UNHCR/Santi Palacios | Kvinder går gennem en oversvømmet landsby ved solnedgang, der er ramt af El Niños tilbagevenden i Sydsudan.

El Niño udgør en trussel mod millioner af menneskers liv i det østlige og sydlige Afrika, men FN sørger for, at lokalsamfundene er bedre rustet til at håndtere konsekvenserne.

Historien set fra et menneskeligt perspektiv

En landmand i Zambia, der endnu ikke har høstet majs.

En mor i Somalia, der bærer sine syge børn gennem oversvømmelsesvandet.

Et spædbarn i Malawi, der græder, fordi hun er ved at dø af sult.

Det er ikke enkeltstående tilfælde. Det er netop det, der sker, når El Niño sætter ind.

El Niño forklaret på en enkel måde

El Niño er et naturligt klimafænomen, en periodisk opvarmning af Stillehavet, der påvirker vejret over hele verden.

Det er ikke noget nyt, og det skyldes ikke klimaforandringerne, selvom disse kan forværre konsekvenserne.

Prognoserne forudser, at El Niño vil tage til i styrke i de kommende måneder og muligvis vare ved ind i begyndelsen af 2027.

For millioner af mennesker i det sydlige og østlige Afrika er det ikke en vejrudsigt. Det er en alvorlig advarsel.

Hvor truslen rammer, og hvordan

El Niño rammer ikke alle steder på samme måde.

I det østlige Afrika, fra Somalia til Tanzania, betyder det som regel for meget regn. Pludselige oversvømmelser, floder, der går over deres bredder, jordskred, huse under vand, veje, der er skyllet væk, og klinikker og skoler, der er afskåret fra omverdenen.

I det sydlige Afrika, fra Zambia til Sydafrika og fra Namibia til Mozambique, betyder det som regel det modsatte: for lidt regn, hvilket medfører misvækst, udtørrede vandkilder og forsvindende græsarealer.

Andet vejr, men samme resultat: De mest sårbare mennesker mister de sikkerhedsnet, der holder dem i live.

Esnart Chongani er landmand i Zambia. Hun fortalte, at tørken i 2024 betød, at hendes familie slet ikke fik nogen majshøst.

»Jeg kan ikke huske noget lignende,« sagde hun. »Folk er så sultne. Vores lokalsamfunds gavmildhed er forsvundet, fordi alle har det svært.«

Martha Kalumbi fra Malawi, hvis spædbarn blev indlagt på hospitalet på grund af underernæring, fortalte, at en mislykket høst efterlod hendes familie og alle i hendes omgangskreds uden noget som helst.

»Mit barn græd hele tiden. Lægerne sagde, at hun var ved at sulte og var ved at blive underernæret,« sagde hun. »Jeg var bange for, at mit barn måske ville dø. Det var en smertefuld situation.«

Og det handler ikke kun om sult. Oversvømmelser forurener vandforsyningen, hvilket fører til udbrud af kolera og andre vandbårne sygdomme.

Stående vand er grobund for myg, hvilket øger forekomsten af malaria.

Folk mister deres hjem og bliver fordrevet, nogle gange for altid.

I Somalia blev Asha Mohamed, en mor til ni børn, tvunget til at forlade sit hjem på grund af oversvømmelserne i 2023.

»Livet blev en udfordring efter oversvømmelserne,« sagde hun. »Mine børn blev syge, og jeg havde ikke penge til at købe medicin eller tage dem med til et ordentligt sundhedscenter.«

Sådan forbereder FN sig på El Niño

Den gode nyhed er, at El Niño kan forudsiges flere måneder i forvejen. Det giver de humanitære organisationer et sjældent forspring, og det udnytter de.

• At overføre penge før krisen, ikke efter. Mellem 2023 og 2025 nåede den tidlige finansiering til »forebyggende foranstaltninger« ud til over tre millioner mennesker i det sydlige Afrika og 5,5 millioner i det østlige Afrika; kontanter og støtte blev ydet, før katastrofen ramte, ikke under den.
• At forberede landmændene på at klare sig igennem en dårlig sæson. I Madagaskar spiste de familier, der på forhånd havde modtaget kontantoverførsler og tørkebestandige frø, mærkbart bedre end dem, der ikke havde.
• Udvikling af bedre tidlige varslingssystemer. I Zambia investerer regeringen og internationale partnere i en bedre infrastruktur til vejrovervågning for at kunne opdage risici tidligere.
• En fælles indsats for at beskytte de mest udsatte. FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdensfødevareprogrammet (WFP) har som mål at nå ud til 8,8 millioner mennesker i 22 højrisikolande med kontanthjælp, støtte til oversvømmelses- og tørkebestandigt landbrug samt beskyttelse af husdyr.

Som FN’s nødhjælpskoordinator Tom Fletcher udtrykte det: »Valget er klart: Vi kan enten vente på, at katastrofen rammer, eller vi kan investere i modstandsdygtighed.«

For lokalsamfund, der allerede har oplevet dette én gang, kan det forspring være afgørende.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.