Maduro beslaglagt, normer testet: Sikkerhedsrådet er splittet, mens Venezuela-krisen uddybes

Fred og sikkerhed | 6. januar 2026

FN’s Sikkerhedsråd mødtes mandag på en stærkt ændret diplomatisk baggrund efter USA’s angreb på Venezuelas hovedstad og indsættelse af præsident Nicolás Maduro.

Hvorfor det er vigtigt: Rådets medlemmer er uenige om, hvorvidt Washingtons træk opretholder ansvarlighed – eller underminerer et grundlæggende princip i den internationale orden.

Nogle delegationer hævder, at aktionen var ekstraordinær og berettiget; andre advarer om, at den risikerer at normalisere ensidig magtanvendelse og underminere staters suverænitet.

FN’s generalsekretær slog tonen an og advarede om, at international fred og sikkerhed hviler på, at alle medlemsstater overholder FN’s charter – et sprog, der indrammede en debat, som sandsynligvis vil afsløre dybe og varige splittelser i salen i New York – alt imens den venezuelanske leder mødte op i en føderal retssal i centrum af landet, kun få kilometer derfra.

USA: Retshåndhævelse, ikke krig

USA afviste at karakterisere sine handlinger som militær aggression og beskrev operationen som en målrettet retshåndhævelsesforanstaltning, der blev faciliteret af militæret for at arrestere en sigtet flygtning.

Ambassadør Michael Waltz sagde:

• Nicolás Maduro er ikke et legitimt statsoverhoved efter det omstridte valg i 2024.
• Lørdagens operation var nødvendig for at bekæmpe narkotikahandel og transnational organiseret kriminalitet, som truer USA’s og regionens sikkerhed.
• Der findes historiske fortilfælde, herunder anholdelsen af Panamas tidligere leder Manuel Noriega i 1989.

“Der er ingen krig mod Venezuela eller dets befolkning. Vi besætter ikke et land,” sagde han. “Dette var en retshåndhævelsesoperation i forlængelse af lovlige anklager, der har eksisteret i årtier.”

Venezuela: Suverænitet krænket; en farlig præcedens

Venezuelas ambassadør Samuel Moncada beskrev sit land som mål for et illegitimt væbnet angreb uden nogen juridisk begrundelse og beskyldte USA for at have bombet venezuelansk territorium, for tab af civile og militære liv og for “kidnapning” af præsident Nicolás Maduro og førstedamen Cilia Flores.

“Vi kan ikke ignorere et centralt element i denne amerikanske aggression,” sagde han. “Venezuela er offer for disse angreb på grund af landets naturressourcer.”

Han opfordrede Rådet til at handle i henhold til sit chartermandat:

• USA skal respektere præsidentens og hans hustrus immunitet og sikre deres øjeblikkelige løsladelse og sikre tilbagevenden;
• Brugen af magt mod Venezuela skal klart og utvetydigt fordømmes;
• Princippet om ikke-erhvervelse af territorium eller ressourcer med magt skal genbekræftes; og
• Der skal træffes foranstaltninger til at nedtrappe spændingerne, beskytte civile og genskabe respekten for international lov.

Bekymring over magtanvendelse

Flere rådsmedlemmer og andre, der var inviteret til at deltage, udtrykte dyb bekymring over den amerikanske militæraktion og forankrede deres holdninger i FN’s charter.

Colombia, Brasilien, Mexico, Chile og Panama understregede deres regions mangeårige erklæring som en fredszone og advarede om, at ensidige militære aktioner risikerede at destabilisere den vestlige halvkugle og forværre flygtningestrømmene.

• Colombia afviste i sin første intervention som valgt medlem af Rådet “enhver ensidig brug af magt” og advarede om, at civile altid betaler den højeste pris.
• Brasilien sagde, at bombningen og tilfangetagelsen af et statsoverhoved overskred en “uacceptabel grænse” og advarede om udhulingen af multilateralismen.
• Mexico understregede, at eksternt påtvungne regimeskift er i strid med international lov, uanset politiske uenigheder.

Ambassadørerne nævnte også en bekymrende menneskerettighedssituation i Venezuela og civilbefolkningens lidelser og understregede behovet for at sikre overholdelse af international lov:

• Storbritannien fremhævede de mange års lidelser, som venezuelanerne har været udsat for – fattigdom, undertrykkelse og massefordrivelse – og understregede samtidig, at respekt for FN-pagten og retsstatsprincippet er afgørende for global fred og sikkerhed.
• Danmark og Frankrig anerkendte nødvendigheden af at bekæmpe organiseret kriminalitet og beskytte menneskerettighederne – men advarede om, at indsatsen mod narkotika og ansvarlighed skal forfølges med lovlige, multilaterale midler.

Regionale stemmer bakker op om USA’s indsats

En mindre gruppe lande fra regionen havde en anden holdning.

• Argentina roste den amerikanske operation som et afgørende skridt mod narkohandel og terrorisme og argumenterede for, at operationen og Maduros afgang kunne bane vejen for at genoprette demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder i Venezuela.
• Paraguay hilste også Maduros afgang velkommen og opfordrede til øjeblikkelig genoprettelse af demokratiske institutioner og løsladelse af politiske fanger, samtidig med at de opfordrede til, at overgangen sker med demokratiske midler.

Charterets troværdighed på spil

Rusland og Kina leverede noget af den stærkeste kritik, idet de karakteriserede den amerikanske aktion som væbnet aggression og advarede mod en normalisering af ensidig magtanvendelse.

Denne holdning blev gentaget af lande uden for Nord- og Sydamerika – herunder Sydafrika, Pakistan, Iran og Uganda – som advarede om, at den selektive anvendelse af international lov risikerer at underminere hele det kollektive sikkerhedssystem.

Repræsentanter for Moskva og Beijing opfordrede til øjeblikkelig løsladelse af præsident Maduro og understregede, at statsoverhovedets immunitet er ukrænkelig i henhold til folkeretten, og fremstillede situationen som en test af, om charterets principper gælder lige for alle stater.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.