United Nations/Rodolpho Valente
Børn leger ved bredden af floden Negro, en biflod til Amazonfloden i det nordvestlige Brasilien.

Klima og miljø | 27. august 2025

Klimaforandringerne kan skubbe mindst 5,9 millioner flere børn og unge i Latinamerika og Caribien ud i fattigdom inden 2030, hvis ikke regeringerne handler nu.

Endnu værre er det, at tallet kan tredobles, hvis landene ikke lever op til deres forpligtelser til at reducere udledningen af drivhusgasser og sikre, at klimafinansiering prioriterer sociale og klimabestandige tjenester til børn.

Det fremgår af en rapport fra FN’s Økonomiske Kommission for Latinamerika og Caribien(ECLAC) og FN’s Børnefond(UNICEF), som blev offentliggjort torsdag i Panama.

Rapporten undersøger de potentielle effekter af ekstreme vejrbegivenheder på stigende fattigdomsniveauer blandt børn og unge, sammen med nationale bestræbelser på at reducere udledningen af drivhusgasser samt strategier for at tilpasse sig og reducere tab og skader forårsaget af klimaforandringer.

Tallet 5,9 millioner repræsenterer det mest optimistiske scenarie. Men hvis regeringerne er langsomme til at implementere tiltag til afhjælpning og tilpasning samt tab og skader, kan tallet nå op på 17,9 millioner.

Roberto Benes, UNICEF’s regionale direktør for Latinamerika og Caribien, sagde, at børn og unge bærer den største byrde af klimaforandringerne.

Deres udviklende kroppe er mere sårbare over for cykloner, hedebølger og andre ekstreme fænomener, som samtidig forstyrrer deres familiers levebrød og deres uddannelse.

“Hvis børn og unge ikke har ressourcerne til at opfylde deres grundlæggende behov og udvikle deres potentiale, og hvis der ikke er tilstrækkelige sociale beskyttelsessystemer på plads, vil regionens uligheder kun blive opretholdt,” sagde han.


Men på trods af deres sårbarhed prioriterer klimafinansiering ikke de modstandsdygtige tjenester inden for sundhed, ernæring, uddannelse, vand og sanitet, som børn og unge har brug for for at sikre deres optimale kognitive og fysiske udvikling.

I Latinamerika og Caribien er kun 3,4 procent af al multilateral klimafinansiering dedikeret til børn, ifølge rapporten. Dette sker i en tid med nedskæringer og reduceret udviklingsbistand midt i hidtil usete behov.

Rapporten anbefaler, at de regionale regeringer handler, bl.a. ved at styrke de sociale tjenesters og den kritiske infrastrukturs klimarobusthed for bedre at beskytte børn og unge, med særligt fokus på de første 1.000 dage i livet.

Myndighederne opfordres til at øge finansieringen af børnefølsomme klimapolitikker med tiltag, der specifikt er rettet mod børns behov i forskellige aldre.

De skal også fremme større klimabevidsthed, uddannelse, empowerment og deltagelse af børn og unge. Derudover bør miljø- og klimaundervisning indgå i skolernes læseplaner og uddannelsesprogrammer.

Rapporten anbefaler desuden, at landene fremmer tilpasningsdygtige politikker for social beskyttelse og nødhjælp, der tager højde for børn og unges særlige behov.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.


Scroll to Top