30 år med at fremme ligestilling mellem kønnene: Resultater, tilbageslag og vejen frem

Af Victoria Fernandez

Kvinder | 22. september 2025

I de tre årtier, der er gået, siden den banebrydende Beijing-erklæring om kvinders rettigheder blev vedtaget af verdens nationer, er der sket store fremskridt, men kvinder og piger udsættes stadig for uacceptable niveauer af vold og diskrimination. På dette års generalforsamling vil FN’s delegerede reflektere over de opnåede resultater og gøre opmærksom på den enorme mængde arbejde, der stadig skal gøres.

I dagene op til markeringen mandag den 22. september slog UN Women, der er ansvarlig for at overvåge ligestilling og styrkelse af kvinders indflydelse, og FN’s afdeling for økonomiske og sociale anliggender (DESA) alarm: Ingen af ligestillingsmålene er på rette spor.

Deres rapport, 2025 Gender Snapshot, advarer om, at 10 procent af kvinderne lever i ekstrem fattigdom, og at 351 millioner kvinder og piger stadig kan være fanget i den i 2030.

Omkring 708 millioner kvinder er udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af ulønnet omsorgsarbejde. Selv dem, der arbejder, presses ud i lavtlønnede jobs. Kvinder er udelukket fra at eje jord, finansielle tjenester og anstændige jobs – de nægtes de værktøjer, der er nødvendige for at trives.

Og ifølge rapporten fortsætter volden mod kvinder og piger: En ud af tre kvinder vil opleve fysisk eller seksuel vold i løbet af deres liv. Desuden lever 676 millioner inden for 50 kilometer af en konfliktzone – det højeste tal siden 1990’erne.

I nogle lande trues de hårdt tilkæmpede fremskridt af en hidtil uset modreaktion mod kvinders rettigheder og et skrumpende borgerligt rum.

Ikke desto mindre er det vigtigt at blive mindet om det gennembrud, som den fjerde verdenskvindekonference i Beijing i 1995 repræsenterede, og hvorfor den anses for at være et af de vigtigste vendepunkter i udviklingen af ligestilling mellem kønnene.

Begivenheden førte til vedtagelsen af Beijing Declaration and Platform for Action, en plan med foranstaltninger, der fokuserer på nøgleområder som fattigdom, uddannelse, vold, kvinder i væbnede konflikter og magtudøvelse.

Regeringer fra 189 lande erklærede enstemmigt, at ligestilling mellem kvinder og mænd var et spørgsmål om menneskerettigheder og en forudsætning for at opnå social retfærdighed samt en nødvendig og grundlæggende forudsætning for udvikling og fred.

I dag er der mere juridisk beskyttelse af kvinder og piger verden over: Der er vedtaget 1.583 love om kønsbaseret vold i 193 lande sammenlignet med kun 12 lande i 1995. Og mere end 100 lande har uddannet politiet til at støtte voldsramte kvinder.

På arbejdspladsen er der kommet flere love, der forbyder kønsdiskrimination, hvilket har styrket kvinders økonomiske selvstændighed. Nye tjenester er opstået for at lette byrden af ulønnet omsorgsarbejde, og kønsforskellene er blevet mindre på alle uddannelsesniveauer.

Inden for fredsopbygning er der nu 112 nationale handlingsplaner for kvinder, fred og sikkerhed på verdensplan sammenlignet med 19 i 2010.

Fremskridtets pris

Ved arrangementet på højt niveau mandag vil repræsentanter for medlemsstaterne, civilsamfundsorganisationer, akademiske institutioner og den private sektor diskutere, hvordan man kan fremskynde implementeringen af Beijing-erklæringen og finde ressourcer til de foranstaltninger, der er nødvendige for at føre den ud i livet.

For UN Women betyder investering i kvinder investering i samfundet som helhed: Hvis regeringerne handler med det samme, kan ekstrem fattigdom blandt kvinder reduceres fra 9,2 procent til 2,7 procent i 2050, hvilket vil give den globale økonomi et løft på 342 billioner dollars inden det år.

Men opfordringen til at afsætte flere ressourcer til at opnå ligestilling kommer på et tidspunkt, hvor landene skærer i midlerne til både disse initiativer og til dataindsamling. Kun halvdelen af kvindeministerierne og ligestillingsinstitutionerne har tilstrækkelige ressourcer.

For Sarah Hendriks fra UN Women er det et spørgsmål om politisk vilje, hvor systemerne prioriterer krig frem for rettigheder og ligestilling. “Vi lever nu i en verden, der bruger 2,7 billioner dollars om året på våben, og alligevel mangler der 320 milliarder dollars for at fremme og opnå ligestilling og kvinders rettigheder”, understregede hun.

Endnu et århundrede med ulighed?

Mødet på højt niveau ledes af Annalena Baerbock, der har været formand for FN’s Generalforsamling siden begyndelsen af september og kun er den femte kvinde på posten, siden organisationen blev grundlagt for 80 år siden.

I slutningen af ugen på højt niveau vil Baerbock også lede valget af den person, der skal besætte FN’s generalsekretærpost fra 2027: På trods af vedvarende og stigende pres fra mange sider har der aldrig været en kvinde i rollen.

På verdensplan er kvinder fortsat udelukket fra magt og beslutningstagning: De har kun 27 procent af pladserne i parlamentet og 30 procent af lederstillingerne. 113 lande har aldrig haft en kvindelig statsleder. Hvis fremskridtene ikke ændrer sig, vil det tage et århundrede at opnå ligestilling mellem kønnene inden for ledelse.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.