Hiroshima, 80 år efter: ‘Reel forandring’ nødvendig for at afslutte eksistentiel atomtrussel

Fred og sikkerhed | 7. august 2025

På onsdag for 80 år siden ændrede verden sig for altid, da USA kastede en atombombe over den japanske by Hiroshima under Anden Verdenskrig.

Selv om byen er blevet genopbygget, er atomkonflikter stadig en global trussel, sagde FN’s højtstående repræsentant for nedrustningsanliggender, Izumi Nakamitsu, i en tale ved Hiroshimas fredsmindesmærke.

Det var den eneste bygning, der stod tilbage i nærheden af bombens hypocenter, som markerede den første brug af et atomvåben i krig.

Overlevende, familiemedlemmer og repræsentanter fra internationale organisationer og 120 lande var blandt de ca. 55.000 mennesker, der deltog i ceremonien, ifølge den japanske premierministers kontor.

At mindes de døde, at ære de overlevende

“På denne 80-årsdag mindes vi dem, der omkom. Vi står sammen med de familier, der bærer deres minde,” sagde Nakamitsu, der overbragte et budskab på vegne af FN’s generalsekretær António Guterres.

Hun hyldede hibakusha – betegnelsen for dem, der overlevede Hiroshima og atombombningen af Nagasaki tre dage senere – “hvis stemmer er blevet en moralsk kraft for fred.”

“Selv om deres antal bliver mindre for hvert år, vil deres vidnesbyrd – og deres evige fredsbudskab – aldrig forlade os,” sagde hun.

Genskabe håb, dele visionen

Nakamitsu mindede om, at Hiroshima i et enkelt øjeblik den 6. august 1945 blev lagt i ruiner, titusinder blev dræbt, “og menneskeheden krydsede en tærskel, hvorfra der ikke kunne være nogen vej tilbage.”

Efterfølgende troede mange, at byen aldrig ville komme sig, og at intet ville vokse, sagde hun, men befolkningen beviste det modsatte.

“I, befolkningen i Hiroshima, genopbyggede ikke bare en by,” sagde hun. “I genopbyggede et håb. I gav næring til en vision om en verden uden atomvåben. Og I delte den vision med verden.”

Lyt til vores podcast med den japansk-amerikanske forfatter Kathleen Burkinshaw, hvis roman om en ung hibakusha ‘The Last Cherry Blossom’ er inspireret af hendes mors oplevelser.

Pligt til at beskytte

Nakamitsu bemærkede, at det i 2025 også er 80 år siden, at FN blev grundlagt. I maj blev der i hovedkvarteret i New York plantet træer af frøene fra et persimmontræ, som overlevede bombardementet.

“De er mere end symboler på overlevelse,” sagde hun. “De er levende vidnesbyrd om den menneskelige ånds styrke – og om vores fælles pligt til at beskytte fremtidige generationer mod den nukleare udslettelses rædsler.”

Desuden er FN’s jubilæum en påmindelse om, hvorfor FN blev oprettet i første omgang – for at forhindre krig, opretholde menneskelig værdighed og sikre, at fortidens tragedier aldrig gentager sig.

“Alligevel vokser risikoen for en atomkonflikt i dag,” advarede hun. “Tilliden eroderer. Geopolitiske skel bliver større. Og netop de våben, der forårsagede så store ødelæggelser i Hiroshima og Nagasaki, bliver igen brugt som tvangsredskaber.”

Ved ceremonien advarede Hiroshimas borgmester Kazumi Matsui ifølge medierapporter mod den voksende accept af atomvåben. Han nævnte konflikterne i Ukraine og Mellemøsten som eksempler.

Alligevel er der tegn på håb, ifølge FN’s nedrustningschef.

Afskaf atomvåben

I oktober sidste år blev den japanske anti-atomgruppe Nihon Hidankyo – som repræsenterer de overlevende fra bombardementerne – tildelt Nobels fredspris for 2024. Det skete kun få uger efter, at lande, der mødtes i FN, vedtog Pact for the Future, hvor de igen forpligtede sig til en verden fri for atomvåben.

Nakamitsu insisterede på, at “forpligtelser skal føre til reel forandring ved at styrke det globale nedrustningsregime – især traktaten om ikke-spredning af atomvåben, suppleret med det momentum, der er skabt af traktaten om forbud mod atomvåben.”

Hun opfordrede landene til at hente styrke fra både Hiroshimas modstandskraft oghibakushaernes visdom.

“Lad os arbejde på at udrydde truslen fra atomvåben ved at udrydde selve våbnene,” sagde hun.

“Og lad os holde vores løfte tilhibakushaerne og sikre, at deres vidnesbyrd og fredsbudskab bliver ført videre. At huske fortiden handler om at beskytte og opbygge fred i dag – og i fremtiden.”

Den oprindelige artikel dukkede op her.