
En lille dreng i Yemen nyder et lykkeligt og aktivt liv, efter at han er kommet sig helt over akut underernæring takket være et FN-program for terapeutisk ernæring.
FN fortsætter missionen for en bedre verden trods global modvind
FN-anliggender | 18. september 2025
I løbet af et år med eskalerende global uro – fra voksende krige og økonomisk nød til klimakrisens ubarmhjertige fremmarch – har FN holdt skansen og arbejdet for at fremme fred, drive bæredygtig udvikling og lette menneskelig lidelse.
Generalsekretærens årsrapport, som blev offentliggjort torsdag forud for den 80. samling i FN’s Generalforsamling, giver en nøgtern, men resolut redegørelse for organisationens indsats i lyset af de stigende udfordringer.
Guterres fremhævede FN-personalets modstandsdygtighed, der er forpligtet til at levere håb og hjælp til de nødlidende på trods af, at de arbejder under vanskelige omstændigheder. “Denne rapport viser, at vi på trods af enormt vanskelige tider – ja, netop på grund af dem – kan og skal blive ved med at presse på for at opnå den bedre verden, som vi ved er inden for rækkevidde,” sagde han.
Sammen med partnere koordinerede FN en appel på 50 milliarder dollars til de humanitære behov hos 198 millioner mennesker. “I 2024 hjalp FN med at mobilisere 25 milliarder dollars af finansieringsmålet på 50 milliarder dollars, hvilket gjorde det muligt for livreddende humanitær bistand at nå ud til 116 millioner mennesker i akut nød på tværs af 77 lande og territorier.”
Det muliggjorde livreddende programmer på Afrikas Horn, i de besatte palæstinensiske områder, Sudan, Ukraine, Yemen og i regioner, der var ramt af naturkatastrofer som jordskælv i Vanuatu, tørke i det sydlige og østlige Afrika og oversvømmelser i Sydøstasien.
Samtidig havde FN’s operationer i 2024 hjerteskærende menneskelige omkostninger. Det var det dødeligste år nogensinde for FN-ansatte og humanitære arbejdere, hvor 373 nødhjælpsarbejdere blev dræbt. Langt størstedelen af de omkomne var personale fra FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten(UNRWA), som arbejdede i Gaza under ekstreme og farlige forhold.
Ved lanceringen af rapporten hyldede generalsekretæren deres offer og bekræftede FN’s urokkelige forpligtelse til at stå sammen med verdens mest sårbare.

Børn finder skygge og deltager i fritidsaktiviteter arrangeret af FN-personale foran ødelagte bygninger i Gazastriben.
Fred og sikkerhed er kernen i FN’s mission
Diplomati for fred forblev kernen i organisationens arbejde midt i eskalerende globale udfordringer for fred og sikkerhed. På trods af stigende trusler fortsatte FN’s diplomatiske indsats med at beskytte hundredtusinder af civile hver dag og fremme fredsprocesser.
Under den politiske overgang i Syrien inddrog FN interessenter i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolution 2254 – som i 2015 godkendte en køreplan for en fredsproces i landet – for at nedtrappe volden, beskytte civile og forhindre regional afsmitning.
I mellemtiden har FN i de besatte palæstinensiske områder, herunder Østjerusalem, Gaza og Vestbredden og den bredere region, haft et tæt samarbejde med alle parter for at stoppe volden, forbedre den humanitære adgang og opretholde hjælpen til de berørte befolkninger.
I Libanon støttede FN en nedtrapning og genoptagelse af fjendtlighederne i overensstemmelse med vores mandat under Sikkerhedsrådets resolution 1701, hvilket gjorde det muligt for folk at vende tilbage til deres hjem på begge sider af den blå linje.
FN har også faciliteret fredsforhandlinger, støttet statsopbygning og hjulpet med at beskytte civile globalt, herunder i Sudan. Organisationens indsats for at fremme en fredelig sameksistens i Abyei førte til et fald i volden mellem befolkningsgrupperne.
Fredsopbygningsfonden afsatte over 116 millioner dollars til at støtte nationale fredsplaner i 32 lande og territorier med fokus på ligestilling mellem kønnene. Partnerskaber med regionale organisationer som Den Afrikanske Union styrkede konfliktforebyggelsen yderligere.
En fornyet vision for fremtiden
Fremtidens topmøde i 2024 markerede et historisk vendepunkt for multilateralismen. Verdens ledere vedtog Pact for the Future, en skelsættende aftale om at revitalisere det internationale samarbejde og levere løsninger for mennesker og planeten.
Pagten opfordrer til stærkere diplomati og konfliktforebyggelse, reformer af det globale finansielle system, hurtig klimaindsats og hurtigere fremskridt med hensyn til målene for bæredygtig udvikling (SDG’erne). Den forpligter sig også til en mere repræsentativ og effektiv global styring, herunder reformer af Sikkerhedsrådet og større indflydelse til udviklingslandene.
Global Digital Compact og erklæringen om fremtidige generationer blev vedtaget som bilag til pagten, hvilket understreger dens bredde og ambition. Pagten fremmer en vision for en sikker, åben og inkluderende digital fremtid og forpligter medlemsstaterne til at lukke digitale kløfter, fremme universel digital offentlig infrastruktur og styrke styringen af data og kunstig intelligens.
I mellemtiden repræsenterer erklæringen den første globale aftale, der systematisk tager højde for morgendagens borgeres rettigheder og interesser i dagens beslutninger, indarbejder fremsynethed i den politiske beslutningsproces og baner vejen for langsigtet, bæredygtig handling.
Tilsammen danner disse resultater grundlaget for en generationsfornyelse af multilateralismen. Som generalsekretær Guterres understregede: “Ved at tage fat på vor tids presserende spørgsmål baner FN vejen for en mere retfærdig og bæredygtig fremtid og sikrer, at digitale teknologier udnyttes til gavn for hele menneskeheden.”

Deltagerne samles til åbningen af Summit of the Future med Youth Lead for the Future som tema for den første Action Day.
Menneskerettigheder og bæredygtig udvikling
FN er fortsat styret af visionen om, at menneskerettigheder er en drivkraft for løsninger på de mange globale udfordringer, vi står over for, og er grundlaget for fred, retfærdighed og bæredygtig udvikling. I 2024 gik organisationen videre med initiativer til at eliminere vold mod kvinder og piger, styrke landdistrikter og marginaliserede samfund og sikre kvinders deltagelse i freds- og forfatningsprocesser.
Menneskerettigheder blev også vævet ind i reaktioner på konflikter, migration, klimaforandringer og digital styring, hvilket bidrog til at styrke beskyttelse, ansvarlighed og inklusion på tværs af organisationens arbejde.
Samtidig forblev bæredygtig udvikling og klimaindsats centralt. FN støttede 170 lande i at implementere deres nationalt bestemte bidrag til at reducere udledninger og ydede målrettet bistand til lavemissionsovergange i udviklingslande.
Organisationen pressede også på for reformer af det globale finansielle system for at lukke den voksende SDG-finansieringskløft og sikre, at de mest sårbare lande har en fair chance for at indfri løfterne i 2030-dagsordenen.
En forpligtelse over for medarbejderne er en forpligtelse over for menneskeheden
Generalsekretæren fremhævede FN-personalets engagement, når de arbejder under ekstraordinære risici. Han udtrykte bekymring over udhulingen af de humanitære normer og fordømte bevidste angreb på civile, hospitaler, skoler og hjælpearbejdere, som underminerer international lov og værdierne i FN’s charter.
Trods rekordstore farer gennemførte personalet deres mission med mod og udholdenhed.
“Denne rapport viser, at vi på trods af enormt vanskelige tider – ja, netop på grund af dem – kan og skal blive ved med at presse på for at opnå den bedre verden, som vi ved er inden for rækkevidde. Vi vil forny vores indsats for at opnå fred, fremme bæredygtig udvikling og forsvare og opretholde menneskerettighederne for hele menneskeheden,” sagde Guterres.
Tilsammen udgør disse dele ånden i en organisation, der ikke kun stræber efter at konfrontere nutidens kriser, men også at opretholde rettigheder, levere udvikling og tjene mennesker overalt med integritet og medfølelse.
Find venligst den originale artikel her.
Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.