2030 er i sigte: 5 myter om SDG’erne og de daglige sejre, der beviser, at de er forkerte

15. september 2025

Med kun fem år til 2030 summer verden af spørgsmål om målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne). Er verdensmålene realistiske? Er vi ved at løbe tør for tid? Betyder de overhovedet noget?

Myter og misforståelser dominerer ofte de globale samtaler, hvilket fører til kynisme eller passivitet. Virkeligheden er, at der sker forandringer, og at de påvirker vores hverdag. Fra græsrodsinitiativer til national politik ser vi fremskridt, som er reelle, målbare, kollektive og værd at opskalere.

Forud for debatten på højt niveau ved FN’s 80. generalforsamling i næste uge er der fortsat fokus på alle bestræbelser på at opnå varig fred, fælles velstand og bæredygtige fremskridt for mennesker og planeten.

Her er fem almindelige myter om SDG’erne – og de håndgribelige hverdagsgevinster fra hele verden – som modbeviser dem.

⚠️ Myte: Verdensmålene er en FN-ledet dagsorden.

✅️ Virkelighed: For ti år siden vedtog alle 191 medlemslande (på det tidspunkt) de 17 mål for bæredygtig udvikling efter et af de mest omfattende og betydningsfulde multilaterale engagementer i historien. Dialogerne omkring dette blev ført af lande med stemmer fra politiske beslutningstagere og almindelige mennesker, der hjalp med at forme prioriteter og beslutninger. SDG’erne afspejler tydeligt landenes nationale mål, hvad enten det drejer sig om bedre job og sundhed, rent vand og luft, miljøbeskyttelse eller økonomisk vækst.

💡 Eksempel: I mange lande rundt om i verden er SDG’erne en rettesnor for nationale politikker. I Sri Lanka, er den næste nationale sundhedspolitik i overensstemmelse med SDG’erne og sigter mod at forbedre sundhed og trivsel for alle. Panamatager for eksempel et stort skridt i retning af ligestilling mellem kønnene og SDG-mål 5 gennem en ny lov, der etablerer et nationalt omsorgssystem. FN’s landeteams på stedet og de Resident Coordinators, der leder dem, mobiliserer lederskab omkring sådanne presserende spørgsmål.

⚠️ Myte: Verdensmålene er kun regeringens ansvar.

✅️ Virkelighed: En bæredygtig fremtid er alles ansvar – fra politikere til virksomheder, civilsamfund, universiteter, medier og borgere. Overalt i verden træder ledere fra alle sektorer i karakter for at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden til gavn for alle. Det er ikke bare en moralsk nødvendighed; det giver økonomisk mening.

💡 Eksempel: I Thailandhar den private sektor lovet 46 milliarder dollars til kulstofneutralitet inden 2050 samt til beskyttede land- og havområder og skabelse af grønne job. Dette er blevet gjort muligt gennem Global Compact Network og Resident Coordinator’s Office. I Stillehavslandene hjælper civilsamfundsledere ikke kun med at drive klimaindsatsen på stedet, som i Kiribatimen hjælper også med at udforme inkluderende og effektive politikker og overvåge globale forpligtelser, som i Samoa.

⚠️ Myte: Verden mangler ressourcer til at hjælpe med at nå SDG’erne.

✅️ Virkeligheden: Udviklingslandene står over for en investeringskløft på omkring 4,2 billioner dollars årligt for at nå SDG’erne. Men pengene findes og skal kanaliseres derhen, hvor de betyder mest. Banker, internationale finansieringsinstitutioner, kreditselskaber, virksomheder og regeringer skal arbejde sammen om at investere i langsigtet bæredygtig udvikling, såsom bedre jobs, mindre ulighed, bedre leveomkostninger og mere stabil økonomisk vækst.

💡 Eksempel: I Indonesienudsteder regeringen og dens finansielle partnere tematiske obligationer og islamiske obligationer, kaldet “sukuks”, der sender milliarder af dollars til emner som klimarobusthed, beskyttelse af biodiversitet, bytransport, uddannelse og sundhed. I Uruguaykombinerer en ny innovationsfond for vedvarende energi ressourcer fra banksektoren og den private sektor for at opskalere vedvarende energi og reducere CO2-udledningen i landet. FN-agenturer, herunder UNDP, UNEP, UNIDO, UN Women osv., og den fælles SDG-fond har arbejdet under ledelse af Resident Coordinator for at gøre disse store skift i finansiering til virkelighed.

⚠️ Myte: Unge mennesker er ligeglade med bæredygtig udvikling.

✅️ Virkelighed: Unge mennesker er blandt de mest aktive SDG-forkæmpere. Gennem initiativer som Youth2030 former de politik, driver innovation og holder institutioner ansvarlige. De bliver ikke bare hørt, de er med til at designe løsninger på områder, der spænder fra klimaindsats til sundhed og uddannelse. Mekanismer for meningsfuld ungdomsdeltagelse sikrer, at unge sidder med ved beslutningsbordet, mens digitale platforme og kampagner giver dem stærke værktøjer til at organisere, advokere og skabe forandring. Unge mennesker venter ikke på 2030; de viser vejen dertil.

💡 Eksempel: I Jordanarbejder en dedikeret gruppe af unge mænd og kvinder sammen med FN om at fremme grønne løsninger i deres lokalsamfund og forme politik og planlægning. FN i Jordan og dets partnere har det seneste år støttet næsten 90.000 unge mennesker i at udvikle lederskab og påvirke beslutninger, der har betydning for dem. I Etiopien, Guatemala, Mali og Yemener unge mennesker i frontlinjen for fredsopbygning, hvor de bruger digitale platforme og udnytter deres rolle som forandringsskabere i deres lokalsamfund til at bygge bro over kløfter og forene folk.

⚠️ Myte: Verdensmålene fokuserer kun på nogle få politisk motiverede dagsordener, som f.eks. klimaindsats eller ligestilling.

✅️ Virkelighed: Verdensmålene handler ikke om at vælge et emne frem for et andet. De har et afbalanceret og holistisk syn på, hvordan langsigtet bæredygtig udvikling kan komme alle til gode, så ingen lades i stikken. For eksempel kan klimaindsatsen skabe jobs og forbedre sundheden, digital infrastruktur kan fremme uddannelse og ligestilling mellem kønnene, og investeringer i landbrug kan forbedre ernæringen og de lokale økonomier. Det er indbyrdes forbundne indsatser som disse, der sikrer, at alle kan vinde og trives sammen. Lande rundt om i verden har allerede taget dette til sig og baner vejen.

💡 Eksempel: I Zimbabweyder en fond for vedvarende energi, der støttes af FN-agenturer og forvaltes af en afrikansk finanspartner, Old Mutual Investment Group, egenkapital, gæld og garantier til virksomheder inden for vedvarende energi. Det skaber arbejdspladser og sætter skub i den lokale økonomi, samtidig med at miljøet bevares. I Albaniengiver investeringer i digital transformation uddannelse til mere end en halv million studerende og målrettede beskæftigelsesmuligheder for næsten 400.000 unge mænd og kvinder. I Bhutankombinerer skolemadsprogrammer lokal landbrugsproduktion, digital innovation gennem den måde, måltiderne planlægges på, og inkluderende uddannelse for at forandre liv og levebrød. FN-team arbejder tæt sammen med regeringer, lokalsamfund og lokale partnere for at støtte disse integrerede løsninger.

Verdensmålene er ikke perfekte, men de er fortsat vores bedste køreplan for en mere retfærdig og grønnere fremtid. Myter kan distrahere, men disse realiteter og eksempler fra marken fortæller en anden historie: lande gør fremskridt, unge mennesker er innovative, og finansieringsløsninger er ved at opstå. De næste fem år er kritiske. Deltag, hold ledere ansvarlige, og støt SDG-initiativer i dit lokalsamfund. Verdensmålene tilhører alle. De er alles sag. Med handling og investering i disse mål i dag kan vi katapultere os selv til en bedre fremtid.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.