Sikkerhedsrådet skal gribe “øjeblikket med fornyet håb” i Gaza

Fred og sikkerhed | 25. november 2025

Våbenhvilen i Gaza holder stort set, men den seneste tids vold fra Israel og militante palæstinensere bringer våbenhvilen i fare, fortalte FN’s særlige vicekoordinator for fredsprocessen i Mellemøsten Sikkerhedsrådet mandag.

Ramiz Alakbarov orienterede om forholdene i den ødelagte enklave og på den besatte Vestbred, før han kom ind på udviklingen i Libanon og Syrien.

“I dag mødes vi i et øjeblik med fornyet håb,” sagde han i en tale fra Jerusalem.

“Selv om fremskridtene på jorden er skrøbelige, og der stadig hersker dyb usikkerhed , må vi gribe den mulighed, vi har for at skabe en bedre fremtid for palæstinensere, israelere og hele regionen.“

Skrøbelig våbenhvile i fare

I sidste måned nåede Israel og Hamas til enighed om første fase af en våbenhvile og frigivelse af gidsler efter en plan fremlagt af USA’s præsident Donald Trump.

Men de seneste israelske luftangreb på befolkede områder har forårsaget mange dødsfald og ødelæggelser, mens militante palæstinensiske angreb på israelske soldater har resulteret i dødsfald.

“Denne vold bringer den skrøbelige våbenhvile i fare,” sagde Alakbarov og opfordrede alle parter til at “udvise tilbageholdenhed og opfylde deres forpligtelser i henhold til aftalen.”

‘Første glimt af pusterum’

Sikkerhedsrådet “har også taget et vigtigt skridt i konsolideringen af våbenhvilen” med vedtagelsen af resolution 2803 (2025), tilføjede han.

Teksten støtter den amerikanske plan og indsættelsen af en midlertidig international styrke i Gaza.

“Selv om de stadig står over for uudholdelige levevilkår og tilsyneladende uovervindelig ødelæggelse, har befolkningen i Gaza i det mindste oplevet de første glimt af pusterum fra de sidste to års næsten konstante bombardementer,” sagde han.

Samtidig er israelske familier blevet genforenet med slægtninge, der blev holdt som gidsler.

Andre har modtaget resterne af deres kære, selv om ligene af tre gidsler endnu ikke er kommet tilbage.

Fordrivelse, skade og ødelæggelse

Alakbarov rapporterede, at “FN har fordoblet indsatsen for at mobilisere og opskalere den humanitære bistand” i Gaza, men indsatsen skal udvides.

Han fremhævede den dystre situation på stedet, herunder at mere end 1,7 millioner mennesker stadig er fordrevne, og at næsten 80 procent af bygningerne er beskadigede eller ødelagte.

Den højtstående embedsmand besøgte den ødelagte enklave i sidste uge, hvor “billedet stadig er dystert“, og understregede det “kritiske behov for at gå fra humanitær nødhjælp til at sætte lokalsamfundene i stand til at genopbygge deres liv og genoprette vigtige tjenester.”

Genopret værdighed og håb

Han sagde, at “skaderne i Gaza – fysisk, økonomisk og socialt – er katastrofale.” Derfor kan det internationale samfund ikke kun tage sig af de umiddelbare fysiske behov, men også af psykosociale behov, social samhørighed og retlige spørgsmål.

“Der skal ske en genoprettelse af værdighed og håb,” sagde han. “Disse bestræbelser skal forankres i en klar politisk horisont for løsning af konflikten, afslutning af den ulovlige besættelse og realisering af tostatsløsningen.”

‘Alarmerende’ vold på Vestbredden

I mellemtiden, på Vestbredden, “fortsætter udvidelsen af bosættelser, spredningen af forposter, vold, herunder vold fra bosættere, fordrivelse og udsættelser med at eskalere på alarmerende niveauer,” rapporterede han.

Israelske militæroperationer, især i nord, har resulteret i dødsfald, ødelæggelse og fortsat fordrivelse af tusindvis af palæstinensere fra flygtningelejre.

“Bosættervolden har nået et akut niveau,” sagde han. “I oktober, under olivenhøstsæsonen, registrerede FN det højeste antal bosætterangreb på palæstinensere, siden FN’s overvågning begyndte – i gennemsnit otte om dagen.”

Derudover har ildspåsættelser og bosætteres skænding af hellige steder øget spændingerne yderligere, mens der har været angreb fra palæstinensere – herunder terrorhandlinger, som f.eks. et nyligt rammnings- og knivangreb syd for Jerusalem.

Han insisterede på, at alle voldsmænd skal stilles til ansvar.

Bekymring for Libanon og Syrien

Med hensyn til den bredere region gentog han FN’s generalsekretærs opfordring til parterne i Libanon om at overholde deres forpligtelser til at opretholde ophøret af fjendtlighederne.

Aftalen, som blev indgået mellem Israel og Libanon i november 2024, kom efter mere end et års kampe mellem israelske styrker og Hizbollah-militante i Libanon i forbindelse med Gaza-krigen.

Topembedsmanden gentog også generalsekretærens opfordring til øjeblikkeligt at indstille alle krænkelser af Syriens suverænitet og territoriale integritet.

Udfordringer kræver engagement

Da han vendte tilbage til Gaza, sagde Alakbarov, at de beslutninger, der træffes nu, vil afgøre, om våbenhvilen varer ved eller bryder sammen.

Han understregede, at aftalens første fase skal gennemføres fuldt ud, og at parterne hurtigst muligt skal nå til enighed om de nærmere betingelser for at gennemføre de næste faser.

“Udfordringerne er fortsat enorme, men omkostningerne ved at fejle er ufattelige. Vi har værktøjerne til at skabe grundlaget for succes, men det arbejde, der ligger foran os, kræver et urokkeligt engagement fra alle,” sagde han.

Han sagde, at FN “fortsat er forpligtet til at gribe denne kritiske mulighed for at gå fra krisestyring til konfliktløsning,” og at alle bestræbelser “skal styres af nødvendigheden af at etablere en ægte politisk proces, der vil løse den israelsk-palæstinensiske konflikt én gang for alle.”

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.