© UNICEF/Asad Zaidi En familie søger tilflugt ved vejsiden i Jacobabad-distriktet i Pakistan, efter at de er flygtet fra deres oversvømmede hjem.

Mindre end en måned før FN’s klimakonference COP31 åbner i Antalya, Tyrkiet, mødtes repræsentanter for de tre på hinanden følgende formandskaber for topmødet for at drøfte et presserende spørgsmål: Hvordan kan verden genoprette tilliden til klimaindsatsen, når konsekvenserne af en opvarmende planet allerede kan mærkes?

Ødelæggelserne i Nepal var en barsk påmindelse om, hvad der står på spil.

Ved åbningen af ​​mødet på højt niveau i FN’s hovedkvarter fremkaldte Generalforsamlingens præsident , Khalilur Rahman, billeder af en mur af vand, der fosser ned ad en bjergdal og skyller mennesker, hjem og samfund væk på sin vej.

“ Videnskabsfolk havde længe advaret om, at sådanne begivenheder var ved at blive en realitet, men ingen af ​​os var forberedte på de chokerende optagelser .”

Han mindede delegerede om, at dette års styrkende El Niño kunne blive blandt de stærkeste siden mindst 1950, mens verden er på vej til at blive 2,8 °C varmere end førindustrielle niveauer under den nuværende klimapolitik, hvilket er langt ud over Parisaftalens mål.

»Bag disse tal gemmer der sig familier, der er blevet revet op med rode, forsvundne børn, skolepiger, der må gå længere for at hente vand, og lokalsamfund, der står over for tab, de ikke kan bære,« tilføjede forsamlingens formand.

Den opgave, der venter verdens ledere på den kommende klimakonference COP31, er netop at omsætte forpligtelser til handling – og løfter til tillid, sagde han.

»COP31 skal være mere end blot endnu en milepæl i forhandlingerne. Den skal vise, at multilateralisme virker.«

Fra løfter til investeringer

Tyrkiet, der er vært for konferencen fra den 9. til den 20. november, skitserede planer for at fremskynde overgangen til ren energi, reducere metanemissionerne og styrke modstandsdygtigheden over for klimaforandringer.

Blandt de centrale initiativer ved denne COP er »Climate Implementation Bridge«, der er udviklet i samarbejde med FN’s Udviklingsprogram (UNDP), og som har til formål at omdanne nationale klimamål til investeringsklare projekter og sikre finansiering hertil.

»Det handler ikke blot om det samlede finansieringsbeløb. Det handler også om, hvorvidt finansieringen er tilgængelig, tilgængelig, overkommelig og forudsigelig,« sagde Tyrkiets ambassadør ved FN, Ahmet Yıldız.

For ø-nationerne i Stillehavet er behovet for handling allerede presserende.

Stigende havniveauer og ekstreme vejrforhold truer boliger, levebrød og infrastruktur – en virkelighed, der fremhæves af Australien, som leder COP31-forhandlingerne under en hidtil uset ordning, hvor to lande, der ligger tusindvis af miles fra hinanden, deler ansvaret for klimatopmødet.

»Ved at lytte til vores mest sårbare samfund, indgå partnerskaber med dem, der har brug for hjælp, og fremskynde gennemførelsen af konkrete tiltag, tror jeg, at vi kan genoprette tilliden gennem klimahandling,« sagde den australske ambassadør James Larsen.

Larsen opfordrede til mere tilgængelig klimafinansiering og stærkere tilpasningsplaner, der er baseret på videnskab og lokale behov.

Svære forhandlinger i vente

Brasilien, der var vært for COP30 sidste år, har identificeret tre prioriteter for Antalya:

• At sætte den nye mekanisme for en retfærdig omstilling i drift,
• forbedre landenes måling af fremskridt inden for tilpasning
• udvidelse af klimainvesteringerne i udviklingslande, der kæmper med gæld

»I en verden, hvor staterne står over for alvorlige finanspolitiske begrænsninger og høj gældsætning, skal [finansierings]forhandlingerne føre til bæredygtige løsninger, der kan udvide det finanspolitiske råderum til klimainvesteringer,« understregede ambassadør Sérgio França Danese.

Spørgsmålet om, hvem der betaler, og hvem der drager fordel, går også igen i Etiopiens bekymringer, da landet skal være vært for COP32.

Afrika bidrager kun med omkring tre procent af de globale drivhusgasemissioner, mindede ambassadør Tesfaye Yilma Sabo delegaterne om, men står alligevel over for nogle af de alvorligste konsekvenser af klimaforandringerne.

»Forsinkede tiltag medfører stigende omkostninger for udviklingslandene. Tempoet i indsatsen er afgørende, fordi kløften mellem de nuværende planer og det, som videnskaben kræver, fortsat er betydelig.

Finansiering og adgang til teknologi afgør i stigende grad, hvem der drager fordel af omstillingen, og hvem der lades i stikken,” advarede han.

Verdens ledere forventes at mødes til et særligt topmøde i Antalya den 11. og 12. november, hvor forhandlingerne skal afprøve, om klimaforpligtelserne kan omsættes til meningsfulde forandringer for de samfund, der er mest udsatte.

Men for Rahman vil succesen først og fremmest kunne måles langt uden for forhandlingslokalerne.

»Lad COP31 ikke bedømmes ud fra de løfter, vi gentager, men ud fra de mennesker, vi beskytter. Det er sådan, vi genopbygger tilliden.«

Du kan finde den oprindelige artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.