Verdens ledere vedtager Doha-erklæring for at styrke indsatsen for social udvikling

Af Vibhu Mishra i Doha

Verdensmålene | 4. november 2025

På baggrund af geopolitiske spændinger og stigende uligheder vedtog verdens ledere på det andet verdenstopmøde for social udvikling tirsdag den politiske Doha-erklæring, der signalerer et fornyet globalt engagement i at opbygge mere retfærdige og inkluderende samfund.

Vedtagelsen af erklæringen markerer et fælles løfte fra regeringerne om at bekæmpe fattigdom, skabe anstændigt arbejde, bekæmpe diskrimination, udvide adgangen til social beskyttelse og beskytte menneskerettighederne.

Den understreger også, at social udvikling ikke kun er en moralsk nødvendighed, men også en forudsætning for fred, stabilitet og bæredygtig vækst.

Topmødet har samlet mere end 40 stats- og regeringschefer, 170 repræsentanter på ministerniveau, ledere af internationale organisationer, ungdomsledere, civilsamfundet og eksperter og har samlet over 14.000 interessenter under ét tag.

De delegerede samledes i Dohas store Qatar National Convention Centre, hvor mødelokalerne blev til netværksrum fyldt med studerende, aktivister og samfundsledere, hvilket understregede, at social udvikling ikke er regeringernes arbejde alene.

Den politiske Doha-erklæring

Den politiske Doha-erklæring er opkaldt efter den by, hvor den blev vedtaget, og den fornyer ledernes engagement i København-erklæringen fra 1995 og 2030-dagsordenen ved at centrere social udvikling om tre gensidigt forstærkende søjler: udryddelse af fattigdom, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle samt social inklusion.

Den forbinder social retfærdighed med fred, sikkerhed og menneskerettigheder, lover ikke at lade nogen i stikken og opfordrer til hurtig klimaindsats under FN’s rammekonvention om klimaændringer(UNFCCC) og Paris-aftalen og bekræfter Rio-principperne, herunder fælles, men differentieret ansvar.

Finansieringen er i centrum: Erklæringen bekræfter Addis Ababa Action Agenda som en integreret del af 2030-dagsordenen, hilser Sevilla-forpligtelsen til at forny finansieringsrammen velkommen og opfordrer til stærkere og mere repræsentative multilaterale institutioner.

Opfølgningen vil blive ledet af Kommissionen for Social Udvikling med en femårig revisionsproces for at vurdere fremskridt og lukke huller.

Gå den sidste kilometer, lad ingen i stikken

Efter vedtagelsen understregede formanden for Generalforsamlingen, Annalena Baerbock, at Doha skal “gå den sidste mil” for at sikre, at ingen bliver ladt i stikken.

Hun reflekterede over fremskridtene siden København og bemærkede, at arbejdsløsheden er faldet globalt, og at den ekstreme fattigdom er blevet mindre, men at der stadig er store forskelle, især for kvinder og unge mennesker.

Hun advarede om, at økonomisk vækst alene har vist sig at være utilstrækkelig til at overvinde strukturelle uligheder og understregede, at klimaforandringer, demografisk pres og konflikter forværrer de sociale sårbarheder.

Baerbock opfordrede til holistiske, indbyrdes forbundne løsninger, der adresserer fattigdom, sult, uddannelse, sundhed, klimarobusthed og ligestilling mellem kønnene sammen og understregede, at målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne) “ikke er 17 separate mål, men en integreret ramme, hvor fremskridt på ét område fremskynder fremskridt på andre.“

“Det er ikke isolerede dagsordener, de understreger alle, at menneskelig sikkerhed er grundlaget for global sikkerhed,” sagde hun.

Et boostershot til udvikling

FN’ s generalsekretær António Guterres advarede om, at fremskridtene med SDG’erne er for langsomme, og at flere mål er gået i stå eller tilbage.

“Den politiske Doha-erklæring er et boost til udvikling“, sagde han og kaldte den en “folkets plan” med fokus på at udvide den universelle sociale beskyttelse, sikre lige adgang til sundhed og uddannelse, skabe anstændigt arbejde og lukke den digitale kløft.

Han understregede også, at det haster med at reformere den globale finansielle arkitektur for at sikre fair adgang til udviklings- og klimafinansiering, især for udviklingslande, der er i gældsproblemer.

Afslutningsvis understregede generalsekretæren, at topmødet handler om “håb gennem kollektiv handling ” – og om at mobilisere den politiske og økonomiske vilje til at indfri det løfte, der først blev givet i København.

“Vejledt af den politiske Doha-erklæring, lad os levere den dristige folkeplan, som menneskeheden har brug for og fortjener,” sagde han.

FN-nyheder på stedet

UN News er på plads i Doha og leverer løbende dækning i løbet af ugen, herunder liveopdateringer, interviews og analyser fra topmødet. Følg vores dækning her.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.