FN-foto/Loey Felipe: Generalforsamlingens formand, Khalilur Rahman, holder tale ved afslutningen af den generelle forhandling under FN’s Generalforsamlings 81. samling.

Efter seks dages taler fra talerstolen i FN’s Generalforsamling var der ét ord, der ragede op over alle andre: fred. I denne sidste udgave af »The Takeaway« sammenfatter vi de budskaber, der ifølge ham genlød i forsamlingssalen, og ser på, hvilken retning dette organ med 193 medlemmer nu tager.

Da Generalforsamlingens formand, Khalilur Rahman, mandag afsluttede den årlige generelle debat, sagde han, at verdens ledere stod over for en verden præget af konflikter, stillestående udvikling, stadig større ulighed og en hastigt fremskyndet teknologisk udvikling. Men midt i de stærkt divergerende synspunkter hørte han en fælles overbevisning: FN er stadig uundværlig.

Seks dage, seks hovedpunkter

• Fred kom i første række. Ledere talte ikke om den som et fjernt mål, sagde præsident Rahman, men som et presserende forsvar for FN-pagten, folkeretten og beskyttelsen af civile.
• Tiden er ved at løbe ud for udviklingen. Da kun en brøkdel af målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) er på rette spor, gav han et kontant svar på, om der burde være gjort mere: »Svaret må være et klart ja.«
• Ulighed præger debatten. De lande, der er hårdest ramt af gældsbyrder, klimasårbarhed og finanspolitiske begrænsninger, har også blandt den mindste indflydelse på de institutioner, der former den globale økonomi, bemærkede han.
• Menneskerettighederne sættes på prøve, når det er svært at forsvare dem. Han fremhævede især behandlingen af civile, mindretal, migranter og flygtninge samt udelukkelsen af kvinder og piger fra uddannelse, beskæftigelse og det offentlige liv.
• Kunstig intelligens er nu i centrum. For blot fire år sidenvar der kun fem delegationer, der tog emnet kunstig intelligens op i forsamlingssalen, sagde han. I år var der 128, og spørgsmål om kontrol, ansvarlighed og retfærdig adgang fyldte meget.
• Tillid er måske det sværeste underskud at afhjælpe. »Tillid kan ikke påbydes,« sagde præsident Rahman. »Den skal fortjenes gennem overensstemmelse mellem ord og handlinger.«

AI’s ekstraordinære fremgang

Den markante ændring: Præsident Rahmans tal illustrerer, hvor dramatisk den diplomatiske dialog har ændret sig.

AI blev i år drøftet af flere delegationer end klimaforandringer eller menneskerettigheder, sagde han. Lederne så et enormt potentiale i teknologien, men også dybtgående spørgsmål: Hvem udvikler den? Hvem drager fordel af den? Hvem påtager sig risiciene?

Han fremhævede især et indlæg: »Ingen maskine besidder demokratisk legitimitet. Ingen algoritme påtager sig forfatningsmæssigt ansvar.«

Hans konklusion var klar: styringen skal fortsat være menneskecentreret, inkluderende og lytte til udviklingslandene, samtidig med at man undgår en ny kløft, hvor en håndfuld lande og virksomheder kontrollerer de teknologier, der former alles fremtid.

Reform betyder mere end budgetter

Det større spørgsmål er: Kan en institution, der er bygget til en tidligere æra, levere i denne?

Præsident Rahman sagde, at talerne kraftigt havde forsvaret multilateralismen, samtidig med at de krævede en reform af de institutioner, gennem hvilke den fungerer.

Administrative ændringer alene ville ikke være tilstrækkelige, argumenterede han, idet han fremhævede opfordringerne til dybere politiske reformer og beskrev Afrikas fortsatte udelukkelse fra det permanente medlemskab af Sikkerhedsrådet som en uretfærdighed.

I sidste ende, mente han, skal multilateralismen bedømmes ud fra resultaterne snarere end processen: ikke ud fra antallet af vedtagne resolutioner eller afholdte møder, men ud fra, om den kollektive indsats »ændrer virkeligheden i praksis«.

Tallene:

Ifølge forsamlingens formand tog 194 talere ordet under den generelle forhandling i 2026, heriblandt 113 stats- og regeringschefer, én kronprins, 11 vicepræsidenter, syv vicepremierministre og 48 ministre.

Og nu: Talerne er slut, men arbejdet fortsætter

Mandag afsluttes den generelle forhandling, ikke Generalforsamlingens session.

Fra den 1. oktober og frem til december går den 193 medlemmer store Generalforsamling dybere ind i sit egentlige arbejde, hvor den drøfter globale spørgsmål, vælger nøglepersoner og behandler FN’s budget.

En stor del af de detaljerede forhandlinger og udarbejdelsen af tekster flyttes til de seks hovedudvalg, hvor alle medlemsstater er repræsenteret, og hvor emnerne spænder fra nedrustning og international sikkerhed til økonomiske, finansielle, humanitære og sociale anliggender.

Og der venter en særlig afgørende beslutning: På baggrund af en henstilling fra Sikkerhedsrådet vil Generalforsamlingen udnævne den næste FN-generalsekretær, der skal afløse António Guterres den 1. januar 2027.

Som formand Rahman udtrykte det ved afslutningen af debatten: »Dette er kun begyndelsen på sessionen.«

Følg vores dækning af møderne her i resten af Generalforsamlingens 81. samling.

Du kan finde den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.