© UNICEF/Oleksii Filippov
Børn leger i ruinerne af en skole i Kharkiv, Ukraine.

Fred og sikkerhed | 29. september 2025

I Ukraine har folk over hele landet håndteret eftervirkningerne af et massivt russisk bombeangreb, der varede til de tidlige morgentimer mandag og efter sigende dræbte fire, herunder en teenagepige.

Ifølge de ukrainske myndigheder varede angrebet omkring 12 timer og involverede næsten 600 droner, 46 krydsermissiler og fem raketter.

“Flere liv er gået tabt … hjem er blevet påvirket [og] børn er blandt ofrene,” sagde FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, OCHA.

Tætbefolkede Kyiv og Zaporizhzhia var blandt de regioner, der blev udsat for angreb, som ødelagde eller beskadigede hjem, et hospital og andre offentlige tjenester.

I en relateret udvikling fortsatte det russisk-besatte atomkraftværk Zaporizhzhia med at bruge nødgeneratorer til at drive sine seks nedlukkede reaktorer og andre vigtige nukleare sikkerhedsfunktioner, efter at det i sidste uge led sit tiende komplette tab af ekstern strømforsyning.

I en advarsel i weekenden sagde FN’s Internationale Atomenergiagentur(IAEA), at værket havde nok reservebrændsel til at holde i mindst 10 dage, og at det var i kontakt med begge sider for at genoprette strømmen udefra så hurtigt som muligt.

Den nukleare vagthund understregede også de “konstante farer” for den nukleare sikkerhed i sidste uge, efter at en drone blev skudt ned og detonerede ca. 800 meter fra området omkring Ukraines Sydukrainske Atomkraftværk.

Et IAEA-team på stedet rapporterede, at 22 ubemandede luftfartøjer var blevet observeret sent onsdag og tidligt torsdag, og nogle kom så tæt på som en halv kilometer fra stedet.

Holdet sagde, at en nedskudt drone havde efterladt et krater, der var fire meter kvadratisk på overfladen og en meter dybt. Der blev ikke rapporteret om tilskadekomne.

“Endnu en gang flyver droner alt for tæt på atomkraftværker og bringer den nukleare sikkerhed i fare,” siger generaldirektør Grossi. “Heldigvis resulterede hændelsen i går aftes ikke i nogen skade på selve det sydukrainske kernekraftværk. Næste gang er vi måske ikke så heldige. Jeg opfordrer fortsat begge sider til at udvise maksimal militær tilbageholdenhed omkring alle vigtige nukleare anlæg.”

Her i vintermånederne har Ruslands angreb på Ukraine fortsat påvirket energiinfrastrukturen og afbrudt strømmen til tusindvis af mennesker.

I første halvdel af 2025 ydede FN og partnere en eller anden form for hjælp til 2,4 millioner mennesker i hele landet med fokus på at hjælpe lokalsamfund i frontlinjen. Det samlede behov er mere end dobbelt så stort.

Ud over de store udfordringer med at få adgang til de russisk besatte områder er den humanitære indsats fortsat udfordret af den kraftige stigning i antallet af angreb i de seneste måneder, som har forårsaget nye fordrivelser og skabt yderligere behov.

Vinterberedskabsplanen 2025-2026, som blev lanceret i juli, søger 280 millioner dollars og er ca. 40 procent finansieret.

I overensstemmelse med den omprioriterede nødhjælpsplan for Ukraine – resultatet af reducerede midler til humanitært arbejde globalt – fokuserer hjælpearbejdere på fire leverancer:

  • hjælpe sårbare beboere i frontlinjen,
  • støtte evakueringer,
  • levere nødhjælp efter strejken og
  • hjælpe internt fordrevne mennesker.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.


Scroll to Top