
Waheeb Al-Eryani, UNDP Area Manager, Mazar-i-Sharif.
“Vi vil ikke stoppe”: Afghanske kvinder holder liv i forretninger trods omfattende rettighedskrænkelser
Kvinder | 10. december 2025
I Afghanistan, hvor omfattende restriktioner har skubbet de fleste kvinder ud af det offentlige liv, nægter tusinder at opgive at arbejde.
For mange er det at drive en lille virksomhed blevet den eneste farbare vej til en indkomst – og en måde at støtte andre kvinder på, som har mistet deres job.
Med hjælp fra FN holder disse iværksættere deres levebrød i gang, ofte på trods af et stort socialt pres og strenge regler for kvinders færden.
“Det var svært for kvinderne at sidde hjemme. De var nødt til at komme ud af deres huse og lære,” siger Parwin Zafar, som driver en skrædderbutik i den nordlige by Mazar-i-Sharif.

Parwin Zafar i sin skrædderbutik i Mazar-i-Sharif. Hun beskæftiger i øjeblikket 16 kvinder.
Hendes virksomhed er et af de få steder, hvor kvinder trygt kan arbejde og træne andre.
Selv om kvinder er udelukket fra job i regeringen, NGO’er og FN selv, har mange fundet måder at fortsætte med at arbejde hjemmefra eller i brancher, der traditionelt forbindes med kvinder.
De omfatter tekstilproduktion, fødevareforarbejdning og tæppevævning – sektorer, der fortsat er bredt accepteret af både de facto-myndighederne og lokalsamfundene.
En livline
“Den eneste kanal, der findes for afghanske kvinder, er små virksomheder,” siger Zafar. Og FN’s Udviklingsprogram(UNDP) hjælper med at holde den kanal åben.
Agenturet har støttet mere end 89.000 små virksomheder i hele Afghanistan, hvoraf 91 procent ledes af kvinder, og har skabt over 439.000 jobs.
“Det er sektorer, hvor kvinder historisk set har arbejdet. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved disse traditionelle virksomheder,” forklarer Waheeb Al Eryani, UNDP’s områdeleder i Mazar-i-Sharif.
Men accept betyder ikke lethed.
Mange kvinder møder stadig modstand derhjemme. For restaurantejer Shaista Hakimi, som er mor til tre, har det været smertefuldt og personligt. Siden hendes mand døde for to år siden, har hendes svigerfar presset hende til at holde helt op med at arbejde.
“Han siger, at folk vil grine af os, fordi ‘din svigerdatter arbejder’,” forklarer hun. Alligevel er hendes restaurant, som kun serverer for kvinder, blevet et vigtigt sted for fællesskabet – og en indtægtskilde for 18 kvinder, som hun nu beskæftiger.

Shaista Hakimi i sin restaurant i Mazar-i-Sharif.
Holder sig oven vande med FN-støtte
Hakimi holdt sin forretning i live takket være et UNDP-lån og søger nu om et tilsvarende tilskud, som vil gøre det muligt for hende at udvide og sikre mere sikre boliger.
“Jeg kan leje et andet sted eller en anden bygning, hvor jeg både kan bo og arbejde,” siger hun.
Zafars historie afspejler hendes erfaring. Da hendes tidligere virksomhed gik i stå, fik hun et subsidieret UNDP-lån, investerede i nyt udstyr og genopbyggede sit skrædderværksted. Hun beskæftiger nu 16 kvinder.
“Gudskelov var jeg i stand til at starte min virksomhed igen. Det er sådan, jeg kan hjælpe flere kvinder,” siger hun.
At navigere i strenge regler
Selv de mest succesfulde kvindelige iværksættere har ikke meget andet valg end at være afhængige af mandlige slægtninge. Dekreter, der kræver, at kvinder rejser med en mandlig værge – en mahram – begrænser i høj grad deres mulighed for at levere varer, møde kunder eller forhandle med leverandører.
“Kvinder må ikke gå nogen steder uden en mahram. Især hvis vi vil levere produkter til andre provinser, kan vi ikke gøre det,” forklarer Zafar.
For at holde deres forretninger kørende er mange afhængige af ægtemænd, brødre eller sønner, som kan rejse frit.
“De udnytter deres netværk,” siger Al Eryani. “Hvis de ikke kan få adgang til markedet, vil mandlige slægtninge sælge produkterne eller indgå aftaler med grossister.”
“De mænd, vi er i familie med, støtter os. De forsøger at sælge vores produkter i lokalsamfundet,” tilføjer Zafar.

Modstandsdygtighed over for kriser
Adgang til markeder og finansiering er fortsat en af de største forhindringer. Kun fire procent af de afghanske kvinder har adgang til internationale markeder, og det kræver ofte flere kautionister at få et lån – en barriere, som kun få kan overvinde.
Men de iværksættere, der støttes af UNDP, finder måder at fortsætte på, selv om nye udfordringer dukker op.
Da et stort antal afghanere for nylig vendte tilbage fra Iran og Pakistan, er flere kvindedrevne virksomheder gået i gang med at tilbyde job til de hjemvendte.
“Med UNDP’s støtte ansatte de 20, 30, nogle gange 40 hjemvendte pr. virksomhed,” siger Al Eryani. “De blev agenter for støtte og bidragsydere snarere end modtagere af hjælp.”
En usikker fremtid
På trods af deres modstandskraft er fremtiden for afghanske forretningskvinder stadig usikker. Da piger er udelukket fra uddannelse efter 6. klasse, risikerer den næste generation at gå glip af de færdigheder, der er nødvendige for at drive en virksomhed eller styre økonomien.

Shaista’s restaurant byder kvinder velkommen til at spise på stedet, mens levering og afhentning er tilgængelig for både mænd og kvinder.
“Der er mangel på adgang til finansiel uddannelse,” siger Zafar. “Den støtte, vi får, er ikke nok.”
Indtil videre fortsætter afghanske kvindelige iværksættere med at holde sammen på deres samfund – de skaber jobs, videregiver færdigheder og beviser hver dag, at de ikke vil blive skubbet helt ud af det offentlige liv. Men uden bredere adgang til uddannelse og vedvarende international støtte kan det rum, de har skabt, skrumpe yderligere.
Find venligst den originale artikel her.
Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.