Unsplash/Michu Đăng Quang | Udledningerne fra den elektricitet eller benzin, der driver klimaanlæg, bidrager til den globale opvarmning. »Det er på tide at se sandheden i øjnene« og gøre mere for at fremme vedvarende energi, sagde FN’s generalsekretær under London Climate Action Week.

Mens en livsfarlig hedebølge fortsat hærgede Europa tirsdag, fremsatte FN’s generalsekretær António Guterres en indtrængende opfordring til mere ambitiøse globale tiltag mod de klimaforandringer, der skyldes fossile brændstoffer, for at forhindre uoprettelige skader.

I en vigtig hovedtale under London Climate Action Week opfordrede FN’s generalsekretær AI-virksomhederne til at »lægge kortene på bordet« om datacentrenes samlede miljøpåvirkning, hvad angår deres CO₂-aftryk, vandforbrug og arealanvendelse.

Generalsekretæren fremhævede også, hvordan verdens afhængighed af olie er med til at forværre både klimakrisen og en krise inden for energisuverænitet, hvor sidstnævnte hænger sammen med massive forstyrrelser i skibstrafikken i Hormuzstrædet og krigen mellem Iran, Israel og USA.

»Disse kriser kan virke uafhængige af hinanden, men de har den samme ødelæggende årsag: fossile brændstoffer. Og de kræver den samme løsning: en hurtig og retfærdig omstilling til ren energi samt en kraftig indsats for tilpasning, modstandsdygtighed og klimaretfærdighed for dem, der allerede er ramt af klimaskader,” sagde Guterres i en opfordring til politisk lederskab om at gennemføre en global forandring svarende til den, der var nødvendig for at udfase blyholdig benzin og forbyde kemikalier, der skabte et hul i ozonlaget.

Kort sagt: FN’s plan for energiuafhængighed

• Hurtig reduktion af emissionerne: Emissionerne skal toppe nu og nå netto-nul senest i 2050, bl.a. gennem en global indsats for at begrænse metanforureningen.
• Fremme af grøn energi: Væksten inden for vedvarende energi skal fortsætte, tilskud til projekter baseret på fossile brændstoffer skal afskaffes, og overskud fra fossile brændstoffer skal beskattes for at støtte sårbare samfund og energiomstillingen.
• Gør AI mere bæredygtig: Pålæg de største AI-virksomheder at offentliggøre deres datacentres miljøpåvirkning og sikre, at de senest i 2030 drives med vedvarende energi.
• Sikre en retfærdig omstilling: sikre, at overgangen til ren energi skaber arbejdspladser, støtter lokalsamfundene og medfører udviklingsmæssige fordele for udviklingslandene.
• Styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer: øge investeringerne i tilpasning, tidlige varslingssystemer og andre foranstaltninger til beskyttelse af de mennesker, der er mest sårbare over for klimaets konsekvenser.
• Skab adgang til retfærdig finansiering: Udvid mulighederne for overkommelig finansiering til udviklingslandene, så de kan investere i ren energi, klimatilpasning og bæredygtig udvikling.
• Forsvar videnskaben og sandheden: styrk tilliden til videnskaben, bekæmp desinformation om klimaet og beskyt miljøjournalister og menneskerettighedsforkæmpere.

Jordens vendepunkter

Det er mere end et årti siden, at verdens ledere i Paris blev enige om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 °C over det førindustrielle niveau – et bemærkelsesværdigt udtryk for international enhed under FN’s ledelse. I dag, selvom denne aftale stadig gælder – og på trods af at USA officielt trak sig ud for anden gang i januar i år – advarer FN-støttede forskere , at de gennemsnitlige årstemperaturer sandsynligvis vil overskride denne tærskel i de kommende år.

»Hver eneste brøkdel af en grad tæller,« understregede generalsekretæren, da han advarede om de uoprettelige skader på koralrevene, der ikke kan overleve i for varmt vand, de smeltende iskapper, der truer med at omforme kystlinjerne og fordrive millioner af mennesker, samt den reelle risiko for, at nogle små østater kan forsvinde under bølgerne.

I lyset af dette eksistentielle scenarie »er vores opgave at begrænse overskridelsen kraftigt, forkorte dens varighed og få temperaturerne ned under 1,5 °C så hurtigt som muligt«, fastslog Guterres.

»Alle energichokkes moder«

Og mens han påpegede, at »enhver fredsaftale er velkommen og vil bringe den så hårdt tiltrængte lindring«, med henvisning til en 60-dages våbenhvile, der skal give plads til de igangværende forhandlinger mellem Iran og USA i Schweiz, bemærkede FN-chefen, at krisen i Mellemøsten havde udløst »den største energikrise nogensinde«, der kan sammenlignes med oliekrisen i 1970’erne og Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine.

Selvom krigen i Mellemøsten har været ødelæggende for de højt industrialiserede lande, fastholdt FN’s generalsekretær, at udviklingslandene er blevet ramt endnu hårdere:

»Det er et gældschok, et fødevareschok, et udviklingschok«, sagde han til publikum i London.

En retfærdig fremtid baseret på vedvarende energi

»Den gode nyhed er, at vi – i modsætning til alle tidligere energikriser – nu har en klar udvej, en bæredygtig udvej,« fortsatte generalsekretæren.

Han påpegede, at prisen på solenergi siden 2010 er faldet med næsten 90 procent, prisen på landvind med mere end 70 procent og prisen på batterilagring med 95 procent.

Ved hjælp af vedvarende energi er man undgået et CO₂-udslip, der er større end det samlede årlige CO₂-udslip fra USA, EU og Japan tilsammen, sagde Guterres og tilføjede, at investeringer i ren energi nu tiltrækker næsten dobbelt så mange midler som investeringer i fossile brændstoffer.

»Der er ingen embargoer på sollys og ingen blokader mod vinden,« sagde han.

En syvpunktsplan for energiuafhængighed

Som led i generalsekretærens plan for et fuldstændigt brud med fossile brændstoffer skitserede han syv centrale skridt:

1: Udslippene skal nå deres højdepunkt med det samme og falde kraftigt i løbet af dette årti, så de når netto-nul inden 2050. G20-gruppen af velstående nationer »skal gå foran« på dette område, da den står for omkring 80 procent af de globale udslip, sagde Guterres. Blandt de ambitiøse tiltag er en global opfordring til handling vedrørende metan for at reducere udledningen af denne gas, der holder på omkring 80 gange mere varme end kuldioxid, men som nedbrydes i atmosfæren inden for blot et eller to årtier.

“Verden har udfaset blyholdig benzin. Vi har fjernet ozonlagsnedbrydende kemikalier. Nu må metanforureningen være den næste ,” understregede FN’s generalsekretær.

2: Projekter inden for ren energi bør fremmes, og offentlige tilskud til nye projekter baseret på fossile brændstoffer bør afskaffes. »De otte største selskaber inden for fossile brændstoffer rapporterede, at de alene i første kvartal i år havde tjent 6,5 milliarder dollar ekstra… Jeg opfordrer regeringerne til at beskatte dem« for at hjælpe sårbare familier og lokalsamfund og fremskynde omstillingen til ren og overkommelig energi, sagde Guterres.

3: Alle større AI-virksomheder bør» måleog offentliggøre den samlede miljøpåvirkning« fra deres datacentre: deres CO₂-aftryk, vand- og arealaftryk – og forpligte sig til at forsyne alle datacentre med vedvarende energi senest i 2030. I dag forbruger AI-datacentre allerede mere elektricitet end de fleste lande;»det er på tide at se sandheden i øjnene«, bemærkede FN’s generalsekretær.

I 2030 vil AI-datacentre muligvis forbruge så meget vand, at det vil være nok til at dække de grundlæggende behov hos alle 1,3 milliarder indbyggere i Afrika syd for Sahara i et helt år, sagde FN’s generalsekretær.

4: »Ikke mere udvinding uden udvikling:« Guterres opfordrede til større støtte til overgangen til ren energi på en måde, der kommer arbejdstagere og lokalsamfund overalt til gode – også i udviklingslandene – drevet frem af FN’s klimakonference – COP31 – i Tyrkiet. »Selve omstillingen er ikke længere til diskussion,« understregede han og tilføjede: »Den vil enten blive styret eller kaotisk, retfærdig eller ulige, en kilde til stabilitet eller til større splittelse; og disse valg er stadig op til os at træffe.«

5: Beskyt dem, der er mest udsatte for klimakaos, ved at hjælpe dem med at tilpasse sig, for dette »redder liv, beskytter hjem og lokalsamfund, hjælper økonomierne med at absorbere chok og holder samfundene sammen«, understregede generalsekretæren. Der skal etableres beredskabssystemer, før chok udvikler sig til humanitære og økonomiske katastrofer, tilføjede António Guterres. Samtidig skal de udviklede lande leve op til deres »langvarige forpligtelse til at fordoble finansieringen til tilpasning, med en klar kurs mod at tredoble den«, sagde han.

6: Støtte retfærdig finansiering for at fremme udfasningen af fossile brændstoffer og den grønne omstilling i stor skala og i højt tempo: fordi mange udviklingslande står over for låneomkostninger, der er to til tre gange højere end i de rigere økonomier.

»Lande med et stort potentiale inden for vedvarende energi bliver udelukket fra revolutionen inden for ren energi,« fastslog FN’s generalsekretær og pegede på de afrikanske lande, som kun modtager to procent af de globale investeringer i ren energi, selvom de besidder 60 procent af verdens bedste solressourcer.

Guterres fremhævede den yderligere udlånskapacitet på 600-800 milliarder dollar, som multilaterale udviklingsbanker, såsom Verdensbanken, råder over. Denne kapacitet bør ifølge ham udnyttes »aggressivt« til at finansiere fremtidens infrastruktur og klimatilpasning samt andre investeringsforanstaltninger, såsom beskatning af sektorer med høje emissioner.

Ligeledes »skal de udviklede lande holde deres løfter«, herunder støtten til Fonden til håndtering af tab og skader og Den Grønne Klimafond, fortsatte generalsekretæren og påpegede, at de 300 milliarder dollar, der er lovet til udviklingslandene, skal udbetales sideløbende med konkrete tiltag for at mobilisere 1,3 billioner dollar om året inden 2035.

7: Til sidst opfordrede FN’s generalsekretær til at støtte videnskaben som grundlaget for sandheden og tidlige varslingssystemer – og til at bekæmpe klimafalskheder, da »desinformation spredes bevidst for at forsinke klimahandlingerne, befæste særinteresser og undergrave tilliden«.

Menneskerettighedsforkæmpere og journalister, der rapporterer om klima og miljø, bør beskyttes, og tilliden til fakta og institutioner bør styrkes, understregede Guterres, idet han henviste til det globale initiativ for informationsintegritet om klimaforandringer, der ledes af FN, UNESCO og Brasilien til støtte for dette mål.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.