip om fri sejlads«.
Efter at konflikten brød ud den 28. februar med amerikanske og israelske angreb over hele Iran, svarede det iranske militær igen med angreb på Israel og USA’s allierede stater i Golfregionen. Også Libanons befolkning blev trukket ind i krigen, efter at Hizbollah-krigere med base i landet begyndte at skyde mod Israel.
Alene i Iran har israelske og amerikanske angreb angiveligt dræbt tusindvis af civile, »herunder hundredvis af børn, og ødelagt hospitaler, skoler, boliger og anden infrastruktur«, sagde Türk til Menneskerettighedsrådet.
FN’s menneskerettighedschef fremhævede massedrabene på hovedsageligt iranske skolebørn på krigens første dag og opfordrede til, at resultaterne af den amerikanske undersøgelse af angrebet på Minab-skolen, der kostede mere end 156 mennesker livet, bliver offentliggjort.
Find venligst den originale artikel her.
Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.