United Nations

FN’s fredsbevarende styrker, som dem på billedet her i Den Centralafrikanske Republik (CAR), patruljerer regelmæssigt for at beskytte civile, sikre fri bevægelighed og opbygge tillid til lokalsamfundene.

De Forenede Nationer | 30. juli 2025

I en tid præget af geopolitisk fragmentering og stigende globale spændinger står FN’s fredsoperationer over for hidtil usete udfordringer, men højtstående embedsmænd fortalte tirsdag Sikkerhedsrådet, at med fornyet politisk vilje og strategisk tilpasning forbliver disse missioner uundværlige værktøjer til konfliktløsning og beskyttelse af civile i hele verden.

Vicegeneralsekretær Jean-Pierre Lacroix og assisterende generalsekretær Marta Pobee briefede Rådet om prioriteterne for at tilpasse FN’s fredsoperationer til at fremme politiske løsninger.

De understregede det presserende behov for, at Rådet og det bredere FN-medlemskab overvinder splittelser og styrker støtten til fredsoperationer som unikke platforme til at fremme diplomatiet i konfliktområder.

Fredsbevarende missioner opererer ofte i meget ustabile miljøer, hvor politiske processer er gået i stå, tilliden mellem konfliktens parter er lav, og de humanitære forhold er forfærdelige,” sagde Lacroix.

Fremskridt er trinvise, skrøbelige og ujævne. Et gennembrud i det ene øjeblik kan blive efterfulgt af tilbageslag i det næste. Alligevel kan selv beskedne fremskridt være afgørende for at forhindre et tilbagefald til udbredt vold og redde liv.

Han pegede på missioner, der har ydet målbare bidrag til fredsprocesser, såsom MINUSCA i Den Centralafrikanske Republik (CAR), som hjalp med at mægle den politiske aftale fra 2019 og iværksatte afvæbningsbestræbelser, eller MONUSCO i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), som bidrog til at reducere volden under valget i 2023.

Lacroix understregede, at politisk sammenhæng og enighed blandt Sikkerhedsrådets medlemmer er afgørende for, at missionerne kan udnytte deres potentiale.

Uden “stærk, fælles politisk støtte”, advarede han, er fredsoperationer begrænset til at håndtere konflikter og beskytte civile i stedet for at støtte holdbare fredsaftaler.

Han tilføjede, at Rådets rolle skal strække sig ud over mandatgodkendelse til vedvarende politisk engagement. Han nævnte den enstemmige vedtagelse af resolution 2773 i februar 2025 om DRC som et eksempel på, at enighed i Rådet styrker den diplomatiske indsats på stedet.

Crown copyright 2021

FN’s fredsbevarende missioner, som den i Mali (MINUSMA, 2013-23), har været nødt til at tilpasse sig komplekse udfordringer, herunder barske omgivelser og utallige væbnede grupper.

Ledelse og fleksibilitet i marken

Lacroix understregede også vigtigheden af dynamisk missionsledelse og opfordrede højtstående embedsmænd til at fungere som “standhaftige fredsambassadører”, der opretholder tilliden til værtsregeringer og konfliktaktører, samtidig med at de tilpasser sig skiftende politiske kontekster.

Han understregede vigtigheden af regionale partnerskaber, især med Den Afrikanske Union (AU). Resolution 2719 (2023), som tillader vurderede bidrag til AU-ledede operationer, blev beskrevet som en “historisk milepæl” i samarbejdet mellem FN og AU.

“Det er afgørende at udnytte investeringerne fra lande, der bidrager med tropper og politi, mere målrettet”, tilføjede han og nævnte som eksempel Pakistans dobbeltrolle som en stor troppebidragyder og valgt medlem af Sikkerhedsrådet.

Pobees briefing forstærkede disse temaer og gav samtidig et historisk perspektiv.

Hun mindede om, hvordan FN’s særlige politiske missioner under den kolde krig på trods af globale spændinger bidrog til fredelig konfliktløsning, som f.eks. den diplomatiske indsats i Ækvatorialguinea i 1969, Bahrain i 1970 og grænsestridighederne mellem Irak og Iran i 1974.

Hun identificerede flere nøgleelementer bag disse succeser: klart fokuserede, tidsbegrænsede mandater; proaktiv brug af generalsekretærens gode tjenester; diskret diplomati og – helt afgørende – samtykke fra værtsregeringer og konfliktparter.

Dette fundament af tillid, bemærkede hun, er i stigende grad fraværende i dag, hvilket repræsenterer et “tillidsunderskud”, der komplicerer fredsbestræbelserne.

UN Photo
FN’s særlige politiske missioner i post-konfliktsituationer, som f.eks. missionen i Nepal (UNMIN, 2007-11), hjælper med at opretholde stabilitet, dialog og støtte demokratiske processer.

Begge briefere anerkendte den vanskelige globale kontekst med dybere splittelse i Sikkerhedsrådet, udhuling af normer og stadig mere komplekse konflikter, der involverer ikke-statslige aktører, organiseret kriminalitet og klimadrevne risici.

Ikke desto mindre er fredsoperationer med deres kombination af civile og uniformerede kapaciteter fortsat uundværlige for at stabilisere skrøbelige omgivelser og muliggøre politisk dialog, fastholdt de. Den mangeårige mission på Cypern blev nævnt som et eksempel på, hvordan vedvarende FN-tilstedeværelse kan forhindre eskalering, selv i et vedvarende dødvande.

Lacroix opfordrede også medlemsstaterne til at betale de fastsatte bidrag til tiden og advarede om, at utilstrækkelige ressourcer underminerer missionernes evne til at opfylde deres mandater.

Pobee tilføjede, at FN gentagne gange før har navigeret i polariserede perioder.

Vi har været der … men en klar lære er, at midt i akutte geopolitiske spændinger har fredsoperationer hjulpet medlemsstaterne med at udarbejde skræddersyede svar på udfordringer for international fred og sikkerhed“, sagde hun.

Den oprindelige artikel dukkede op her.


Scroll to Top