© FAO/Fahad Kaizer Næsten 58 % af de kvindelige arbejdstagere i Asien og Stillehavsområdet arbejder inden for landbrugssektoren.

Det anses af mange for uundgåeligt, at målet om en global opvarmning på højst 1,5 °C, som blev fastsat i Paris, midlertidigt vil blive overskredet. Udfordringen består nu i at holde dette overskridelse så lille og kortvarig som muligt ved at reducere emissionerne hurtigere, frigøre finansiering og styrke det internationale samarbejde.

For lidt over et årti siden var verden på vej mod en opvarmning på mere end 4 °C i forhold til det førindustrielle niveau. Klimatiltagene siden Parisaftalen har reduceret denne udvikling til 2,3 °C, hvis de nuværende nationale forpligtelser opfyldes fuldt ud.

FN har stået i centrum for disse bestræbelser og har presset på for mere ambitiøse nationale planer, en hurtigere omstilling til vedvarende energi samt større fokus på tilpasning, klimaretfærdighed og udviklingslandenes finansieringsbehov.

Men fremskridtene med at begrænse opvarmningen er sket, samtidig med at klimaet selv fortsætter med at blive varmere. De seneste 11 år har været de varmeste, der nogensinde er registreret, og hedebølger, tørke, oversvømmelser, storme og skovbrande har haft en stadig større indvirkning på menneskeliv, økonomier og udvikling.

Og verden er stadig på vej til at overskride 1,5 °C-grænsen, i det mindste midlertidigt.

På den baggrund handler den næste fase af klimaindsatsen mindre om at afgive nye løfter end om at indfri de allerede afgivne, samtidig med at ambitionerne skrues betydeligt op.

© Climate Visuals/Alastair En mand leverer poser med is i London under den varmeste sommer, der nogensinde er registreret i Storbritannien.

Grænsen på 1,5 °C henviser til den gennemsnitlige stigning i den globale temperatur i forhold til det præindustrielle niveau over en periode på flere årtier. Den bestemmes ikke af et enkelt usædvanligt varmt år.

En overskridelse betyder, at temperaturerne stiger over denne tærskel i en periode, når et højdepunkt og, hvis emissionerne reduceres tilstrækkeligt, til sidst begynder at falde igen.

Men dette fald er ikke garanteret; det vil afhænge af de valg, regeringerne træffer nu og i de kommende år.

Selv hvis de nuværende nationale klimaplaner og yderligere tilsagn om netto-nul-udledning gennemføres fuldt ud, kan opvarmningen stadig nå et højdepunkt på omkring 1,8 °C, ifølge en nylig rapport fra FN’s Miljøprogram.

Den forskel kan lyde lille, men den har betydning. Jo højere temperaturerne stiger, og jo længere de forbliver der, desto større er risiciene.

»Hver eneste brøkdel af en grad vil koste menneskeliv, ødelægge folks levebrød, forstærke uligheden og bringe økosystemerne tættere på uoprettelig skade,« har generalsekretær António Guterres advaret.

© Climate Visuals/Aji Styawan En mand arbejder på solcellepaneler, der er monteret på en moské i Jakarta, Indonesien.

Tempoet i indsatsen er afgørende, fordi kløften mellem de nuværende planer og det, som videnskaben kræver, fortsat er meget stor.

Lande, der står for næsten 90 procent af de globale emissioner, har indsendt opdaterede nationale klimaplaner, de såkaldte NDC’er. Men selv hvis disse planer gennemføres fuldt ud, forventes de kun at reducere emissionerne med omkring 10 procent frem til 2035.

For at holde 1,5 °C-målet inden for rækkevidde skal udledningerne falde med ca. 60 procent i samme periode.

For at indhente dette efterslæb er det nødvendigt med hurtigere nedskæringer i emissionerne, især af metan og andre kortlivede klimapollutanter, samtidig med at skovrydningen standses og omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi fremskyndes.

Landene har også brug for den nødvendige infrastruktur til at understøtte denne omstilling, herunder moderne elnet, større lagringskapacitet og øget brug af ren elektricitet inden for transport, opvarmning og industrien.

En hurtigere indsats kan også styrke energisikkerheden. Tre ud af fire mennesker bor i lande, der importerer flere fossile brændstoffer, end de eksporterer, hvilket gør dem sårbare, når konflikter eller andre forstyrrelser påvirker de globale forsyninger og priser. Vedvarende energi kan mindske denne afhængighed.

Som Guterres har udtrykt det: »Der er ingen embargoer på solskin, og der er ingen prisstigninger på vind.«

UNFCCC/Kiara Worth: Civilsamfundsorganisationer ved COP29 i Baku, Aserbajdsjan, slår til lyd for initiativer inden for klimafinansiering.

Ikke alle lande har de samme ressourcer til at gennemføre omstillingen til ren energi.

Udviklingslandene står ofte over for langt højere låneomkostninger til projekter inden for vedvarende energi, hvilket gør det sværere at investere i ren energi, elnet og lagring, selv hvor potentialet er enormt.

FN har gentagne gange opfordret til billigere finansiering, reformer af de multilaterale udviklingsbanker og større private investeringer i udviklingslandene.

Finansieringen har også indflydelse på, hvem der drager fordel af omstillingen. En retfærdig omstilling bør hjælpe arbejdstagere og lokalsamfund med at tilpasse sig de økonomiske forandringer, skabe anstændige arbejdspladser og give udviklingslandene en større rolle i den voksende økonomi baseret på ren energi.

Det omfatter de mineraler, der er nødvendige til batterier og andre teknologier: Producentlandene bør være i stand til at skabe større værdi ud af disse ressourcer i stedet for blot at eksportere råmaterialer.

© Adobe Stock/Aquatarkus Huse, der er bygget på svag lerjord, styrter ned i havet i Odessa, Ukraine.

Det er afgørende at reducere emissionerne for at begrænse den fremtidige opvarmning, men det kan ikke fjerne de klimapåvirkninger, som mennesker allerede oplever i dag.

De seneste oversvømmelser og jordskred i Nepal og Kina har endnu en gang vist, hvor sårbare lokalsamfund og infrastruktur er over for ekstremt vejr. Et kraftigt El Niño-fænomen, der forventes at vare ved indtil begyndelsen af 2027, kan forstærke disse risici i flere regioner, herunder det større Afrikas Horn samt dele af Latinamerika og Caribien.

Derfor er tilpasning så vigtig. I praksis betyder det, at man skal hjælpe mennesker og lande med at håndtere de virkninger af klimaændringerne, der ikke længere kan undgås.

I praksis kan dette omfatte anlæg af mere robuste veje, boliger og offentlige tjenester, støtte til et mere modstandsdygtigt landbrug og økosystemer, forbedring af vandforvaltningen samt udbygning af varslingssystemer, så lokalsamfundene får mere tid til at forberede sig på oversvømmelser, tørke, storme og hedebølger.

Tilpasning kræver også mere finansiering, især til de lande og lokalsamfund, der er mest sårbare over for klimaets konsekvenser og allerede er ramt af klimarelaterede tab og skader.

© UNFCCC/Kiara Worth Deltagerne ankommer til den første dag af COP30 i Belém, Brasilien.

Intet land kan tackle klimaforandringerne helt på egen hånd.

Regeringerne fastlægger deres egne klimapolitikker, men mange af de systemer, der er nødvendige for at få dem til at fungere, rækker på tværs af landegrænserne – fra energimarkeder og finansiering til teknologi og forsyningskæder. Udslippet af drivhusgasser stopper heller ikke ved landegrænserne.

Samarbejde kan hjælpe landene med at fremskynde omstillingen til vedvarende energi, styrke modstandsdygtigheden og lette adgangen til finansiering.

Det betyder ikke, at alle skal bevæge sig i samme tempo. Nogle har flere ressourcer og større kapacitet, mens andre står over for langt større økonomiske eller teknologiske hindringer.

Udfordringen består i at hjælpe flere lande med at overvinde disse barrierer og komme hurtigere frem, selv om de nuværende geopolitiske spændinger gør det sværere at samarbejde på internationalt plan.

Disse prioriteter står i centrum for generalsekretærens klimatopmøde den 23. september i FN’s hovedkvarter. Målene for topmødet kan sammenfattes i tre punkter: at fremskynde omstillingen, at frigøre finansiering og at beskytte befolkningen.

Mødet vil samle regeringer, udviklingsbanker, erhvervslivet, finanssektoren og civilsamfundet for at sætte fokus på de praktiske hindringer for gennemførelsen.

Som en del af topmødet vil der i løbet af ugen også blive afholdt »Solutions Dialogues«, der fokuserer på konkrete måder at fremskynde indsatsen inden for energi, havene, tilpasning, metan, finansiering, informationsintegritet og grøn industrialisering.

Fokus er på at omsætte eksisterende forpligtelser til handling og på, hvad der kan gøres i fællesskab for at fremskynde gennemførelsen.

Du kan følge topmødet på UNWebTV.

Yderligere oplysninger findes på topmødets officielle hjemmeside.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.

Scroll to Top