© IOM/Hanifah Abdikadir Ali Fordrevne familier i en lejr i Baidoa, Somalia, lever under truslen om oversvømmelser.
Klimakrisen udgør en akut trussel for flygtninge, idet tre ud af fire – næsten 90 millioner mennesker – bor i lande, der er udsat for høj til alvorlig risiko for naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og ekstrem hede.
Selvom disse samfund er særligt sårbare, når klimafinansieringen ikke ud til mange af de truede samfund, advarede FN’s flygtningeagentur, UNHCR, i en rapport, der blev offentliggjort fredag forud for COP31-klimakonferencen, der indledes i næste uge i Antalya, Tyrkiet.
»Flygtninge udsættes for en dobbelt uretfærdighed. De er blevet tvunget til at flygte fra konflikter, de ikke selv har forårsaget, og står nu i forreste linje i en klimakrise, som de har bidraget mindst til,« sagde Antón Leis García, assisterende højkommissær for operationer.
»For millioner af mennesker er klimaforandringerne ikke en fjern trussel. De ødelægger boliger, undergraver levebrødet og sætter deres håb om at genopbygge deres liv på spil.«
Tørkeperioden – alvorlige konsekvenser
Rapporten – No Escape III – konkluderer, at de sårbare og konfliktramte lande, der huser store flygtningegrupper, kun modtager omkring 10 procent af den globale finansiering til at håndtere klimaforandringerne.
Den sætter fokus på historierne om otte repræsentanter fra fordrevne samfund, der befinder sig i forreste linje i klimakrisen, såsom Monira Bahraldin fra Sudan.
Hun flygtede fra El Fasher i den krigshærgede Darfur-region i Sudan i juni 2023 og bor nu i en flygtningelejr i det østlige Tchad, hvor klimachok er en konstant risiko midt i vedvarende tørke og vedvarende konflikt.
»Højdepunktet af tørsæsonen i Tchad er meget varmere end i Darfur, og turen for at hente vand bliver endnu længere, netop som familiens behov for vand stiger,« fortalte hun forfatterne.
Ifølge rapporten kan én ud af tre flygtningelejre i Afrika syd for Sahara i 2050 blive udsat for mindst 100 dage med farlig hede hvert år.
Oversvømmelser og fordrivelse
Vejrrelaterede katastrofer har i det seneste årti udløst hundredvis af millioner af interne fordrivelser verden over, mens alvorlige oversvømmelser i forbindelse med El Niño forventes at tvinge tre millioner mennesker i Somalia, Kenya, Sydsudan og Uganda til at flygte fra deres hjem inden årets udgang.
Klimaforandringerne gør det også sværere at finde varige løsninger for fordrevne mennesker. Mere end to tredjedele af de flygtninge, der vendte hjem i første halvdel af 2026, vendte tilbage til lande, der er særdeles sårbare over for klimafare.
I Syrien er der i mellemtiden for nylig vendt næsten fire millioner mennesker tilbage til landet, hvor faldende grundvandsstand og alvorlige klimakriser truer genopbygningen efter mere end et årti med krig. Oversvømmelser langs Eufrat-floden i maj beskadigede boliger og tvang endnu en gang tusinder på flugt.
Samtidig bor næsten 90 procent af de statsløse mennesker verden over i lande, der er særligt udsat for klimafarer. Når klimakatastrofer rammer, har mange svært ved at få adgang til nødhjælp og støtte, fordi de mangler juridisk anerkendelse.
Løsninger, anerkendelse og investeringer
Rapporten viser også, hvordan flygtninge og værtsamfund udvikler innovative måder at håndtere klimaforandringerne på, herunder solcelledrevne vandsystemer i Sahel, klimaresistent landbrug i Uganda samt genopretning af landområder og mangroveskove i Colombia.
»Flygtninge står i forreste linje i klimakrisen, men de er også en del af løsningen,« sagde Leis García.
»COP31 skal være et vendepunkt, hvor man anerkender deres lederskab og omsætter ambitiøse tilsagn til konkrete investeringer, der kommer de mest udsatte til gode.«
Du kan finde den oprindelige artikel her.
Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.