© Adobe Stock/Pinkeyes | En tekniker arbejder i et datacenter.

FN’s generalsekretær António Guterres opfordrede mandag til vidtrækkende, verdensomspændende regulering af kunstig intelligens, i takt med at stadig mere kraftfulde AI-chips, der er udviklet til civil brug, finder vej til slagmarken, hvor»dræberrobotter«allerede er blevet normen.

I sin tale ved den første FN-dialog om AI-styring i Genève understregede generalsekretæren desuden behovet for bedre adgang for de milliarder af mennesker, der ikke har adgang til denne revolutionerende teknologi.

Han insisterede på, at enhver fremtidig aftale skal være»værdig til global tillid«og sætte sikkerheden i første række – især børns sikkerhed – for at beskytte dem mod digital manipulation og misbrug.

I tråd med denne opfordring opfordrede Generalforsamlingens formand, Annalena Baerbock, til en fælles indsats for at imødegå den»uhyggelige« side af kunstig intelligens og påpegede, at 99 procent af alle deepfakes angiveligt er af seksuel karakter, og at 96 procent er rettet mod kvinder og piger.

At mindske den digitale kløft

FN’s generalsekretær understregede, at andre prioriteter for globale kontrolmekanismer inden for kunstig intelligens bør omfatte garanteret adgang til den selvlærende teknologi for udviklingslandene, samtidig med at alle AI-datacentre skal drives af vedvarende energi senest i 2030.

Selvom kunstig intelligens»udgør kernen i vores fælles fremtid«, skal det være en fremtid, hvor»maskiner kan informere, men hvor det er menneskene, der skal træffe beslutningerne og give svarene«, sagde Guterres til topmødet i Genève, hvorved han gentog de opfordringer til fastsættelse af regler for kunstig intelligens, som han første gang fremsatte over for Generalforsamlingen i 2017.

I de tre år, der er gået, siden kunstig intelligens (AI) blev almindeligt udbredt, har den haft en revolutionerende indvirkning på økonomier og samfund – både på godt og ondt. I forløbet heraf har FN stået i spidsen for de internationale bestræbelser på at udforme reguleringer af teknologien, hvilket kulminerede i mandagens første »Global Dialogue on AI« i Genève.

Mødet samlede virksomheder, forskere, tekniske eksperter, civilsamfundet og endda den klassisk uddannede komponist Gadi Sassoon, der nu arbejder som transmediel elektronisk kunstner, forud for drøftelserne om, hvordan man kan sætte mennesket i centrum for den transformative teknologi. En anden dialog er planlagt til maj 2027 i New York.

“Kunstig intelligens har for store konsekvenser til, at den kan formes af nogle få. Vi har brug for en dialog, der er global, inkluderende og baseret på fakta, “ understregede Amandeep Singh Gill, FN’s særlige udsending for digitale og nye teknologier.

Fra det uafhængige internationale videnskabelige panel om kunstig intelligens understregede medformand Yoshua Bengio , at der ikke er tegn på, at den hastighed, hvormed teknologien udvikler sig, vil aftage.»Meget bekymrende tests har også vist, at banebrydende AI-modeller er i stand til at vildlede mennesker, så de ikke forstår, hvornår de bliver testet,« tilføjede han og forudsagde, at AI’ens intelligens vil fortsætte med at vokse.

»Det lyder som science fiction, men det er en reel mulighed, og det kan ændre verden på måder, vi endnu ikke forstår, og det kan ændre magtforholdene på vores planet på måder, der kræver vores opmærksomhed,« sagde han.

Tidsplanen for AI-forordningen

2017: I en tidlig opfordring til at indføre kontrolforanstaltninger for kunstig intelligens roser generalsekretær Guterres den revolutionerende teknologis »spektakulære« potentiale. Men han advarer også Generalforsamlingen om dens potentielt dramatiske indvirkning på arbejdspladser, global sikkerhed og»selve samfundets struktur«.

2023: FN-generalsekretærens rådgivende organ på højt niveau om kunstig intelligens opfordrer til global regulering af den selvlærende teknologi.

2024: »Pact for the Future « og »Global Digital Compact« danner grundlaget for en styringsmodel for kunstig intelligens.

Juni 2026: FN’s uafhængige internationale videnskabelige panel om kunstig intelligens advarer om, at AI kan »forårsage katastrofale skader, enten på egen hånd eller som følge af ondsindede brugere«, samtidig med at teknologien »udvikler sig hurtigere end både den videnskabelige forståelse og regeringernes evne til at tilpasse sig«.

6.–7. juli 2026: Den første FN-dialog om AI-styring og topmødet »AI for Good« afholdes i Genève. Disse begivenheder »skal nu vise verden vejen« for, hvordan man skal gå videre, understreger Guterres.

»Den store udligner«

Hvis den anvendes korrekt og udbredes bredt,»kankunstig intelligenskomprimere årtiers udvikling til få år«og blive »det^21. århundredes store udligningsfaktor«, sagde FN’s generalsekretær til delegaterne.

Men inden dette kan ske, bør teknologien gennemgå en grundig sikkerhedstest, og det juridiske ansvar bør fastlægges:

»Når landene er enige om, hvordan man skal teste systemer, vurdere risici og fordele ansvaret, følger sikkerheden med teknologien,« sagde han.»Når de ikke er enige, skaber et kludetæppe af uforenelige regler højere omkostninger, splitter verden – og beskytter ingen.«

Børns sikkerhed og trivsel bør være en prioritet i enhver fremtidig aftale om styring, fortsatte Guterres, idet han opfordrede landene til at vedtage et løfte om børns sikkerhed i forbindelse med kunstig intelligens. » Intet barn bør være forsøgsdyr for ureguleret kunstig intelligens… Vi lader ikke medicin nå ud til et barn, før det er bevist, at det er sikkert. Vi tester hvert eneste stykke legetøj; alligevel har kunstig intelligens nået vores børn – deres læring, deres venskaber, deres mest private spørgsmål – før nogen overhovedet spurgte, hvad det ville betyde for dem .”

Hvad er »Child Safety Pledge«?

I henhold til FN’s løfte om børns sikkerhed skal udviklere af kunstig intelligens kunne bevise:

• At teknologien er sikker – ingen virksomhed bør indføre et AI-system, som børn har adgang til, uden at der er foretaget børnespecifikke sikkerhedstests og uafhængig tilsyn;
• Nultolerance over for seksuelt misbrug – ingen virksomhed bør tillade, at dens AI genererer seksuelle billeder af børn; alle virksomheder skal opdage, indberette og fjerne sådanne billeder;
• Når et barn viser tegn på lidelse,»skal systemet standse op og sikre, at barnet får kontakt til reel menneskelig støtte«, sagde FN’s generalsekretær.»Når et barn kommer til skade, må svaret aldrig være, at ’det var algoritmen, der gjorde det’«, sagde FN’s generalsekretær.

Menneskerettighederne er en prioritet

Som den næstvigtigste prioritet i forbindelse med regulering af kunstig intelligens understregede FN’s generalsekretær, at menneskerettighederne ikke er til forhandling.

“Kunstig intelligens må aldrig fratage mennesker deres værdighed eller forstærke diskrimination. Og i alle beslutninger med store konsekvenser – inden for retsvæsenet, sundhedsvæsenet og politiet – kan maskiner bidrage med information, men det er mennesker, der skal træffe beslutningen – og stå til ansvar for den. ,” sagde han.

Offentlige midler til kunstig intelligens er »en afrundingsfejl«

I en opfordring til øgede offentlige investeringer i kunstig intelligens påpegede generalsekretæren, at den private finansiering af AI-infrastruktur udgør cirka 500 billioner dollar, mens den offentlige støtte til AI-kapacitet i udviklingslandene til sammenligning fortsat udgør»en afrundingsfejl«.

For at bidrage til at udligne denne forskel meddelte FN’s generalsekretær, at mere end 20 lande havde støttet hans initiativ til et FN-støttet globalt netværk for udveksling og samarbejde om kapacitetsopbygning inden for kunstig intelligens.

»Vi kan ikke tillade, at den digitale kløft udvikler sig til en AI-kløft, og at AI-kløften bliver til et udviklingsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og suverænitetsmæssigt efterslæb,« sagde han.

Opfordring til gennemsigtighed

FN’s generalsekretær gentog desuden sin opfordring til gennemsigtighed, hvor han opfordrede alle større AI-virksomheder til at måle og offentliggøre det samlede miljøaftryk af deres systemer – hvad angår CO₂, vand og jord – samt til at forpligte sig til at forsyne alle datacentre med vedvarende energi senest i 2030.

»Kunstig intelligens kan virke abstrakt – men dens miljøaftryk er det ikke,« understregede han og påpegede, at datacentre forbruger mere elektricitet end de fleste lande.

»I 2030 vil de muligvis forbruge mere elektricitet end alle andre lande undtagen fem – og nok vand til at dække behovet for alle 1,3 milliarder mennesker i Afrika syd for Sahara i et helt år,« tilføjede han og fremhævede FN’s AI-initiativ for miljømæssig gennemsigtighed.

Lyt til et interview med en FN-ekspert:

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.