En gade, der går begge veje: At vende hjerneflugten i Somalia

Migranter og flygtninge | 18. august 2025

For mange kriseramte lande kan hjerneflugt føles som en ubrydelig cirkel. Væbnede konflikter, klimachok og økonomisk tilbagegang driver lokale eksperter ud, som tager den knowhow med sig, der er afgørende for at vende krisen.

Så krisen fortsætter. Og hjerneflugten intensiveres.

Men hvad nu, hvis der var en måde at vende hjerneflugten på? Det er det spørgsmål, som International Organization of Migration(IOM) har stillet om Somalia.

“Der har været stor hjerneflugt i Somalia. Hvordan bringer vi de færdigheder, som de har opnået i deres hjemland, tilbage til deres oprindelsesland?” sagde Yvonne Jepkoech Chelmio, en IOM-medarbejder med fokus på arbejdskraft og migration i Afrika.

IOM’s Migration in Africa for Development Programme(MIDA) udvælger medlemmer af den somaliske diaspora, som er eksperter inden for deres felt, og placerer dem på lokale hospitaler, skoler og i nationale ministerier for at opbygge Somalias selvforsyning.

I de sidste 20 år har MIDA sponsoreret hjemkomsten af over 400 somaliere fra 17 forskellige lande. Disse hjemvendte har arbejdet inden for mange områder – herunder uddannelse og sundhed samt klimaindsats, byplanlægning og retsstatsprincippet – alt sammen med håb om at fremme bæredygtig udvikling i Somalia.

‘Drivkræfter for forandring’

Den somaliske borgerkrig, der begyndte i 1991, førte til massefordrivelse, både internt og eksternt. Mere end 30 år senere er situationen blevet bedre, men sikkerheden er stadig et problem, hvilket igen truer den bæredygtige udvikling.

“Det, der sker i lande som Somalia, er, at nogen bliver dygtige inden for et område og får en uddannelse, men de ønsker ikke at blive her. Så du mister talent, du mister færdigheder,” siger pædagogik-ekspert Shire Salad, en diaspora-deltager i MIDA-programmet, som blev placeret i Undervisningsministeriet for at arbejde sammen med deres evalueringsudviklingsteam.

Med to millioner somaliere, der bor i udlandet, har den somaliske diaspora længe spillet en vigtig rolle i landets økonomi. De penge, de sender tilbage som pengeoverførsler, overgår nogle gange den direkte udenlandske bistand og udgør i alt over 2 milliarder dollars om året og bidrager med mindst en tredjedel af det nationale BNP.

Men MIDA afviger fra en udelukkende økonomisk forståelse af diasporaens bidrag og skaber i stedet muligheder for, at de kan vende tilbage med vægt på deres tekniske færdigheder, ekspertise og internationale netværk.

“[Diasporaen] fungerer som broer, som ambassadører, som drivkræfter for forandring og udviklingsaktører”, siger Nasra Sheikh Ahmed, en af de IOM-medarbejdere, der har ansvaret for programmet.

Og ifølge Ahmed, som selv er medlem af den somaliske diaspora, er en af de mest bemærkelsesværdige ting ved MIDA-programmet, at det griber fat i noget, der allerede eksisterer – den somaliske diaspora ønsker at vende tilbage.

“[Diasporaen] ser det stadig som deres hjem. De er ikke immigranter i et andet land. De ser stadig sig selv som somaliere. De ser sig selv som en forlængelse, der dybest set bare bor et andet sted.”

Uddannelse i centrum

MIDA-programmet har arbejdet på tværs af mange sektorer, men en af de vigtigste sektorer, som MIDA-programmet har fokuseret på, er uddannelse.

Mohamed Gure, professor ved Somali National University, deltog i MIDA-programmet som en lokal fagperson, der arbejdede sammen med medlemmer af diasporaen for at forbedre læseplanen for kommende lærere.

Da Dr. Gure begyndte sine studier for mange år siden, sagde han, at der ikke var nogen programmer i Somalia, som tilbød en doktorgrad i uddannelse. Så han tog som mange andre til udlandet.

I dag ser han en ny slags problem – der er ikke nok somaliere, der ønsker at blive lærere, og de, der gør, mener ikke, at de har brug for en formel uddannelse.

“Lærerne i klasseværelset har ikke nogen uddannelse i at være lærer. Det vil påvirke uddannelseskvaliteten i Somalia på lang sigt,” siger Dr. Gure.

I løbet af et par år arbejdede Dr. Gure sammen med fagfolk fra diasporaen om at udvikle en ny læseplan og skabe et varigt partnerskab med Helsinki Universitet i Finland.

For ham er fordelene ved den nye studieordning allerede tydelige – de studerende lærer mere, og onlinesamarbejdet med studerende i Helsinki skaber et internationalt netværk af ekspertise.

“Alt dette [træning] er en ressource for landet. Alle de læseplaner, der blev udviklet til landet, vil blive bevaret. De vil blive brugt af undervisere, som kan uddanne andre undervisere,” siger Dr. Gure.

En tovejs gade

Partnerskaber som det, Dr. Gure oplevede, er en vigtig del af MIDA-programmets langsigtede effekt, der sikrer, at deres bidrag forbliver, selv efter at diasporaens professionelle er rejst.

“Vi har ikke bare sørget for kompetenceoverførsel til to personer, men disse to personer kan nu overføre til fire personer. Så der er mere bæredygtighed i processen,” siger Chelmio.

Men denne overførsel af færdigheder er ikke uden udfordringer. Mange af de diasporamedlemmer, der vender tilbage til Somalia, har været væk i årevis, nogle gange i årtier. Det Somalia, de vender tilbage til, er helt anderledes end det, de forlod.

“Selv om du taler sproget og forstår kulturen, ser de dig stadig som en udlænding”, siger Dr. Salad, som forlod Somalia som ganske ung og “vendte tilbage med grå hår”.

Tilpasning af ekspertise til den somaliske kontekst er afgørende for bæredygtig udvikling, og det er noget, som de lokale fagfolk er unikt udstyret til at gøre, hvilket skaber en tovejsgade, hvor begge parter fungerer som eksperter i deres egen ret.

“[Diasporaen] forstår ikke konteksten, dynamikken i selve landet. Den lokale ekspert er i stand til at give diaspora-eksperten et perspektiv,” sagde Chelmio.

En fremtid, hvor somaliere bliver

MIDA har i det små vendt de seneste årtiers hjerneflugt. Det har bragt hundredvis af diasporamedlemmer tilbage. Og selv om de ikke er blevet, er deres færdigheder og ekspertise blevet.

Men somaliere forlader stadig landet og sætter livet på spil på både til Golfen og Europa i ren og skær håbløshed. Og mange af dem dør.

Dr. Salad håber, at der en dag ikke vil være nogen hjerneflugt at vende for Somalia.

“Hvis de havde håb for dette land, ville de være blevet. Hvis de troede på, at dette land ville blive et bedre land, ville de være blevet. Mit håb er, at de yngre generationer vil have det håb, og at de vil blive.”

Den oprindelige artikel dukkede op her.

This translation was created with WPML. If anything seems unclear, please refer to the English version.