FN-foto/Laura Jarriel: Journalister dokumenterer verdensledernes ankomst til den generelle forhandling i FN i New York.

Fra kunstig intelligens til migration – nogle af de kræfter, der omformer det 21. århundrede, stod i centrum ved FN’s Generalforsamling lørdag. Lederne kæmpede med et fælles dilemma: hvordan man kan udnytte de gennemgribende teknologiske og samfundsmæssige forandringer uden at lade dem forstærke de kløfter, der allerede adskiller lande og samfund. Denne udgave af The Takeaway opsummerer de vigtigste punkter fra dag 5 af den årlige debat på højt plan.

AI: Store muligheder, alvorlige risici

Hvorfor det er vigtigt: Kunstig intelligens viste sig at være et af dagens centrale temaer, hvor talerne beskrev en teknologi, der kan forandre økonomier og forbedre folks liv, men som også potentielt kan øge uligheden, undergrave tilliden og true sikkerheden.

• Kinas vicepræsident Han Zheng sagde, at kunstig intelligens bør udvikles »til det positive og til gavn«, samtidig med at han opfordrede til en indsats for at mindske den digitale kløft.
• Singapores udenrigsminister Vivian Balakrishnan beskrev AI som »det mest presserende område« og argumenterede for, at regeringerne skal investere i infrastruktur og kompetencer sideløbende med sikkerhedsforanstaltninger og strenge regler. Hans konklusion var udpræget menneskecentreret: »Mennesker skal bevare kontrollen og stå til ansvar.«

Hvem kommer til at forme fremtiden for kunstig intelligens?

Det store billede: Flere talere advarede om, at AI-revolutionen risikerer at genskabe en velkendt global kløft, hvor den teknologiske magt og beslutningstagningen er koncentreret i nogle få lande.

• Jamaicas udenrigsminister Kamina Johnson Smith advarede mod at lade kunstig intelligens »forstærke gamle uligheder og skabe en helt ny global kløft« og opfordrede til investeringer i infrastruktur, kompetencer og kapacitet i udviklingslandene.
• Malaysias udenrigsminister Mohamad Haji Hasan formulerede spørgsmålet endnu mere direkte: »Det globale syd kan ikke blot blive en destination for datacentre, mens beslutningerne om kunstig intelligens træffes andre steder.«
• Belizes premierminister John Briceño påpegede, at kunstig intelligens, der forvaltes på en forsvarlig måde, kan udvide adgangen til viden og forbedre de offentlige tjenester. Hvis den derimod forvaltes dårligt, kan den forstærke uligheden, fortrænge arbejdstagere og gøre udviklingslandene afhængige af teknologier og regler, der er udviklet andre steder.

Reglerne har svært ved at følge med

En realitetsvurdering: Teknologien udvikler sig på tværs af landegrænser hurtigere, end mange regeringer kan regulere den.

• Moldovas premierminister Vasile Tofan advarede om, at »teknologien udvikler sig hurtigere end lovgivningen næsten overalt«, og at kunstig intelligens udvider denne kløft.
• Tysklands udenrigsminister Johann Wadephul fremhævede begge sider af argumentet og forestillede sig, at AI kunne hjælpe menneskeheden med at forhindre hungersnød og helbrede kræft, samtidig med at han advarede om, at den i de forkerte hænder kunne forstyrre økonomierne og påvirke den globale fred og sikkerhed. »Når magten bliver global, må ansvaret også blive globalt,« sagde han.

Indvandring sætter solidariteten på prøve

Ud over teknologien: Menneskers bevægelse på tværs af grænserne bragte debatten tilbage til de umiddelbare menneskelige realiteter.

• Djibouti har anmodet om international bistand, da tusindvis af mennesker, der flygter fra volden i Yemen, sætter landets evne til at modtage flygtninge under pres.
• Den Hellige Stol opfordrede til, at lidelserne for hundredtusindvis af statsløse rohingyaer bringes til ophør, mens Tunesien opfordrede landene til at gå videre end blot at behandle irregulær migration primært som et sikkerhedsspørgsmål og i stedet tage fat på de underliggende årsager, såsom konflikt, fattigdom og arbejdsløshed.
• Filippinerne understregede, at vandrende arbejdstagere har ret til menneskerettigheder og beskyttelse mod menneskehandel og udnyttelse, uanset deres status.

Ungdommen som en mulighed, ikke en krise

Et blik fremad: Zambia bød på et anderledes perspektiv på de demografiske forandringer og beskrev Afrikas unge befolkning som et af kontinentets største aktiver.

• Udenrigsminister Mulambo Hamakuni Haimbe påpegede, at én ud af fire unge på verdensplan i 2050 vil være afrikansk, og fremhævede, at uddannelse, kompetencer, teknologi, iværksætterånd og anstændige job vil være afgørende for, om denne demografiske forandring bliver en drivkraft for global velstand.

Og nu: Generalforsamlingen mødes igen på mandag til den sidste dag i den generelle debat i 2026, hvilket afslutter årets uge med taler, advarsler og anbefalinger til en verden i forandring. Følg dækningen af møderne her, og besøg en særlig hjemmeside dedikeret til debatten her.

Du kan finde den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.