© Adobe Stock Datacentre som dette i Nederlandene har brug for en enorm mængde strøm.

Brugen af datakrævende teknologier – især datacentre baseret på kunstig intelligens (AI) – vokser hurtigere, end elinfrastrukturen kan klare, har FN’s Økonomiske Kommission for Europa advaret om, hvilket giver anledning til bekymring for energisystemernes fremtidige pålidelighed og modstandsdygtighed på verdensplan.

Forbruget i datacentre forventes at blive næsten fordoblet frem til 2030 – fra 485 terawatt-timer (TWh) i 2025 til 950 TWh i 2030, hvilket svarer til tre procent af det globale forbrug, ifølge det mellemstatslige Internationale Energiagentur (IEA).

Investeringerne i datacenterinfrastruktur på verdensplan forventes derimod først at blive omtrent fordoblet i 2050 – fra omkring 800 milliarder dollar om året i 2026 til 1,8 billioner dollar om året i 2050.

Kommissionen med base i Genève (UNECE) advarer om, at der i mange regioner opføres datacentre og andre energiintensive anlæg i et langt hurtigere tempo end de elnet, der er nødvendige for at forsyne dem.

Et stort anlæg kan ofte opføres og tilsluttes inden for to til fem år, men udvidelsen af transmissionsledninger og anden netinfrastruktur kan tage mere end 10 år på grund af langvarige planlægnings-, godkendelses- og anlægsforløb.

Belastning af elnettet

En af bekymringerne er, at overbelastning af elnettet kan forårsage spændingssvingninger, utilsigtede afbrydelser og kaskadefejl.

Dette sker allerede i visse ekstreme tilfælde, i systemer der er afhængige af vedvarende energikilder. Elforbruget fra AI-datacentre er ustabilt og kan stige pludseligt: Elnet, der er afhængige af vedvarende energi, kan ikke tilpasse sig i realtid, påpeger UNECE.

Denne ubalance mellem efterspørgsel og udbud har fået flere lande til at iværksætte energibesparende tiltag for at undgå overbelastning af deres nationale elnet.

Irland, som har en af verdens højeste koncentrationer af datacentre, har indført begrænsninger på internetforbindelser i Dublin, og Nederlandene har indført begrænsninger for, hvor der må opføres datacentre.

At dele regningen

Et særligt vigtigt uafklaret spørgsmål er, hvem der skal betale for udbygningen af elnettet.

At forbinde store datacentre kan kræve betydelige investeringer i infrastruktur, men der findes ingen ensartet ramme, der fastlægger, hvordan disse omkostninger skal fordeles mellem datacenterudbydere, elselskaber og forbrugere.

UNECE advarer om, at de nødvendige investeringer kan blive forsinket, hvis der ikke er klare regler.

Lemmer i lovgivningen

Der er også fortsat huller i lovgivningen med hensyn til, hvor datacentre bør placeres. Strømkrævende anlæg samler sig fortsat i områder med gunstige forbindelsesmuligheder og lovgivningsmæssige vilkår, hvilket medfører, at efterspørgslen koncentreres på steder, hvor de lokale elnet muligvis ikke har kapacitet til at dække den.

Miljøreguleringen begynder også at omfatte mere end blot elforbruget og omfatter nu datacentrenes bredere indvirkning på vandforbruget, emissionerne og de lokale ressourcer, men UNECE advarer om, at disse regler stadig er for spredte.

Tilsynsmyndighederne mangler også tilstrækkelige oplysninger om, hvordan store anlæg bruger elektricitet i realtid, hvilket gør det sværere at forudse deres indvirkning på elnettet.

Samlet set opfordrer UNECE til øget regulering og koordinering for at sikre den langsigtede pålidelighed og modstandsdygtighed i de energisystemer, der bliver stadig mere afgørende.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.