Koldt, fordrevet og i mørke forbereder ukrainske civile sig på endnu en krigsvinter

Humanitær bistand | 3. december 2025

Mens Ukraine går ind i sin fjerde vinter under fuld invasion, står millioner af civile over for nye vanskeligheder på grund af ubarmhjertige angreb, udbredte strømafbrydelser og frostgrader, der belaster en allerede udmattet befolkning.

De igangværende angreb på energiinfrastrukturen har efterladt hele samfund i uvished om, hvorvidt de vil have varme, elektricitet og rent vand i de kommende måneder, mens nye fordrivelser fortsætter langs de aktive frontlinjer.

Humanitære organisationer advarer om, at denne vinter kan blive en af de vanskeligste hidtil, da intensiverede bombardementer, forværrede adgangsbegrænsninger og voksende huller i finansieringen truer med at efterlade hundredtusinder uden tilstrækkelig støtte.

Samtidig bliver de psykologiske konsekvenser af næsten fem års konflikt stadig mere synlige i hele landet.

I et dybdegående interview mandag med Nargiz Shekinskaya fra FN-nyhederbeskriver Matthias Schmale, FN’s stedlige og humanitære koordinator i Ukraine, de stigende vinterrisici, civilbefolkningens voksende sårbarhed, den manglende finansiering af nødhjælpsindsatsen og den modstandskraft, han fortsat er vidne til hver dag i samfund, der lever under beskydning.

Han startede med at beskrive den humanitære situation og de mest presserende bekymringer.

Dette interview er blevet redigeret for længde og klarhed.

Matthias Schmale: Der er flere vigtige bekymringer. For det første har de igangværende militære angreb fortsat en direkte og dødelig indvirkning på civile. Så sent som i går aftes blev fire civile dræbt i Dnipro, og snesevis blev såret. Denne form for påvirkning er konstant.

For det andet gør angrebene alvorlig skade på infrastrukturen for energiproduktion og -distribution. Med de kolde temperaturer, der allerede er på vej, er vi særligt bekymrede for folks evne til at holde varmen og have adgang til rent drikkevand.

Hvis ødelæggelserne fortsætter, og hvis vinteren bliver så kold som forventet, er vores største mareridt, at tusindvis af mennesker sidder fast i højhuse uden elektricitet, varme eller vand. Det ville være ekstremt vanskeligt at håndtere det scenarie.

FN’s nyheder: Kan vi med sikkerhed sige, at denne vinter bliver anderledes end den, vi allerede har oplevet?

Hr. Schmale: Ja, det er vi bange for. Der er en kumulativ effekt nu, hvor vi bevæger os ind i det fjerde år af denne krig. Det er ikke kun synligt i form af fysisk ødelæggelse, men også psykologisk. Jeg ser det, når jeg rejser rundt i landet – folk bliver mere og mere trætte og udmattede og mere usikre på deres fremtid.

Det, der også gør denne vinter anderledes, er omfanget af de seneste skader på infrastrukturen. Sidste år gik det relativt godt med reparationerne, og vinteren var mildere end forventet.

I år har ødelæggelserne været betydeligt større, og prognoserne tyder på en koldere vinter. Den kombination gør denne vinter potentielt meget vanskeligere.

FN’s nyheder: Hvilke befolkningsgrupper er mest sårbare lige nu?

Hr. Schmale: En gruppe er mennesker med lav indkomst, der bor i højhuse i byer, især i dårligt byggede boliger. De er særligt udsatte, hvis el og varme svigter.

En anden meget sårbar gruppe er mennesker, der bor tæt på frontlinjen. Vi anslår, at mindst en halv million mennesker bor inden for nul til 20 kilometer fra fronten. Mange af dem er ældre mennesker og mennesker med begrænset mobilitet.

En tredje gruppe omfatter de mest sårbare blandt de internt fordrevne. Mange har været fordrevet i flere år nu. Nogle har fundet løsninger med familie, job eller lejeboliger, men mange lever stadig under usikre forhold og har fortsat brug for støtte.

FN’s nyheder: Antallet af fordrevne bliver ved med at vokse, mens evakueringerne fortsætter fra frontlinjesamfundene.

Hr. Schmale: Vi ser forskydninger i bølger snarere end en jævn stigning. Der var en betydelig bølge i august, og vi ser nye bevægelser igen nu.

Jeg besøgte for nylig Donetsk-regionen, og guvernøren fortalte mig, at der er færre end 200.000 mennesker tilbage i den regeringskontrollerede del af oblasten. Han frygter, at mindst halvdelen af dem vil forlade området denne vinter.

Antallet af internt fordrevne stiger ikke i samme dramatiske tempo som i 2022, men det er støt stigende.

FN’s nyheder: Hvorfor bliver så mange mennesker stadig i så farlige områder?

Hr. Schmale: Jeg stiller ofte dette spørgsmål, og svarene afspejler en blanding af faktorer. For nogle er det en dyb tilknytning til deres land og hjem – deres familier har boet der i generationer.

Andre mangler simpelthen alternativer. Nogle mennesker flyttede til mere sikre områder, men kunne ikke finde bolig eller arbejde. De fortalte mig, at de foretrak at vende hjem, hvor de i det mindste ikke skal betale husleje, selv om det er farligere.

Der er også en stærk følelse af udholdenhed og trods. Nogle siger: “Vi har overlevet fire år, vi vil overleve endnu et år.” Andre mener, at de må blive for at ære dem, der har mistet livet i forsvaret af landet. Det er en kombination af følelsesmæssige, økonomiske og psykologiske faktorer.

FN’s nyheder: Hvordan påvirker vinteren de humanitære indsatser på stedet?

Hr. Schmale: Vinteren gør alting mere farligt. Vejforholdene forværres med sne og is, og mange frontlinjekonvojer, der leverer mad, vand, hygiejneartikler og varmeforsyninger, står over for større risici.

En anden stor udfordring er den konstant skiftende frontlinje. Russiske fremskridt i visse områder, selv om de ikke er afgørende, har gjort det umuligt for nogle samfund at få adgang. Verdensfødevareprogrammet(WFP) anslår, at mindst 50.000 mennesker, som de tidligere nåede ud til, ikke længere kan nås på grund af kampene. Det begrænser i høj grad vores evne til at levere livreddende hjælp.

FN’s nyheder: Hvor vigtigt er samarbejdet med de lokale myndigheder?

Hr. Schmale: Det er helt afgørende. Ukraine er ikke en fejlslagen stat. Det er fortsat en velfungerende stat, som leverer ydelser under ekstraordinært vanskelige omstændigheder.

Jeg har set fungerende sundhedscentre tæt på frontlinjen, og længere væk er markederne fuldt operationelle. Regeringen, herunder de lokale myndigheder, er fortsat hovedansvarlig for borgernes sikkerhed og velbefindende.

Vores rolle som FN og det humanitære samfund er at arbejde på en komplementær måde – at identificere, hvad myndighederne stadig kan levere, og hvor vi skal træde til for at nå de mest sårbare. Vi arbejder tæt sammen med regeringen og med mere end 400 NGO’er, hvoraf mange er ukrainske, for at sikre, at vores hjælp udfylder de mest kritiske huller.

Vores vinterplan sigter mod at nå ud til 1,7 millioner mennesker – primært dem, der bor tæt på frontlinjen og i landdistrikterne.

FN-nyheder: Lad os tale om den humanitære vinterplan. Hvad er nøgletallene, og hvor godt er den finansieret?

Hr. Schmale: Vores vinterplan sigter mod at nå ud til 1,7 millioner mennesker – primært dem, der bor tæt på frontlinjen og i landdistrikterne. Det omfatter ikke alle sårbare byboere, især ikke dem, der bor i højhuse.

Vi giver kontanthjælp, så folk kan købe varmeforsyninger som træ, gas eller elektricitet. Vi giver også varmt tøj og vigtige nonfood-artikler.

Vinterappellen er finansieret med cirka 65 procent. Vi bad om 278 millioner dollars. Vi har været i stand til at gøre meget med det, vi har modtaget, men finansieringshuller betyder, at mange mennesker stadig venter på hjælp, især kontanter og fast brændsel til opvarmning. Vi fortsætter med at appellere til det internationale samfund om at finansiere indsatsen fuldt ud, så vi kan nå ud til alle i nød.

FN-nyheder: Er der en plan B, hvis der ikke kommer yderligere finansiering?

Hr. Schmale: For folk selv er plan B at flytte. Hvis de ikke får støtte fra os, regeringen, Ukraines Røde Kors eller andre, kan de flytte til andre dele af landet i søgen efter varme og rent vand – eller endda forlade landet.

Hvis vi når mareridtsscenariet med mennesker, der sidder fast i højhuse uden forsyninger, vil befolkningsbevægelser være uundgåelige. Vores evne til at forhindre det afhænger helt af finansiering.

FN’s nyheder: Hvad er dit budskab til det ukrainske folk og til det internationale samfund?

Hr. Schmale: Til det ukrainske folk: Så længe vi har midlerne, er vi fast besluttet på at blive og levere. Det er FN’s ansvar – at blive og støtte de civile i tykt og tyndt.

Til det internationale samfund: Tak for den generøsitet, I har udvist indtil nu. Den har gjort det muligt for os at hjælpe utallige mennesker med at overleve krigens hårde vintre og somre. Men krigen er ikke slut. Vi må ikke normalisere det, der sker i Ukraine, nu hvor den går ind i sit femte år. Jeg appellerer især til regeringerne om at fortsætte med at finansiere dette vigtige humanitære arbejde.

Der er utallige historier, som viser både det ukrainske folks styrke og krigens tunge psykologiske omkostninger.

FN-nyheder: Du rejser meget rundt i landet. Er der en historie, som har sat sig særligt fast hos dig?

Hr. Schmale: Der er utallige historier, som viser både det ukrainske folks styrke og krigens tunge psykologiske omkostninger.

For et par uger siden tilbragte jeg en hel formiddag i Kharkiv under jorden med omkring 100 studerende, fordi offentlige arrangementer skal finde sted i beskyttelsesrum. Under diskussionen fik jeg besked om, at en børnehave i nærheden var blevet bombet. Efter mødet tog jeg ud til stedet. Børnehaven var blevet ramt tre gange. Heldigvis var ingen børn kommet til skade.

Der mødte jeg en kvinde, som arbejder som nødhjælpsarbejder. Hun havde afleveret sine børn i den samme børnehave den morgen, blev kaldt ud for at hente dem efter bombeangrebet, bragte dem i sikkerhed – og vendte så tilbage flere timer senere for at hjælpe med oprydningen. Det niveau af modstandskraft er ekstraordinært.

En anden oplevelse var i Kherson, en by under konstant bombardement. Over jorden føltes den øde med ødelæggelser overalt. Men under jorden besøgte jeg en moderne fødeafdeling, hvor nye liv blev født i sikkerhed. Kontrasten mellem krig og håb var slående.

Og i Mykolaiv mødte jeg en ældre mand, som var blevet i sit hjem under besættelsen. Han viste mig stolt, hvordan han og hans kone havde genopbygget deres hus og køkkenhave.

Så fortalte han mig, at hans bror var blevet dræbt i 2022, og han brød fuldstændig sammen. I det ene øjeblik ser man modstandskraft, i det næste enorm sorg. Den kontrast definerer Ukraine i dag.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.