© UNOCHA Lokale beboere går forbi en alvorligt beskadiget boligblok og en væltet bil i et boligkvarter i Kijev, Ukraine.
»En klar overtrædelse«: Guterres fordømmer årets blodigste angreb på Kijev
FN’s generalsekretær António Guterres fordømte onsdag de hidtil blodigste russiske angreb på Kijev i år, som i løbet af natten kostede 17 mennesker livet og forårsagede omfattende skader på den civile infrastruktur.
I kølvandet på den den mest dødbringende måned for ukrainske civile siden krigens begyndelse udtrykte Guterres bekymring over, at de seneste angreb fra både Rusland og Ukraine har resulteret i hundredvis af civile tab, hvilket udgør »en klar overtrædelse af den humanitære folkeret«.
»Denne seneste række af angreb følger et alarmerende mønster med eskalerende angreb mod tætbefolkede områder, hvilket angiveligt har medført en rekordstor stigning i antallet af civile ofre og omfattende ødelæggelse af boligområder og civil infrastruktur i Ukraine samt i stigende grad også i Den Russiske Føderation,« sagde Guterres.
Angrebene i Kharkiv og Donetsk i løbet af natten kostede henholdsvis én og tre mennesker livet. Humanitære hjælpearbejdere er allerede i gang med at yde hjælp til indkvartering, psykosocial støtte og anden bistand til de civile, der er ramt af angrebene i Donetsk, oplyser FN’s hjælpekontor (OCHA).
I mellemtiden dræbte et ukrainsk angreb på et lager fem personer i Moskva-regionen tirsdag, og et ukrainsk droneangreb dræbte syv personer på en velbesøgt strand i Krasnodar-regionen mandag, ifølge de russiske myndigheder.
Selvom begge parter benægter, at de bevidst angriber civile, understregede Guterres, at alle angreb på civile og civil infrastruktur »skal standse øjeblikkeligt«.
Krigen eskalerer i luften
Da fronten i det østlige Ukraine i praksis har været fastlåst siden 2023, har begge lande tyet til langdistance-luftangreb, hvor Rusland angriber byer og energiinfrastruktur, mens Ukraine angriber olieraffinaderier og logistiklagre.
Uanset hensigten er civile i stigende grad blevet fanget i krydsilden fra disse dødbringende angreb.
I årets første seks måneder bekræftede FN, at næsten 1.400 ukrainske civile var blevet dræbt og næsten 8.000 såret som følge af russiske angreb.
Selvom de russiske myndigheder ikke har offentliggjort tal for den samme seksmånedersperiode, hævder de, at mere end 8.000 civile er blevet dræbt siden 2022, og at mindst 61 er blevet dræbt og 327 såret som følge af ukrainske angreb i den sidste uge af juli.
OCHA oplyser, at 10,8 millioner mennesker i hele Ukraine har brug for humanitær hjælp, og at 3,8 millioner ukrainere fortsat er internt fordrevne.
Guterres udtrykte bekymring over, at den militære eskalering i Sortehavet og det dertil tilstødende Azovhav mod nord fortsat udgør en trussel mod den globale fødevareforsyning.
Han opfordrede alle parter til at sikre fri sejlads og beskytte den civile maritime infrastruktur.
»Generalsekretæren gentager sin opfordring til en hurtig nedtrapning, der skal føre til en fuldstændig, øjeblikkelig og ubetinget våbenhvile, samt til en retfærdig, bæredygtig og omfattende fred i overensstemmelse med folkeretten, herunder FN-pagten og de relevante FN-resolutioner,« sagde FN’s vice-talsmand Farhan Haq torsdag.
Humanitære hjælpearbejdere dræbt, mens hjælpeindsatsen fortsætter
Ifølge OCHA blev 25 humanitære hjælpearbejdere dræbt i tjenesten i Ukraine i 2025 som følge af »ekstremt begrænset« adgang og utilstrækkelig beskyttelse.
To medarbejdere fra den ukrainske NGO »Successful Woman« – en partner til FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM) – blev såret under et droneangreb onsdag på byen Kherson.
»Humanitære hjælpearbejdere må aldrig blive udsat for angreb,« skrev IOM torsdag.
I maj fordømte FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) de russiske styrkers gentagne »bevidste« angreb på humanitære lagre, køretøjer, uddelingssteder og andre aktiver, efter at programmet havde identificeret 84 sådanne hændelser.
FN-agenturerne er fortsat til stede i Ukraine på lang sigt for at beskytte flygtninge, opføre nødhjælpsboliger, uddele kontanthjælp, sikre adgang til uddannelse, yde vigtige psykiske sundhedstjenester og meget mere.
»Civile, deres hjem og livsvigtig humanitær hjælp må aldrig være et mål,« sagde Matthias Schmale, FN’s humanitære koordinator og øverste repræsentant i Ukraine, i sidste måned.