© WHO
Lastbiler med livsvigtige medicinske forsyninger ankommer til Deir Al-Balah i det centrale Gaza. Hjælpeorganisationer advarer om, at der kommer alt for lidt hjælp ind i enklaven, og at missioner ofte forsinkes.

Fred og sikkerhed | 19. august 2025

Med nyheden tirsdag om, at 383 nødhjælpsarbejdere blev dræbt i tjenesten sidste år, bekræftede en veteran blandt FN’s nødhjælpsarbejdere i Gaza, at nødhjælpsarbejdere overalt er fast besluttet på at redde liv og lindre lidelser, uanset hvor udfordrende situationen er.

I en tale til UN News fra den krigshærgede enklave i anledning af den humanitære verdensdag sagde Olga Cherevko fra FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, OCHA, at udmattede nødhjælpsarbejdere fortsætter med at møde på arbejde “dag ud og dag ind”.

Det er snart to år siden, at krigen i Gaza begyndte, og Cherevko understregede sine palæstinensiske kollegers engagement, “lægerne, sygeplejerskerne og nødhjælpsarbejderne, som for manges vedkommende har mistet alt og endda flere gange”.

I en kommentar til støtte for hjælpearbejdere overalt påpegede FN’ s generalsekretær António Guterres, at humanitære teams “er den sidste livline for over 300 millioner mennesker”, der er påvirket af konflikter eller katastrofer.

På trods af deres livreddende rolle har nedskæringer i finansieringen en alvorlig og negativ indvirkning på verdens mest sårbare mennesker, advarede Guterres, mens de, der yder hjælp, i stigende grad er under angreb, da “røde linjer overskrides ustraffet”.

Det er på trods af, at sådanne angreb er forbudt i henhold til international lov, fortsatte FN-chefen og bemærkede, at selv om regeringerne har lovet at beskytte dem, “mangler der politisk vilje – og moralsk mod … Humanitære medarbejdere skal respekteres og beskyttes. De må aldrig blive et mål.”

Fra sin base i Deir Al-Balah i det centrale Gaza reflekterede Cherevko over karakteren af det humanitære arbejde i dag og den frustration, som hjælpehold ofte oplever, når deres livreddende missioner forsinkes og forhindrer dem i at levere hjælp i stor skala.

“Jeg tror, at jeg som humanitær medarbejder nogle gange føler mig magtesløs i Gaza, fordi jeg ved, hvad vi kan gøre som humanitære medarbejdere, når vi ikke er i stand til at gøre det, både her i Gaza og i enhver anden humanitær krise,” forklarede hun.

“Det faktum, at vi fortsat står over for massive hindringer for at levere hjælp i stor skala, når vores missioner er forsinkede, når vores missioner varede 12, 14, 18 timer; de ruter, vi får, er farlige, ufremkommelige eller utilgængelige.”

De seneste data viser en stigning på 31 procent i antallet af dødsfald blandt hjælpearbejdere sammenlignet med 2023, drevet af den ubarmhjertige konflikt i Gaza.

I striben blev 181 humanitære arbejdere dræbt i 2024, med 60 flere dødsfald i Sudan. Mere generelt steg volden mod hjælpearbejdere i 21 lande i 2024 sammenlignet med året før, og statslige aktører var de mest almindelige gerningsmænd.

Bekymrende nok er der ingen tegn på, at tendensen aftager i år, hvor 265 nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt pr. 14. august i år ifølge foreløbige data fra Aid Worker Security Database.

Midt i de første rapporter om, at Hamas er gået med til en 60-dages våbenhvile i Gaza, og den fortsatte usikkerhed om den israelske plan om at gennemføre en fuldstændig militær overtagelse af enklaven, understregede OCHA’s Cherevko behovet for en permanent afslutning på konflikten.

Hjælpeholdene er udmattede, og “alle møder stadig op (for at arbejde), men mod alene og engagement alene vil ikke give folk mad, vil ikke redde folk”, insisterede hun. “Det, vi har brug for, er igen en permanent våbenhvile. Vi har brug for politiske løsninger på denne konflikt og en løsning på denne krise.”

Ifølge OCHA var de fleste af de nødhjælpsarbejdere, der blev dræbt sidste år, nationale medarbejdere, der tjente deres lokalsamfund, og som blev angrebet i tjenesten eller i deres hjem.

Yderligere 308 nødhjælpsarbejdere blev såret, 125 blev kidnappet og 45 tilbageholdt i 2024.

“Selv ét angreb på en humanitær kollega er et angreb på os alle og på de mennesker, vi hjælper“, siger Tom Fletcher, FN’s nødhjælpskoordinator. “Angreb i denne størrelsesorden uden nogen form for ansvarlighed er en skammelig anklage mod international passivitet og apati ... Vold mod nødhjælpsarbejdere er ikke uundgåelig. Det skal stoppe.”

Den 19. august 2003 dræbte et bombeangreb på Canal Hotel i Bagdad 22 humanitære hjælpearbejdere, herunder FN’s generalsekretærs særlige repræsentant for Irak, Sergio Vieira de Mello. Fem år senere vedtog Generalforsamlingen en resolution, der udnævnte den 19. august til World Humanitarian Day.

Hvert år samler den internationale dag partnere fra hele det humanitære system for at slå til lyd for overlevelse, trivsel og værdighed for mennesker, der er ramt af kriser, og for nødhjælpsarbejdernes sikkerhed.

Temaet for dette års mindehøjtidelighed, der overvåges af OCHA, er en afslutning på angrebene på humanitære hjælpearbejdere og civile og straffrihed i henhold til den humanitære folkeret. “Vi opfordrer magthaverne til at #ActForHumanity,” siger FN-agenturet.

Den oprindelige artikel dukkede op her.

This translation was created with WPML. If anything seems unclear, please refer to the English version.


Scroll to Top