FN-foto/Laura Jarriel Deltagerne samles i FN’s hovedkvarter for at overvære den 81. debat i Generalforsamlingen.

Nu hvor debatten på højt plan går ind i sin fjerde dag, ser The Takeaway tilbage på torsdagens vigtigste højdepunkter, hvor israelske og palæstinensiske ledere fremlagde divergerende synspunkter på konflikten i Mellemøsten, og deres kolleger fra hele verden gav deres bud på de vidtrækkende konsekvenser af den igangværende krise i Gaza og på den besatte Vestbred.

Hvorfor det er vigtigt: Konflikten mellem Israel og Palæstina dominerede den tredje dag af Generalforsamlingens årlige forhandling, hvor lederne advarede om, at den påvirker den globale fødevare- og energisikkerhed.

• Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas advarede i en forudindspillet videotale, efter at hans delegation var blevet nægtet visum, om, at konflikten truer »selve det palæstinensiske folks eksistens«.
• Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu forsvarede de israelske bosættere på den besatte Vestbredden og sagde, at Israel havde været nødsaget til at slå tilbage efter de Hamas-ledede terrorangreb den 7. oktober 2023.

Modstridende beretninger understreger de dybe splittelser

Hvad der blev sagt: De israelske og palæstinensiske ledere gav meget forskellige beskrivelser af konflikten og dens årsager.

• Abbas beskrev krigen i Gaza som en »folkemordskrig«, der havde skabt en menneskelig tragedie uden fortilfælde.
• Han opfordrede til genforening af Gazastriben og den besatte Vestbredde; han advarede mod at lade »endnu en ‘Nakba’« finde sted, idet han henviste til den permanente massefordrivelse af palæstinensere under den arabisk-israelske krig i 1948.
• Netanyahu beskyldte den internationale presse og de sociale medier for at se gennem fingre med palæstinensiske angreb og afviste beskrivelser af vold begået af israelske bosættere.
• Han forsvarede også Israels angreb på Irans atomfaciliteter og argumenterede for, at de var nødvendige for landets overlevelse.

Fødevare- og energikriser breder sig

Det store billede: Ledere fra andre delegationer advarede om, at konfliktens konsekvenser ikke længere er begrænset til Israel og Palæstina.

• Komorernes præsident Azali Assoumani udtalte, at lammelsen af Hormuzstrædet og kampene i Syrien og Libanon truer fødevare- og energisikkerheden i lande, der importerer en stor del af deres forbrug.
• Portugals premierminister Luís Montenegro opfordrede til, at angrebene på nabolandene, handelsskibe og civil infrastruktur samt blokaden af Hormuzstrædet ophører.
• »Alle lider under« den deraf følgende energi- og brændstofkrise, sagde han og opfordrede til, at der gøres en indsats for at afbøde konsekvenserne.
• Ghanas præsident John Mahama opfordrede det internationale samfund til at holde op med at bruge »diplomatiske omskrivninger« om de menneskelige tab i Gaza, samtidig med at han fordømte alle terrorhandlinger begået af Hamas.

En troværdighedstest for multilateralismen

En realitetsvurdering: Ledere satte den eskalerende konflikt i forbindelse med undermineringen af internationale normer og institutioner.

• Guyanas præsident Mohamed Irfaan Ali sagde, at svækkelsen af multilateralismen måske er den mest bekymrende krise, verden står over for, men fremhævede, at diplomatiet stadig kan bringe våbnene til tavshed.
• Gambias vicepræsident, Muhammed Jallow, sagde, at multilateralisme ikke kræver enighed om alle spørgsmål, men en vilje til at lytte, forhandle og indgå kompromiser.
• Barbados’ premierminister Mia Mottley advarede om, at uden en retfærdig, regelbaseret verdensorden kunne mindre stater »blot ophøre med at eksistere«.
• Uruguays præsident Yamandú Orsi opfordrede landene til at genopbygge tilliden og styrke et FN, der er i stand til at imødegå de aktuelle udfordringer.

Mellemstore magter opfordres til at gå foran

En vej frem: I takt med at stormagterne trækker sig tilbage fra multilaterale forpligtelser, fremførte flere talere, at »mellemstaterne« må spille en større rolle i den globale styring.

• Den nederlandske premierminister Rob Jetten fordømte forsøg på at underminere Den Internationale Straffedomstol og opfordrede mellemstore magter til at gå forrest i samarbejdet om menneskerettigheder og klimaindsats.
• Australiens premierminister Anthony Albanese sagde, at hans land samarbejdede med andre om nye tilgange til globale udfordringer.
• Han sagde, at Australiens kandidatur til en plads som ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd for perioden 2029-2030 havde til formål at styrke de små og mellemstore staters indflydelse.
• Det overordnede budskab var klart: Genoprettelsen af tilliden til det internationale samarbejde kræver konsekvente principper, stærkere institutioner og fornyet diplomatisk lederskab.

Du kan finde den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.