Nedrustning frem for ødelæggelse: Et nyt fremstød for en verden uden atomvåben

Fred og sikkerhed | 25. september 2025

Atomvåben udgør fortsat en eksistentiel trussel mod menneskeheden. På fredag i New York, hvor ugen på højt niveau nærmer sig sin afslutning, vil verdens ledere genoverveje de alvorlige farer, som disse våben udgør, og presse på for en fornyet global indsats for at eliminere dem.

I de sidste dage af Anden Verdenskrig, da ideen om FN var ved at tage form, sendte atombomberne over to japanske byer en skræmmende advarsel til verden om atomvåbnenes skræmmende ødelæggende kraft. Otte årtier senere, midt i stigende geopolitiske spændinger og igangværende konflikter, eskalerer truslen fra atomvåben.

Højeste trusselsniveau i årtier

I sit budskab til ‘Den internationale dag for total afskaffelse af kernevåben‘, som afholdes hvert år den 26. september, minder FN’s generalsekretær Antonio Guterres verden om, at “kernevåben ikke giver nogen sikkerhed – kun et løfte om udslettelse”.

Atomnedrustning har været en topprioritet for FN siden oprettelsen. Faktisk fokuserede den allerførste resolution, der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1946, på atomnedrustning.

I de følgende årtier fortsatte FN med at lede den diplomatiske indsats i denne retning. I 1959 støttede Generalforsamlingen formelt målet om generel og fuldstændig nedrustning. I 1978 erklærede Generalforsamlingens første særlige session om nedrustning, at atomnedrustning var den højeste prioritet.

Alle FN’s generalsekretærer har aktivt forfulgt dette mål. Den nuværende, António Guterres, har i de seneste år gentagne gange advaret om, at “geopolitiske spændinger og mistillid har eskaleret risikoen for atomkrig til det højeste niveau i årtier.”

“Disse våben bliver stadig kraftigere, får større rækkevidde og bliver mere skjulte. En utilsigtet affyring er én fejl, én fejlberegning, én uovervejet handling væk,” sagde han til Sikkerhedsrådet sidste år.

Hvad der er på spil

Selv om atomvåben kun er blevet anvendt to gange, hænger deres skygge stadig over menneskeheden. Der findes stadig over 12.000 atomsprænghoveder i dag. Deres destruktive potentiale truer hele byer, millioner af liv, miljøet og fremtidige generationer.

Mere end 50 procent af verdens befolkning bor i lande, der enten har atomvåben eller er en del af atomalliancer. Dybe bekymringer omkring den mulige brug af disse våben er blevet intensiveret på grund af konflikter, herunder krigen i Ukraine.

Mange atombevæbnede lande planlægger også at modernisere deres arsenaler. Integrationen af nye teknologier, såsom kunstig intelligens, øger muligheden for fejlvurderinger og misforståelser, hvilket gør risiciene endnu mere komplekse og uforudsigelige.

Et nyt atomvåbenkapløb?

En række multilaterale traktater og initiativer er blevet etableret for at begrænse, regulere eller eliminere atomvåben i løbet af årtierne, hvilket til en vis grad har bidraget til at bremse spredningen og fremme nedrustningen.

Men stigende global ustabilitet og voldelige konflikter lægger et stigende pres på disse mekanismer. Svækkelsen af sådanne rammer risikerer at udløse et nyt atomvåbenkapløb.

I 2019 meddelte USA, at de trak sig ud af traktaten om mellemdistanceraketter, som havde til formål at eliminere en bestemt klasse af atommissiler, og i 2022 lykkedes det ikke en stor revisionskonference at nå til enighed om traktaten om spredning af kernevåben.

Året efter trak Rusland sin ratifikation af traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBT) tilbage og suspenderede sin deltagelse i den ‘nye START’-traktat om foranstaltninger til reduktion og begrænsning af strategiske offensive våben.

Denne udvikling har ført til voksende frustration over det langsomme tempo i nedrustningen og stigende bekymring over det katastrofale potentiale i selv en enkelt atomsprængning: Siden afslutningen af den kolde krig er antallet af udstationerede atomvåben faldet, men ikke et eneste atomsprænghoved er blevet fjernet som følge af nogen traktat. Der er heller ingen aktive forhandlinger om atomnedrustning i øjeblikket.

Fornyet indsats for eliminering

For at markere dette års internationale dag for total afskaffelse af atomvåben afholdes der et møde på højt niveau fredag den 26. september, hvor generalforsamlingens uge på højt niveau nærmer sig sin afslutning.

Dette initiativ, der blev oprettet ved en resolution i 2013, er designet til at øge den offentlige bevidsthed, fremme den globale dialog om nedrustning, fremhæve fordelene ved en atomvåbenfri verden og henlede opmærksomheden på omkostningerne ved at opretholde disse våben.

Denne samling forventes at mobilisere international støtte til en verden fri for atomvåben og bekræfte forpligtelsen til nedrustning og ikke-spredning, især i den historiske anledning af FN’s 80-års jubilæum.

Hvad er de vigtigste mål med mødet på højt niveau?

• Opfordre atomvåbenstater til at genoptage dialogen med henblik på at opbygge gennemsigtighed og gensidig tillid
• Tilskynd til et frivilligt moratorium for atomprøvesprængninger,
• Opfordring til bindende nedrustningsforpligtelser og mekanismer for ansvarlighed,
• Vær fortaler for løfter om ikke-førstebrug fra atomvåbenstater,
• Pres de største atommagter – USA og Den Russiske Føderation – til at gå foran med et godt eksempel og genoptage overholdelsen af nedrustningsaftaler.

Find venligst den originale artikel her.

Denne oversættelse er genereret ved brug af Word Press Multilingual Plugin. Hvis noget er uklart, henvises til den engelske version af artiklen.