At finde styrke midt i søvnløse nætter: Ukraines skjulte omkostninger for mental sundhed

Fred og sikkerhed | 3. september 2025

Næsten fire år efter Ruslands fuldstændige invasion af Ukraine og 11 år efter konfliktens begyndelse er det gået hårdt ud over den mentale sundhed i hele landet.

Fra hovedstaden Kiev, som blev rystet af nogle af de mest dødbringende angreb under krigen i sidste uge – og efter et besøg i frontlinjen i Sumy – beskrev UN Womensrepræsentant i Ukraine, Sabine Freizer Gunes, over for UN News’ Nathalie Minard både den følelsesmæssige udmattelse og den modstandskraft, hun havde været vidne til.

Interviewet er redigeret for klarhedens skyld.

FN’s nyheder: Situationen for civile i byerne er drastisk med bombardementer og luftangrebssirener, der lyder i dage og nætter ad gangen. Kan du beskrive din personlige oplevelse af at leve i en krigszone?

Sabine Freizer Gunes, UN Women-repræsentant i Ukraine: At bo i en krigszone som Ukraine er på den ene side ret udfordrende, fordi vi som FN-ansatte ikke må tage vores familier med hertil. Så en af vanskelighederne er at leve langt væk fra sin familie.

Normalt, når det gælder krigssituationen og angrebene, har de en tendens til at ske om natten. En af de klare udfordringer er at komme igennem ugen, når man bliver vækket mange gange i løbet af natten. Nogle gange er der angreb på Kiev flere dage i træk. Nogle gange er der stille i en uge eller 10 dage.

Ikke at vide, hvornår man skal sove, om man kan sove en hel nat, eller om man skal vågne tre eller fire gange, om man skal gå ned i beskyttelsesrummet, om man skal tjekke nyhederne – jeg vil sige, at det er det sværeste mentalt. Det er ikke så meget frygt, det er ikke at vide, hvordan ens nat kommer til at se ud.

FN-nyheder: Du var for nylig i Sumy, meget tæt på den østlige frontlinje. Mange mennesker har forladt den østlige del til fordel for mere sikre steder, men andre har valgt at blive. Hvordan hjælper FN, UN Women og partnere dem?

Sabine Freizer Gunes: Det er ret usædvanligt, at mange ukrainere bliver i deres frontlinjesamfund. Og nogle af disse steder har været under angreb siden 2014. Det, vi ser, er, at folk fortsætter med at leve deres liv.

Jeg er lige kommet tilbage fra Sumy, som ligger 20 kilometer fra den russiske grænse, og byen er stadig fuldstændig levende. Virksomhederne fortsætter, caféer, restauranter og butikker er stadig åbne. Folk går stadig ned ad gaden.

Sådan er situationen i Ukraine: Fra det ene øjeblik til det andet kan tragedien ramme.

Livet virker helt normalt i mange af døgnets timer, men så er der altid noget, der er skjult bagved. For nogle af vores kolleger gælder det for eksempel, at deres mænd måske kæmper ved fronten, og at deres fædre eller brødre er forsvundet.

Der er altid et element, som ikke er synligt, men som ligger bag virkeligheden for de mennesker, der arbejder.

UN Women arbejder meget tæt sammen med lokale kvinderettighedsorganisationer. Når vi har et angreb, spørger vi dem, hvilken form for hjælp vi kan give.

Meget ofte vil det være sæt, der er specielt sammensat til at opfylde kvinders behov, især ældre kvinders. Det er ældre kvinder, som generelt er de sidste, der forlader deres hjem.

De insisterer på at blive i deres hus, i deres små haver, fordi de mener, at det er et meget bedre resultat end at komme til at bo i et kollektivt center.

Det, vi forsøger at gøre, er at give dem nogle basale ting, så de kan blive i deres hjem.

En ting, jeg så i går i Sumy, var, at kvinderettighedsorganisationer lavede meget forskellige slags aktiviteter. De laver kulturelle aktiviteter, aktiviteter til støtte for unge mennesker, de giver juridisk rådgivning eller psykosocial rådgivning. De hjælper kvinder med at få nye færdigheder, så de kan starte deres egen virksomhed.

På den ene side er der en humanitær krise, og vi er nødt til at yde livreddende støtte, men på den anden side diskuterer vi også genopbygning og udvikling i den samme by.

FN’s nyheder: Kan du fortælle en historie om en kvinde, der har rørt dig særligt?

Sabine Freizer Gunes: En ting, der virkelig rørte mig for nylig, var at tale med seks kvinder, som hver især repræsenterede en forskellig NGO.

Vi talte om vores samarbejde, og vi spurgte dem: “Hvordan har vi hjulpet jer i løbet af de sidste par måneder?” Og de sagde, at en af de ting, de virkelig havde nydt godt af, var en retræte, som vi arrangerede. Jeg troede, at de ville sige, at de havde haft gavn af materielle ting, som vi havde givet dem.

I stedet sagde de, at det, de havde gavn af, var en retræte, som blev arrangeret i det vestlige Ukraine, hvor der generelt er mere fredeligt. Og vi gav dem fem dage til at være i et roligt rum, hvor de kunne lære hinanden at kende, dele erfaringer, og hvor de kunne sove. En af dem sagde: “Det er første gang i tre år, at jeg har fået en ordentlig nats søvn”.

Det var meget stærkt at høre, at det kan være utroligt stærkt at give plads, en følelse af normalitet til vores partnere.

Lyt til hele interviewet:

FN-nyheder: Det er tre et halvt år siden, at Rusland invaderede Ukraine i fuld skala. Hvad er de mest almindelige konsekvenser for kvinders mentale sundhed, du er stødt på?

Sabine Freizer Gunes: Stort set alle, der bor i Ukraine, og som har boet i Ukraine i de sidste tre et halvt år, har et eller andet mentalt problem. Der er en klar effekt af krigen på alles mentale sundhed. Uanset hvem vi arbejder med hos UN Women, inkluderer vi altid en mental sundhedskomponent.

For eksempel er vi i gang med at uddanne kvinder til buschauffører, så de kan overtage stillinger, som tidligere var besat af mænd, men nu, hvor mændene er ved fronten, er der brug for kvinder til at varetage disse job.

FN-nyheder: Ser du en stigning i kønsbaseret vold (GBV)? Hvad er de specifikke psykiske udfordringer, som kvinder, der har overlevet konfliktrelateret seksuel vold, står over for, og hvordan håndterer du dem?

Sabine Freizer Gunes: Konfliktrelateret seksuel vold er en reel udfordring i Ukraine. Men meget ofte i konfliktsituationer er konfliktrelateret seksuel vold (CRSV) noget, der bliver gemt under gulvtæppet.

Her i Ukraine har regeringen selv talt om konfliktrelateret seksuel vold og virkelig opfordret de overlevende til at tale åbent om det og søge erstatning og kompensation.

I Ukraine har Kontoret for Højkommissæren for Menneskerettigheder dokumenteret 484 tilfælde.

Men det forventes, at det kun er toppen af isbjerget, at der er mange tilfælde, som ikke er kendt, fordi de finder sted i dag i besatte områder, i områder, der er besat af Den Russiske Føderation, men også fordi folk endnu ikke føler sig klar til at tale om det.

Det interessante ved CRSV i Ukraine er, at der også er mange sager mod mænd. Så ud af de 484 tilfælde er 350 tilfælde mænd, og 119 tilfælde er kvinder.

Det skyldes, at langt størstedelen af disse sager er sager, der opstår i fængslet. Overlevende fra konfliktrelateret seksuel vold har brug for omfattende psykologisk støtte.

FN-nyheder: Hvilke presserende huller er der i støtten til kvinder i Ukraine i dag? Hvordan påvirker nedskæringer jeres aktiviteter?

Sabine Freizer Gunes: Nedskæringer har en massiv effekt på muligheden for at yde støtte og service til ukrainske kvinder og piger. Det, vi finder mest foruroligende, er nedskæringernes effekt på ukrainske kvinderettighedsorganisationer.

UN Women gennemførte en undersøgelse tilbage i marts, cirka en måned efter at USA havde erklæret sine nedskæringer. Vi lavede en undersøgelse blandt 100 forskellige kvinderettighedsorganisationer.

Treoghalvfjerds procent rapporterede allerede om betydelige forstyrrelser i deres drift på grund af nedskæringerne. Toogtredive procent forventede, at de måske skulle indstille deres aktiviteter inden for de næste seks måneder. Syvogtres procent var allerede tvunget til at afskedige medarbejdere. Og 50 procent forventede, at der ville ske yderligere afskedigelser.

Det mest bekymrende er, at 60 procent af kvinderettighedsorganisationerne er blevet tvunget til at reducere eller indstille deres tjenester i forbindelse med kønsbaseret vold.

Det påvirker direkte kvinders og pigers liv. Forestil dig, at du var en kvinde, der levede i et voldeligt forhold, du ved, at der er et krisecenter nede ad vejen, og pludselig siger du, okay, det her er for meget. Du tager hen til krisecentret, banker på døren, og ingen åbner længere, fordi der ikke er flere midler til at holde krisecentret åbent.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.