FAO hjælper fordrevne mennesker i DR Congo med kontantoverførsler og landbrugsassistance.
Hvorfor sulter over 670 millioner mennesker?
Verdensmålene | 15. oktober 2025
Mere end otte procent af verdens befolkning eller omkring 673 millioner mennesker får ikke nok at spise og sulter, ifølge FN.
Konflikter, klimaforandringer og ulighed spiller alle en rolle, men der er også andre årsager til det, der lidt tørt kaldes “fødevareusikkerhed”.
Forud for Verdens Fødevaredag den 16. oktober er her fem ting, du skal vide om, hvorfor folk stadig sulter, selv om der er mad nok til at brødføde verdens befolkning på over otte milliarder.
1. Konflikt og politisk ustabilitet
Væbnede konflikter, som dem i Ukraine, Sudan og Gaza, forstyrrer fødevareproduktionen, forsyningskæderne og adgangen til markederne. Det fører til fordrivelse af mennesker og skaber akut fødevareusikkerhed for millioner af mennesker.
I Haiti skønnes det, at 5,7 millioner mennesker – omkring halvdelen af befolkningen – hvoraf mange er flygtet fra deres hjem på grund af vold, står over for en forværret fødevaresikkerhedssituation – og hele 1,9 millioner befinder sig i en nødsituation.
WFP uddeler mad til beboerne i det bande-ramte Cité Soleil i Haitis hovedstad Port-au-Prince.
I konfliktområder leverer FN, primært gennem Verdensfødevareprogrammet(WFP), øjeblikkelig fødevarehjælp til befolkninger, der står over for akut fødevareusikkerhed.
De berørte samfund får også frø, husdyr og landbrugsredskaber, så de selv kan dyrke mad og ikke er afhængige af hjælp.
2. Klimaforandringer og ekstremt vejr
Stigende klimavariationer, herunder tørke, oversvømmelser og hedebølger, er alle ødelæggende for landmændenes evne til at dyrke fødevarer. Det underminerer landbrugets produktivitet og tilgængeligheden af fødevarer, især i sårbare regioner.
Somalia, Sudan, Sydsudan, Mali, Burkina Faso, Den Demokratiske Republik Congo (DRC), Nigeria og Etiopien står alle over for akut fødevareusikkerhed som følge af en kombination af konflikt, tørke, oversvømmelser og ørkendannelse.
Somalia oplever f.eks. den værste tørke i fire årtier, hvilket forværrer mange års konflikt og fordrivelse.
En dreng ruller en vandbeholder i Dollow på den somaliske grænse til Etiopien.
FN fremmer klimarobuste landbrugsmetoder for at afbøde virkningen af miljøchok og tilpasse sig nye vejrnormer, for eksempel halvmåne-landbrugsteknikken i Sahel-regionen i Afrika.
3. Økonomiske chok og inflation
Globale og regionale økonomiske tilbageslag, stigende fødevare- og energipriser og inflation har tilsammen reduceret købekraften og adgangen til næringsrige fødevarer, især i lavindkomstlande.
COVID-19-pandemien, krigen i Ukraine og klimachok bidrog alle til stigninger i fødevarepriserne mellem 2020 og 2024.
Da fødevarepriserne steg, reallønnen faldt, og inflationen satte ind, fik folk – især i lavindkomstlande – mindre råd til næringsrig mad og spiste ofte færre måltider om dagen.
En toårig pige spiser et ernæringstilskud på et sundhedscenter i Maiduguri i det nordlige Nigeria.
I perioder med økonomiske chok og inflation optrapper FN uddelingen af madrationer og kosttilskud samt giver kontantbaserede overførsler for at hjælpe familier med at købe mad lokalt, hvilket støtter både ernæring og lokale markeder.
4. Strukturel fattigdom og ulighed
Dybt forankret fattigdom og social ulighed begrænser adgangen til fødevarer og ressourcer, især i landdistrikter og marginaliserede samfund, hvilket opretholder kronisk sult.
Lave indkomster, dårlig infrastruktur og lokale tjenester betyder ofte, at de marginaliserede (og især kvinder og oprindelige grupper) ikke får nok at spise.
Næsten 700 millioner mennesker lever i ekstrem fattigdom på verdensplan, og to tredjedele af dem bor i Afrika syd for Sahara, ifølge FN.
FN forsøger gennem forskellige organisationer at styrke sociale beskyttelsessystemer og bevæge sig væk fra krisefokuseret humanitær hjælp til en model, hvor lavindkomstlande driver udviklingen af modstandsdygtige, inkluderende og bæredygtige fødevaresystemer.
Denne tilgang giver lokalsamfund mulighed for at reducere sult, opbygge lokal kapacitet og forbedre den langsigtede fødevaresikkerhed.
5. Handelsforstyrrelser og markedsvolatilitet
Eksportrestriktioner, told og u stabile råvarepriser kan destabilisere fødevaremarkederne og gøre fødevarer mindre overkommelige og tilgængelige i lande med fødevareunderskud.
I Bangladesh dyrker landmændene mere klimarobuste afgrøder.
Bangladesh, Pakistan og Sri Lanka kæmper alle med svingende fødevarepriser og gældsudfordringer. Disse problemer forstærkes af handelspolitisk usikkerhed, især globale toldsatser og inflation.
Det begrænser i sidste ende folks adgang til fødevarer til en overkommelig pris.
Kort over sult: Hunger Map 2025 | FAO | FN’s fødevare- og landbrugsorganisation
Brasilien og Mexico har begge oplevet nedadgående vækstrevisioner på grund af handelsspændinger og inflation. Det har svækket forbruget og øget fødevareusikkerheden blandt lavindkomstgrupper.
FN arbejder på en række forskellige måder for at støtte de berørte lande.
Den overvåger de globale priser, tilbyder politisk vejledning og har koordineret internationale reaktioner for at hjælpe lande med at navigere i de indbyrdes forbundne kriser inden for fødevarer, energi og finans. Indsatsen har til formål at stabilisere markederne og beskytte de sårbare.
Find venligst den originale artikel her.
Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.