UN Women/Ryan Brown Et globalt kort viser, hvor kvinder indtager lederroller i politik.

Med den nuværende fremgangstakt vil det tage 171 år at opnå ligestilling mellem kønnene, konkluderer en ny FN-rapport, idet institutioner, der er oprettet for at fremme fremskridt på området, bliver frataget midler og nedlagt.

Det er slående, at ikke en eneste indikator for bæredygtighedsmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene er på vej til at blive opfyldt inden 2030, den oprindelige frist, ifølge rapporten »Gender Snapshot 2026«.

Disse mål omfatter blandt andet at sætte en stopper for diskrimination, kønsbaseret vold og skadelige praksisser som tvangsægteskab og omskæring af kvinder samt at sikre kvinders fulde deltagelse i ledende stillinger og sikre deres økonomiske rettigheder og ejendomsrettigheder.

Læs hele rapporten her.

Hvem har magten?

Kvinder støder fortsat på systemiske barrierer for at træde ind i det politiske liv.

FN-rapporten fremhæver den vedvarende koncentration af politisk magt blandt mænd og konstaterer, at seks ud af syv lande i øjeblikket ledes af mænd.

Omkostningerne ved at stille op til et politisk embede kan faktisk overstige 100 gange landets gennemsnitlige indkomst pr. indbygger, hvilket udelukker mange kvinder, allerede før valgkampen overhovedet går i gang. I nogle lande udsættes op til otte ud af ti kvinder, der stiller op til et politisk embede, også for vold i det offentlige liv.

Selv når kvinder kommer ind i regeringen, bliver de i uforholdsmæssig høj grad holdt væk fra de ministerposter, der indebærer den største indflydelse på sikkerheds- og økonomiområdet. Næsten ni ud af ti forsvarsministre og mere end otte ud af ti finansministre er mænd.

Uden for den offentlige sektor udgør kvinder kun seks procent af alle administrerende direktører på verdensplan og står i spidsen for færre end 20 procent af de højeste domstole, hvilket betyder, at beslutningerne, der præger erhvervslivet, lovgivningen, arbejdsmarkedet og den globale økonomi, i overvejende grad ligger i hænderne på mænd.

Denne ubalance undergraver i alvorlig grad demokratiet, da et land ikke fuldt ud kan respektere menneskerettighederne eller de demokratiske principper, så længe halvdelen af befolkningen ikke har lige indflydelse på ledelsen og beslutningstagningen, understreger rapporten.

Vold og diskrimination

Millioner af kvinder udsættes også fortsat for ekstremt alvorlige former for vold og diskrimination over hele verden.

Næsten hver femte pige bliver gift, før hun fylder 18 år, og anslået 230 millioner kvinder og piger verden over er overlevende efter kvindelig kønslemlæstelse.

Næsten hver tredje kvinde på verdensplan har i løbet af sit liv været udsat for vold fra en partner eller seksuel vold, og alene i de seneste 12 måneder har 316 millioner kvinder været udsat for fysisk eller seksuel vold fra en intim partner.

Det er vigtigt at bemærke, at rapporten konkluderer, at ikke et eneste land har opnået fuld juridisk ligestilling, og at 51 procent af de 131 undersøgte lande stadig har betydelige juridiske mangler.

Næsten to tredjedele af landene yder ingen eller kun ringe juridisk beskyttelse af kvinders jordrettigheder, hvilket skaber betydelige hindringer for ejerskab af jord og sikre brugsrettigheder. Færre end 30 procent af de undersøgte lande sikrer fælles jordregistrering eller kvinders deltagelse i forvaltningen af jord.

Ikke længere en prioritet

Løsningen af disse problemer er også blevet fjernet fra de prioriterede dagsordener.

I takt med de stadig større nedskæringer i udviklingsbistanden er programmer, der bekæmper kønsulighed, blandt de hårdest ramte, idet finansieringen heraf er faldet til det laveste niveau siden 2021.

Hver fjerde institutionelle ordning til fremme af ligestilling mellem kønnene har oplevet nedskæringer i driftsbudgettet i løbet af de seneste to år, og hver tredje har oplevet en svækkelse af sin institutionelle indflydelse i samme periode.

Samtidig melder 42 procent af FN-organerne om en svækkelse af deres indsats for ligestilling mellem kønnene på baggrund af finansieringsnedskæringerne.

»Det, som Gender Snapshot 2026 viser, er, at dette ikke er uundgåeligt,« sagde Li Junhua, FN’s undergeneralsekretær for økonomiske og sociale anliggender.

»Det er resultatet af valg, der bliver synlige gennem data. At investere i ligestilling mellem kønnene, institutioner og de statistiske systemer, der sikrer, at de stilles til ansvar, er ikke en udgift. Det er den hurtigste vej tilbage til 2030-dagsordenensløfte om ligestilling for alle.«

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.