© UNICEF/Ricardo Franco Kvarteret Praia Nova i Beira, Mozambique, var stadig ved at komme sig efter en cyklon, der ramte i 2019, da det forberedte sig på cyklonen Eloises ankomst i januar 2021. (arkivbillede)

To FN-agenturer fremsatte onsdag en kraftig opfordring til øjeblikkelig hjælp til de lokalsamfund, der allerede er ramt af det stærkeste El Niño-vejrfænomen, der nogensinde er registreret.

»Det nuværende El Niño-fænomen kan blive af en hidtil uset styrke – bogstaveligt talt uden for de måleskalaer, vi har brugt i de seneste fire årtier – og vil nå sit højdepunkt mod slutningen af 2026, men virkningerne vil kunne mærkes længe efter det,” sagde Celeste Saulo, generalsekretær for Verdens Meteorologiske Organisation (WMO).

Ifølge den seneste globale sæsonopdatering om klimaet fra WMO kan havoverfladetemperaturerne i det tropiske Stillehav – epicentret for det ekstreme vejrfænomen El Niño – stige til 3,8 ℃ over gennemsnittet mellem november 2026 og januar 2027.

Selvom en afvigelse i overfladetemperaturen i Stillehavet på 0,5 ℃ over det normale er nok til, at WMO udsteder en El Niño-advarsel, fremhævede Saulo bekymringen for, at virkningerne af et El Niño-fænomen drevet af en forskel på 3,8 ℃ er uden fortilfælde.

Helt uden fortilfælde

Tidligere El Niño-fænomener forbundet med afvigelser på 3 °C har medført »meget betydelige konsekvenser over hele verden«, men»vi er nu gået ud over denne grænse, uden for vores registreringer og uden for vores statistikker over, hvad vi kan forvente«, understregede agenturets chef.

»Vi er allerede vidne til ekstreme vejrbegivenheder og forventer, at disse vil blive hyppigere og udløse en kædereaktion, efterhånden som El Niño tager til i styrke,« bemærkede fru Saulo.

»Men et kraftigt El Niño-fænomen behøver ikke at være en opskrift på en humanitær katastrofe. Vi har de videnskabelige prognoser og de tidlige advarsler, der kan redde liv og beskytte folks levebrød.«

I tråd med fru Saulos opfordring til, at forebyggende tiltag skal styrke modstandsdygtigheden blandt verdens mest sårbare samfund, beskrev FN’s chef for nødhjælp, Tom Fletcher, den nye El Niño som et »kolossalt fænomen …en ødelæggende kraft, der sandsynligvis vil hærge Latinamerika, det østlige og sydlige Afrika, Asien og Stillehavsområdet med ekstrem hede, tørke og oversvømmelser«.

Finansiering til at afværge katastrofen

De næste to uger vil være afgørende for at afværge en forværring af den humanitære krise i forbindelse med El Niño, sagde hr. Fletcher og tilføjede, at Somalia, Etiopien og Kenya har et presserende behov for, at midler og nødhjælpsforsyninger er på plads, inden de kraftige regnskyl sætter ind.

I det sydlige Afrika er det en prioritet at levere frø og beskytte husdyr, mens Mellemamerika har brug for øjeblikkelig støtte til at sikre folks levebrød.

I hele Asien og Stillehavsområdet må landene forberede sig på en række klimachok, herunder tørke, oversvømmelser og cykloner.

»Det ville være en alvorlig fiasko at se denne krise komme, høre eksperternes forudsigelser og alligevel forspilde muligheden for at beskytte de mennesker, der står i vejen for den,« advarede Fletcher.

Han understregede, at omkring 50 millioner mennesker risikerer at blive ramt af øget sult på grund af vejrfænomenet, hvorefter han henviste til et skøn fra Den Afrikanske Udviklingsbank, der anslår, at det vil koste de afrikanske lande mellem 10 og 20 milliarder dollar »og medføre et fald i BNP på mellem én og to procent«.

FN’s økonomiske tilskud

For at støtte indsatsen for at styrke modstandsdygtigheden meddelte FN’s øverste bistandsansvarlige, at han har frigivet mere end 50 millioner dollar fra Den Centrale Nødhjælpsfond til at hjælpe 11 lande i frontlinjen, herunder Tchad, El Salvador, Etiopien, Somalia og Sydsudan.

De langsigtede konsekvenser »vil kunne mærkes i måneder og muligvis år fremover«, fortsatte Fletcher og henviste til den ekstra belastning, som det humanitære system udsættes for som følge af krisen i de globale forsyningskæder i Hormuzstrædet og Sortehavet, der henholdsvis hænger sammen med krigen mellem Iran og USA og Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine.

Hvordan hjælper FN verden med at forberede sig på El Niño?

I lyset af en potentielt ødelæggende El Niño, der nærmer sig, hjælper FN-agenturer landene med at indarbejde katastrofeforebyggelse i boligbyggeri og beredskab fra starten af, i stedet for at reagere, når katastrofen først er indtruffet. Her er nogle eksempler:

Chile: Ændrede nedbørsmønstre har forårsaget livsfarlige oversvømmelser i flere regioner. I det nordlige Antofagasta har FN’s Udviklingsprogram (UNDP) bidraget til opførelsen af massive barrierer, der skal holde mudder- og affaldsstrømme tilbage.

Madagaskar: I lyset af de tilbagevendende cykloner er den nationale boliggruppe i gang med at udarbejde en strategi, der omfatter en femårig humanitær handlingsplan, og der har siden begyndelsen af 2025 været gennemført pilotprojekter i regionerne Atsimo Andrefana og Androy.

Nigeria: På trods af nedskæringer i bistanden bragte FN’s kontor for katastrofeforebyggelse (UNDRR) og Global Shelter Cluster i juni 2025 regerings-, humanitære og miljømæssige partnere sammen for at påbegynde arbejdet med en køreplan for sikrere boliger i områder, der er ramt af konflikter og klimakriser.

Yemen: Mere end fire millioner mennesker er fordrevet, hvoraf mange befinder sig i oversvømmelsesudsatte områder, og alene i 2024 ramte pludselige oversvømmelser over 100.000 husstande. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), UNDRR og partnere har støttet lokalsamfundsledede beskyttelsesforanstaltninger, herunder en 2,5 km lang omledningskanal i Al-Hazm-distriktet.

Se et kort over de igangværende indsatser rundt om i verden her.

Se den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.