© UNICEF/Srikanth Kolari | Ungdomsdrenge lærer at bruge computere på en folkeskole i Indien.

Kunstig intelligens (AI) udvikler sig hurtigere, end regeringerne kan følge med.

For blot et par år siden kunne den besvare spørgsmål eller generere tekst. I dag kan den skrive computerkode, analysere enorme datamængder, skabe realistiske billeder og videoer, hjælpe forskere med at opdage nye lægemidler og i stigende grad handle på egen hånd med meget lidt menneskelig overvågning.

Selvom AI’s muligheder udvikler sig i et stadig hurtigere tempo, påpeger eksperter imidlertid, at de regler, der skal sikre en sikker anvendelse af AI, har svært ved at følge med.

Det er konklusionen i den foreløbige rapport fra FN’s uafhængige internationale videnskabelige panel om kunstig intelligens, der blev offentliggjort onsdag.

Den advarer om, at muligheden for at etablere en effektiv global styring stadig er til stede, men at den måske ikke varer ved ret længe.

Hvorfor det er vigtigt

Kunstig intelligens kan blive en af de teknologier, der vil ændre menneskeheden mest.

Hvis det anvendes ansvarligt, kan det fremskynde fremskridtene mod målene for bæredygtig udvikling ved at forbedre sundhedsvæsenet, uddannelsessystemet, den videnskabelige forskning, landbruget og tilgængeligheden for mennesker med handicap.

Men uden sikkerhedsforanstaltninger kan den samme teknologi forstærke uligheden, sprede misinformation, true menneskerettighederne, forstyrre arbejdsmarkederne og placere magtfulde AI-systemer i hænderne på ganske få regeringer og virksomheder.

Ifølge rapporten består udfordringen i at finde en måde at udnytte AI’s enorme fordele på, samtidig med at man forhindrer de stigende risici.

Et enestående udviklingstempo

AI-teknologien har udviklet sig i et ekstraordinært tempo i løbet af de seneste par år.

Kraftfulde nye computernetværk, enorme mængder træningsdata og forbedrede AI-teknikker har resulteret i systemer, der er i stand til at føre flydende samtaler, udføre avanceret videnskabelig ræsonnement, udvikle software og skabe yderst realistiske billeder, lyd og video.

Den næste bølge er allerede ved at tegne sig.

I stedet for blot at reagere på kommandoer kan AI-»agenter« i stigende grad planlægge opgaver, anvende digitale værktøjer, udvikle software og udføre komplekse opgaver med ringe eller ingen menneskelig overvågning.

Ifølge rapporten siger forskerne, at kompleksiteten af de opgaver, disse systemer kan udføre, fordobles med få måneders mellemrum.

Fordelene: Hvad kan AI?

FN-rapporten fremhæver en stadig længere liste over konkrete succeshistorier.

• Medicinske gennembrud: Kunstig intelligens har forudsagt strukturerne for mere end 200 millioner proteiner og fremskyndet udviklingen af lægemidler, vacciner samt forskningen i antibiotikaresistens.
• Bedre sundhedspleje: Læger bruger kunstig intelligens til at opdage sygdomme som f.eks. brystkræft på et tidligere stadium, mens sundhedspersonale i udviklingslandene bruger AI-værktøjer på de lokale sprog til at forbedre patientplejen.
• Fødevaresikkerhed: AI-baserede tidlige varslingssystemer bidrager til at afdække fødevareusikkerhed, inden den udvikler sig til en krise.
• Bedre livskvalitet: Kunstig intelligens understøtter videnskabelig forskning, gør teknologien mere tilgængelig for mennesker med handicap og udvider mulighederne for personlig tilpasset undervisning og støtte inden for psykisk sundhed

Panelet understreger, at der ikke er tale om fremtidige muligheder: Det sker allerede.

Risiciene: Hvad bekymrer eksperterne?

Den samme teknologi medfører også nye farer.

• Onlineovergreb: Kunstig intelligens bidrager til spredningen af materiale med seksuelt misbrug og seksuelt eksplicitte deepfakes, hvor kvinder og børn er mest udsatte.
• Desinformation: Kunstig intelligens kan generere falske oplysninger, der er lige så overbevisende som sandheden, hvilket undergraver tilliden til den offentlige debat og demokratiet.
• Kriminalitet: Kriminelle bruger kunstig intelligens til at udføre cyberangreb, svindel og social engineering-svindel.
• Psykisk sundhed: Nogle AI-systemer kan forstærke skadelige overbevisninger eller adfærdsmønstre, hvilket kan føre til psykiske kriser, herunder selvmord.
• Tab af kontrol: I takt med at kunstig intelligens bliver mere autonom, advarer eksperter om, at det kan blive sværere at overvåge og regulere den uden stærkere sikkerhedsforanstaltninger.
• Miljøpåvirkning: De energikrævende datacentre, der driver kunstig intelligens, bidrager til udledningen af drivhusgasser, hvilket fører til global opvarmning.

Hvem får gavn af det, og hvem risikerer at blive ladt i stikken?

AI-revolutionen er langt fra ligelig.

Selvom det bruges over hele verden, er adgangen stadig stærkt koncentreret i de udviklede lande.

I rapporten bemærkes det, at USA råder over omkring tre fjerdedele af regnekraften bag verdens førende AI-supercomputere, mens Kina tegner sig for omkring 15 procent, hvilket betyder, at de to lande tilsammen står for cirka 90 procent af denne regnekraft.

De mest avancerede AI-modeller udvikles også af virksomheder med hjemsted i disse to lande.

Mange udviklingslande mangler den it-infrastruktur, den tekniske ekspertise, de data, de investeringer og de ressourcer på det lokale sprog, der er nødvendige for fuldt ud at kunne drage fordel af kunstig intelligens.

Derfor er de ofte afhængige af teknologier, som de ikke selv kan udvikle, kontrollere, revidere eller tilpasse til deres egne samfund.

Panelet advarer om, at hvis disse mangler ikke udbedres, kan kunstig intelligens komme til at forstærke de eksisterende globale uligheder i stedet for at mindske dem.

Hvorfor er der brug for regulering af kunstig intelligens?

Ifølge FN-panelet er de nuværende styringssystemer ikke udformet med henblik på en teknologi, der udvikler sig så hurtigt.

Regeringerne står over for det, som eksperter betegner som et »evidensdilemma«: Beslutningstagerne har brug for pålidelige videnskabelige data, før de indfører reguleringer, men når der endelig foreligger tilstrækkelige data, kan teknologien allerede have udviklet sig videre.

Selvom der allerede findes mere end 40 rammeværker for styring af kunstig intelligens og etiske retningslinjer i forskellige dele af verden, er de stadig fragmenterede og inkonsekvente, og det bliver sjældent afprøvet, om de rent faktisk fungerer.

Mange sikkerhedsvurderinger gennemføres også af de virksomheder, der selv udvikler teknologien.

Rapporten konkluderer, at der er behov for en mere omfattende uafhængig evaluering, internationalt samarbejde og fælles standarder for at sikre, at AI-systemer forbliver sikre, gennemsigtige og ansvarlige.

Samtidig har landene brug for investeringer i digital infrastruktur, uddannelse, teknisk ekspertise og institutioner, så de kan styre og implementere kunstig intelligens på deres egne vilkår.

Hvad gør FN?

FN støtter en ny international ramme, der skal hjælpe landene med at træffe velinformerede beslutninger om kunstig intelligens.

I 2025 nedsatte FN’s Generalforsamling det uafhængige internationale videnskabelige panel for kunstig intelligens, der består af 40 eksperter fra alle verdensdele, som deltager i egenskab af sig selv.

Panelets rolle er snarere videnskabelig end regulerende. Det vurderer løbende den nyeste viden om AI’s muligheder, risici og konsekvenser og udarbejder uafhængige rapporter, som regeringerne kan bruge i forbindelse med udformningen af politikker.

Panelets arbejde vil indgå i FN’s globale dialog om styring af kunstig intelligens, der indledes i Genève den 6. juli 2026, hvor medlemsstaterne vil drøfte internationale tilgange til styringen af denne teknologi.

Den nederste linje

Det videnskabelige panel er entydigt: AI er hverken i sig selv god eller dårlig.

Dens indvirkning vil afhænge af de valg, som regeringer, virksomheder og samfund træffer i dag.

Teknologien er allerede ved at ændre videnskaben, sundhedssektoren, uddannelsessektoren og økonomierne over hele verden.

Om det i sidste ende mindsker eller forstærker ulighederne, og om det styrker eller svækker demokratiet og menneskerettighederne, vil i høj grad afhænge af, hvor hurtigt verden kan opbygge et styresystem, der kan følge med innovationens udvikling.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.