FN-foto/Loey Felipe Et billede fra talerstolen i Generalforsamlingen forud for åbningen af den generelle forhandling under Generalforsamlingens 81. samling.

FN’s 80-årige eksistens er ikke i sig selv et bevis på succes, og nu må organisationen se de smertelige sandheder i øjnene, hvis den håber at genopbygge offentlighedens tillid, sagde Khalilur Rahman, formand for Generalforsamlingens 81. samling, tirsdag.

Hovedpunkter:

• FN er vokset fra 50 medlemsstater i 1945 til 193 i dag, men det faktum, at organisationen stadig eksisterer, er ikke i sig selv et bevis på succes
• De globale militærudgifter er steget til næsten 3 billioner dollar, mens udviklingsbistanden er faldet med 23 procent i forhold til året før, selvom fremskridtene er gået i stå for en tredjedel af de 17 delmål under de bæredygtige udviklingsmål (SDG’erne)
• Afrika har stadig ikke en fast plads i Sikkerhedsrådet efter otte årtier, og det må ændres af hensyn til »retfærdighed, retfærdighed« og troværdighed

»Uden for disse mure spørger folk ikke, om FN stadig eksisterer. De spørger, om det fungerer,« sagde Khalilur Rahman.

Rahman erkendte FN’s fiaskoer – herunder det uløste palæstinensiske spørgsmål og de igangværende krige i Sudan, Gaza, Ukraine, Myanmar og i hele Mellemøsten – men satte dem i balance med mindre kendte succeser.

Han fremhævede, at næsten fem millioner mennesker er vendt tilbage til deres hjem i Irak, at der fortsat ydes nødhjælp i Haiti trods sikkerhedsmæssige udfordringer, samt det arbejde, som fredsbevarende styrker udfører – et arbejde, der af en repræsentant for et krigshærget land blev beskrevet som opbygning af »veje og lokalsamfund«, ikke blot som »blå hjelme«.

Tre veje til tillid

»Tillid gives ikke,« sagde hr. Rahman. »Den skal fortjenes. Passivt ejerskab er ikke nok. Hvis vi ikke tager et aktivt ejerskab for dette sted, kan vi ikke forvente, at det kommer sig.«

Han skitserede tre veje:

• Ærlig erkendelse af institutionelle mangler
• Dybtgående strukturreformer, der går ud over kosmetiske budgetændringer
• Større inddragelse af virksomheder, forskere og civilsamfundet i FN’s beslutningsprocesser, især vedrørende kunstig intelligens (AI)

Med hensyn til reformen af Sikkerhedsrådet gentog Rahman sin opfordring til en mere retfærdig repræsentation.

»Når Sikkerhedsrådet fungerer, fungerer FN,« sagde han.

Efter otte årtier uden en permanent afrikansk plads på trods af kontinentets centrale rolle i fredsbevarende operationer opfordrede Rahman til handling.

»Afrika har brug for en plads ved bordet, ikke for at være på menuen,« sagde han.

Se hele den generelle debat på FN’s Web TV:

Militærudgifterne skyder i vejret

Han påpegede en markant ubalance i finansieringen: udviklingsbistanden faldt med 23 procent i forhold til året før til omkring 175 milliarder dollar, mens de globale militærudgifter nærmede sig 3 billioner dollar – hvilket markerer 11 år i træk med vækst.

På trods af dette pegede Rahman på reelle fremskridt:

• Næsten en milliard mennesker har fået adgang til sikkert drikkevand i løbet af det seneste årti
• 92 procent af verdens befolkning har nu adgang til elektricitet
• Internettilgangen er steget fra 40 til 74 procent

Sikkerhedsforanstaltninger inden for kunstig intelligens

Med hensyn til kunstig intelligens opfordrede Rahman FN til ikke at sakke yderligere bagud.

Han advarede om, at AI allerede er integreret i kritiske systemer over hele verden, og opfordrede til, at der udvikles »forsigtige og pålidelige sikkerhedsforanstaltninger« med videnskabelig input udefra.

»Vi kan ikke tillade, at et våbenkapløb om kontrollen med kunstig intelligens fører os ud over afgrunden,« sagde han.

Bekæmpelse af had

Hadefulde fortællinger spreder sig som en løbeild på tværs af grænser og ind i hjemmene med en hidtil uset hastighed og omfang, hvor de retter sig mod kvinder og piger, minoriteter, migranter, flygtninge og personer med handicap, ofte for at opnå politisk gevinst, sagde Rahman.

»Vi må vælge dialog og tolerance og fremme en kultur, hvor menneskerettighederne respekteres ikke blot i lovgivningen, men også i vores daglige samspil, og vi må sætte en stopper for det selektive valg af de rettigheder, der passer til vores respektive kulturer eller den aktuelle politiske dagsorden,« sagde han.

Derudover bruges nye og fremadstormende teknologier til at forstærke løgne, manipulere den offentlige debat, sprede had og opfordre til vold hurtigere og længere væk end nogensinde før.

»Uanset om det er islamofobi, antisemitisme, homofobi eller kvindehad, så er det alt sammen det samme … had, der er pakket ind på ny og fået et nyt navn,« sagde han.»Lad os bruge vores tids redskaber, ikke til at forstærke frygten, men til at udvide forståelsen og fremme den menneskelige værdighed – for alle, overalt.«

Omdannelsestid

Rahman sagde, at det var på tide at tage fat på disse bekymringer.

»Vi kan ikke blive ved med at behandle en kronisk lidelse med midlertidige smertestillende midler, når det, vi har brug for, er en mere grundig diagnose og en mere gennemgribende plan for forandring,« sagde han.

»Opgaven er ikke let, og den kan heller ikke løses fra den ene dag til den anden. Lad os dedikere os til opgaven med at genopbygge tilliden til De Forenede Nationer, så organisationen kan leve op til sit utrolige potentiale i mange årtier fremover.«

Du kan finde den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.