FN-foto/Elma Okic: Generalsekretæren for Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), Doreen Bogdan-Martin, holder tale ved AI for Good Global Summit i Genève. (arkivbillede)
AI for Good: Hvordan FN bruger kunstig intelligens til at fremme menneskerettighederne
For Ari, en seksårig dreng med indlæringsvanskeligheder i Jamaica, åbnede kunstig intelligens (AI) døren til noget, som mange børn tager for givet: at læse en bog på sit eget sprog. Tusindvis af miles væk bliver guldminearbejdere i Etiopien hurtigere screenet for tuberkulose, mens lokalsamfund over hele verden indånder renere luft takket være hurtigere påvisning af metanlækager.
På tværs af sine organisationer indfører FN AI-værktøjer, der skal bidrage til at fremme fred, sikkerhed og menneskerettigheder, samtidig med at organisationen går forrest i den globale debat om regulering af kunstig intelligens.
Efter bogen
Den seksårige Ari fra Jamaica har indlæringsvanskeligheder, der gør det svært for ham at følge med i skolen, men nu omdanner AI-teknologi eksisterende lærebøger til interaktive formater, der er tilpasset netop hans behov.
»Den virkelige betydning ligger i, hvad dette betyder for børnene,« sagde Pia Rebello Britto, UNICEF’sglobale direktør for uddannelse og ungdomsudvikling, til UN News. »Der findes utallige andre eksempler som Aris, der viser, hvad der bliver muligt, når digital undervisning er tilrettelagt, så den når ud til alle børn.«
For UNICEF betyder implementeringen af kunstig intelligens, at de lokalsamfund, organisationen støtter, sættes i centrum for dens teknologiudviklingsproces.
Agenturet samarbejdede med interesseorganisationer om at udforme initiativet »Accessible Digital Textbooks for All« (ADT), der tager fat på en vedvarende barriere inden for den globale uddannelse: utilgængeligt undervisningsmateriale for de næsten 240 millioner børn verden over, der lever med et handicap.
Selvom programmet eksisterede allerede før AI’s hurtige fremgang, fungerer den nuværende AI-understøttede version i 17 lande og når ud til næsten to millioner børn, med et mål om at udvide til 50 lande inden 2030. Seks lande er allerede kommet med i år.
At sætte en stopper for metan
Metan er en af de gasser, der bidrager til den globale opvarmning.
»Alle – hver eneste person, hver eneste borger – overalt i verden, der er bekymret over klimaforandringerne, må have en interesse i at bremse den globale opvarmning, og at udbedre metanlækager er nødbremsen,« sagde Martin Krause, direktør for FN’s Miljøprograms (UNEP) afdeling for klimaforandringer.
Ved at bruge satellitdata til at opdage store metanlækager og underrette regeringer og virksomheder har FN’s Miljøprogram (UNEP) siden 2024 bidraget til at forhindre metanemissioner svarende til udledningen fra 24 millioner gasdrevne biler.
Det var det år, hvor UNEP lancerede Methane Alert and Response System (MARS), som bruger kunstig intelligens til at analysere data fra 30 satellitter for at identificere metanudslip.
Da kunstig intelligens er 12 til 15 gange hurtigere og mere præcis end mennesker til at opdage metanlækager, har UNEP udsendt 7.500 advarsler, hvilket har ført til 42 afbødende foranstaltninger i løbet af de seneste to år, sagde hr. Krause.
Virksomhederne griber ofte straks ind for at afhjælpe disse lækager, sagde Krause, fordi advarslerne hjælper dem med at undgå produkttab – en win-win-situation for både virksomhederne og miljøet.
Metan er ikke blot 80 gange mere drivhusagtigt end kuldioxid, men ved at udbedre metanlækager mindskes også udbredelsen af skadelig smog, som kan forårsage luftvejssygdomme.
»Det her handler ikke om, at FN nedsætter en arbejdsgruppe, drøfter et problem og afholder et møde. Det her er virkelige begivenheder,« sagde hr. Krause. »Det sker lige nu, mens vi taler.«
TB-screening
Med støtte fra FN’s Verdenssundhedsorganisation (WHO) bruger udviklingslandene kunstig intelligens til at analysere røntgenbilleder af brystet for tegn på tuberkulose (TB), hvilket muliggør hurtigere screening i områder med færre specialister.
»Det hjælper virkelig folk med at komme igennem den såkaldte diagnostiske kaskade og i gang med behandlingen meget hurtigere,« sagde dr. Vanessa Veronese, forsker ved WHO’s Særlige Program for Forskning og Uddannelse inden for Tropiske Sygdomme, til UN News.
En tidligere diagnose betyder også, at der er færre smittebærere i samfundet, hvilket mindsker videre smitte – et afgørende skridt på vejen mod at udrydde tuberkulose.
Dr. Veronese fremhævede Etiopien, hvor guldminearbejdere er udsat for en øget risiko for at pådrage sig tuberkulose på grund af eksponering for støv og kvarts.
Teknologien bag tidlig diagnose kaldes computerstøttet detektion (CAD).
En af de største fordele ved CAD er, at systemet meget hurtigt genererer en sandsynlighedsscore for tuberkulose, hvilket er en stor hjælp for de overbebyrdede radiologer i områder med begrænsede ressourcer. Dette er vigtigt, da mange dør af tuberkulose, hvis de ikke modtager behandling.
I 2021 anbefalede WHO officielt brugen heraf til screening for tuberkulose hos voksne og har siden støttet udviklingslandene i at indføre teknologien. WHO udarbejder praktiske retningslinjer for implementeringen, hjælper tuberkulose-programmerne med at kalibrere softwaren og undersøger sundhedsresultaterne.
Forbedring af krisehåndteringen
FN-agenturer bruger også kunstig intelligens til at opspore landminer, vurdere skader efter katastrofer, identificere mistænkelige finansielle transaktioner, overvåge radioaktiv forurening og fremskynde forskningen inden for kernfusion.
Men i takt med den teknologiske udvikling lægger FN vægt på lighed, menneskerettigheder og etik for at sikre, at kunstig intelligens fremmer udvikling i stedet for at true fred og demokrati.
Guterres har betegnet kunstig intelligens som »menneskehedens største mulighed i det 21. århundrede« og »en af dens største risici« og har understreget behovet for et inkluderende tilsyn.
»Vi skal sikre, at kunstig intelligens tjener menneskeheden, og ikke omvendt,« sagde han.
AI-styring
FN bruger både kunstig intelligens til at fremme målene for bæredygtig udvikling og arbejder på at sikre, at den er sikker, retfærdig og inklusiv. I 2025 etablerede organisationen en global dialog om AI-styring og et uafhængigt internationalt videnskabeligt panel om AI. Den har også lanceret et globalt netværk med henblik på at udvide AI-kapaciteten i udviklingslandene. UNESCO vedtog den første globale standard for AI-etik i 2021, mens WHO udstikker etiske retningslinjer for AI inden for sundhedsområdet.
