Hvad er syd-syd-samarbejde, og kan det være vejen til en mere retfærdig verden?

Af Ezzat El-Ferri

Økonomisk udvikling | 11. september 2025

Selvom udviklingslande ofte søger at indgå aftaler med rige lande for at hjælpe med at sætte skub i deres økonomier, kan et tæt samarbejde med stater, der står over for lignende udfordringer – såkaldt “syd-syd-samarbejde” – være nøglen til bæredygtig vækst og bane vejen for den forandring, der er nødvendig for at nå de globale udviklingsmål.

I praksis er syd-syd-samarbejde en proces, hvor udviklingslande – uanset deres faktiske geografiske placering – forsøger at nå deres individuelle eller fælles udviklingsmål gennem udveksling af viden, færdigheder og ressourcer i partnerskaber, der involverer regeringer, regionale organisationer, civilsamfundet, den akademiske verden og den private sektor.

Erfaringerne og målene i de fleste lande i det, der er kendt som det globale syd, krydser hinanden, når de fortsætter med at kortlægge deres postkoloniale fremtid og stræber efter at opfylde deres folks udviklingsbehov.

I anerkendelse af det gensidige samarbejde mellem disse nationer oprettede FN i 1974 FN’s kontor for syd-syd-samarbejde(UNOSSC), som støtter disse bestræbelser på den internationale scene og inden for FN-systemet.

Banebrydende innovatører

Forud for den internationale dag for syd-syd-samarbejde, som markeres den 12. september, sagde UNOSSC ‘s direktør Dima Khatib til UN News, at landene i syd – hvor 80 procent af verdens befolkning bor – har enorme mængder af uudnyttede menneskelige og naturlige ressourcer og et enormt potentiale til at drive udviklingen fremad.

“Vi tror på, at landene i det globale syd ikke kun har udfordringer, men også løsninger og innovationer, og vi skal støtte, opmuntre og fremhæve deres pionerrolle på disse områder”, siger hun.

Ikke desto mindre er udfordringerne reelle og skræmmende, herunder stigende geopolitiske spændinger, gældsbyrder, en voksende digital kløft og social kompleksitet i en tid med faldende humanitær og udviklingsmæssig finansiering fra de udviklede lande.

Dette barske landskab motiverer udviklingslandene til at søge udviklingsfinansiering ved at samarbejde tættere med hinanden.

Khatib peger på nylige undersøgelser udført af hendes kontor, der viser, at syd-syd-samarbejde har potentiale til at ændre den økonomiske ligning, skabe arbejdspladser og opbygge lokal kapacitet i lande lige fra Etiopien til Paraguay, Rwanda og andre.

Spændende potentiale i Mellemøsten

I Mellemøsten bærer det frugt inden for områder som vedvarende energi, digital transformation og tilpasning til klimaforandringer. Marokkos erfaringer med store solcelleparker er f.eks. blevet brugt som model for vedvarende energiprojekter i dele af Afrika syd for Sahara.

Al-Khatib siger, at Golflandene ikke kun yder økonomisk støtte i krisetider, men også er blevet førende i at dele deres ekspertise.

Hun peger på Saudi-Arabien, som deler sin omfattende erfaring med rensning af havvand med lande, der er ramt af tørke, og Masdar City i De Forenede Arabiske Emirater, som udfører forskning – og udvikler kapaciteter, der kommer lande i det globale syd til gode.

FN-embedsmanden bemærker også, at Den Islamiske Udviklingsbank har været en vigtig drivkraft for fremskridt, idet den har faciliteret vidensudveksling mellem sine 57 medlemslande og støttet initiativer som avancerede vandingsteknologier, bæredygtigt landbrug og klimarobust infrastruktur.

En drivkraft for multilateralisme

Khatib bemærker, at lande i det globale syd ikke kun finder sammen, men også viser deres evne til at gå forrest, og nævner India-UN Development Partnership Fund og India-Brazil-South Africa Fund, som begge har UNOSSC som vært.

Hun understreger, at dette viser styrken ved kollektiv handling og sender et stærkt budskab om, at grænseoverskridende samarbejde er både muligt og effektivt.

I det spændte internationale politiske klima, som verden er vidne til i dag, kan syd-syd-samarbejde være en drivkraft for at forny og styrke multilateralismen, men det er ikke en erstatning for samarbejde mellem alle lande.

Den højtstående FN-embedsmand siger, at der ikke kan være nogen kløft mellem landene i det globale nord og det globale syd, men at “vi snarere må bygge broer”, en opgave, som FN er velegnet til i betragtning af sit centrale mandat til at behandle alle lande lige.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.