© UNICEF/Carmel Ndomba Mbikayi | Skolebørn i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo vasker hænder som led i hygiejneforanstaltningerne, der skal forhindre spredningen af ebola.

Med mindre end fem år tilbage til at nå målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) fastslår en ny FN-rapport, at vedvarende investeringer og internationalt samarbejde har forbedret livet for milliarder af mennesker, men advarer om, at regeringerne hurtigst muligt må sætte fart på indsatsen, hvis målene skal nås inden fristen i 2030.

Resultaterne stammer fra »2026 SDG Progress Report«, der blev offentliggjort tirsdag, og hvor målene betegnes som »en fælles plan for fred«, samtidig med at man anerkender de betydelige politiske og økonomiske udfordringer, der er forbundet med at nå de 17 ambitiøse delmål.

Opfordring til handling

Alle 193 FN-medlemsstater vedtog verdensmålene i 2015 som en indtrængende opfordring til handling for at fremme fred og velstand. Med verdensmålene som omdrejningspunktet for 2030-dagsordenen sigter landene mod at nå målene inden det år.

Samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten afholdes det politiske forum på højt niveau om bæredygtig udvikling (HLPF), som startede i New York tirsdag og varer indtil den 15. juli. Forummet fungerer som FN’s vigtigste platform til at følge op på fremskridtene med verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG’erne).

De fleste mål er stadig ikke på rette spor

Siden 2015 er der opnået resultater, der er blevet udkæmpet med stor indsats, herunder:

• Næsten en milliard mennesker får adgang til sikkert drikkevand
• 1,2 milliarder mennesker får adgang til sikkert forvaltede sanitære faciliteter
• Antallet af nye hiv-smitte tilfælde falder med 30 procent mellem 2015 og 2024
• 92 procent af verdens befolkning har nu adgang til elektricitet
• Internetadgangen stiger fra 40 til 74 procent
• Den sociale beskyttelse omfatter nu mere end halvdelen af verdens befolkning

På trods af disse resultater konkluderer rapporten, at fremskridtene samlet set stadig går alt for langsomt:

• En ud af ti mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom
• Fødevareusikkerhed rammer 2,3 milliarder mennesker
• Mødredødeligheden ligger stadig på næsten det tredobbelte af det globale mål
• I 2025 lå de globale temperaturer 1,43 °C over det præindustrielle niveau
• 273 millioner børn og unge går stadig ikke i skole
• Antallet af flygtninge på verdensplan er mere end fordoblet i løbet af det seneste årti

Af de 139 SDG-mål, for hvilke der foreligger tendensdata, er det kun 36 procent, der er på rette spor eller viser moderate fremskridt. Samtidig skrider 49 procent af dem for langsomt frem, og 15 procent er gået tilbage til et niveau under referenceværdierne fra 2015.

Ifølge rapporten har eskalerende konflikter, klimaforandringer, aftagende økonomisk vækst, stigende gæld og et rekordstort fald i den officielle udviklingsbistand bremset fremskridtene mod verdensmålene og ramt verdens mest sårbare befolkningsgrupper uforholdsmæssigt hårdt.

I FN’s hovedkvarter opfordrede vicegeneralsekretær Amina Mohammed tirsdag til reformer, der vil gøre det muligt for internationale udviklingsbanker at yde gældslettelse og langsigtet finansiering til initiativer, der fremmer verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG’erne).

»Mange lande bliver bedt om at indfri løfter, uden at de har de nødvendige redskaber til at overholde dem,« sagde fru Mohammed.

Det årlige forum er i gang

Regeringsministre, højtstående FN-embedsmænd, repræsentanter for civilsamfundet og andre interessenter samledes tirsdag til åbningen af HLPF, der mødes én gang om året i regi af FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC).

HLPF’s officielle program vil omfatte en bred vifte af fysiske og virtuelle særarrangementer for regeringer, FN-organer, den private sektor, unge, civilsamfundet og andre grupper med henblik på udveksling af viden og idéer om bæredygtig udvikling.

Ved et arrangement, der markerede starten på forummet, påpegede ECOSOC-formand Lok Bahadur Thapa de voksende uligheder inden for områder, der spænder fra ren energi til vandforsyningssikkerhed, og opfordrede landene til at »arbejde på en anden måde« for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling.

»2030-dagsordenen er fortsat vores fælles løfte – til menneskerne, til planeten og til de kommende generationer,« sagde Thapa. »I de kommende år vil man ikke spørge, om vores udfordringer var svære. Man vil spørge, om vi var i stand til at klare dem.«

Aktiviteterne vil tage fart i forbindelse med ministerdelen, også kendt som High-Level Segment (HLS), som finder sted fra den 13. til den 16. juli og munder ud i vedtagelsen af en ministererklæring. Forhandlingerne vil blive ledet af repræsentanter fra Albanien og Sierra Leone.

Det seneste udkast til ministererklæringen for 2026 indeholder tilsagn om at øge investeringerne i verdensmålene og udvikle styringsrammer for transformative teknologier såsom kunstig intelligens.

I sidste års erklæring blev medlemsstaterne enige om at øge den offentlige finansiering af verdensmålene, mindske den digitale kløft, styrke sundhedssystemerne og nedbringe dødeligheden blandt mødre og børn.

Hvert fjerde år samler SDG-topmødet, der afholdes i regi af Generalforsamlingen, statscheferne for at udarbejde en politisk erklæring med konkrete tilsagn om at nå målene. Det seneste SDG-topmøde fandt sted i 2023, og det næste afholdes i 2027.

Fem mål i forgrunden

Da fristen for at nå verdensmålene i 2030 nærmer sig, sætter dette års HLPF fokus på »transformative, retfærdige, innovative og koordinerede tiltag«.

Hvert år gennemfører medlemsstaterne en grundig gennemgang af et udvalg af målene i stedet for alle 17. SDG 17 (partnerskaber for målene) er en fast del af gennemgangen.

Ud over SDG 17 vil staterne analysere udfordringer og løsninger i forbindelse med SDG 6 (rent vand og sanitet), SDG 7 (overkommelig og ren energi), SDG 9 (industri, innovation og infrastruktur) og SDG 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund).

For at sikre, at medlemsstaterne kan stilles til ansvar for opfyldelsen af verdensmålene, opfordrer FN landene til regelmæssigt at gennemføre frivillige nationale evalueringer (VNR) af deres fremskridt. Næsten alle FN’s medlemsstater har fremlagt mindst én VNR siden 2016.

Fra Albanien til Uruguay vil 36 stater fremlægge deres nationale gennemgangsrapporter (VNR) på dette års forum. Rapporterne er blevet indsendt og kan ses på HLPF’s hjemmeside.

Vi nærmer os 2030

Flere FN-embedsmænd erkendte, at det vil være vanskeligt at nå verdensmålene inden 2030, men de understregede samtidig målene betydning for at samle verden om en fælles vision for fremtiden.

Undergeneralsekretær for økonomiske og sociale anliggender, Li Junhua, sagde, at en beslutsom indsats inden for gældslettelse, udviklingsfinansiering, fødevare- og vandforsyning, basale tjenesteydelser og ulighed stadig kan sikre, at verdensmålene for bæredygtig udvikling forbliver inden for rækkevidde.

»Fokus skal flyttes fra løfter til gennemførelse,« sagde hr. Junhua.

Fru Mohammed fortalte tirsdag til journalisterne, at der stadig er betydelige hindringer for gennemførelsen af verdensmålene – først og fremmest finansieringen – men at FN aldrig holder op med at arbejde for at nå de 17 mål.

»Dagen efter 2015 kom 2030,« sagde fru Mohammed. »Dagen efter 2030 vil der helt sikkert være en ny dato, som medlemslandene vil love, for verden er endnu ikke færdig med sit arbejde.«

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.