UN Women - FN's enhed for ligestilling og forbedring af kvinders forhold

Women attend a community meeting held at the UN Women multipurpose centre in the Ngam refugee camp. Photo: UN Women/Ryan Brown
UN Women er global forkæmper for ligestilling mellem kønnene. Vi arbejder med at udvikle og opretholde standarder, samt at skabe miljøer, hvori enhver kvinde og pige har mulighed for at udøve sine menneskerettigheder og leve op til sit fulde potentiale. UN Women har partnerskaber med beslutningstagere og fortalere for ligestilling over hele verden, hvilket gør os til frontløbere i kampen om at opnå ligestilling.
Vores mandat
UN Women har et tredelt mandat, som arbejder på normative, koordinering og operationelle niveauer. De tre niveauer har følgende formål:
- At støtte intergovernmentale organer, som fx Kvindekommissionen (CSW / Commission on the Status of Women), og deres formuleringer af politikker, globale standarder og normer.
- At hjælpe medlemslande med at implementere disse standarder, og stå klar til at yde passende teknisk og finansiel støtte til de lande, som anmoder om det, samt at skabe effektive partnerskaber med civilsamfundet.
- At lede og koordinere FN-systemets arbejde med ligestilling mellem kønnene, såvel som promovering af ansvarlighed, bl.a. ved regelmæssig overvågning af FN-systemets udvikling.
Hvad vi gør
Alle udviklings- og menneskerettigheds-problemer har en kønsdimension. UN Women fokuserer på prioritetsområder, der er fundamentale for kvinders lighed, og som kan sikre fremskridt over hele linjen. Vi fokuserer på fem tematiske områder:
- Lederskab og politisk deltagelse
- Økonomisk styrkelse
- Afslutning af vold mod kvinder
- Fred og sikkerhed, og humanitær indsats
- Styring og national planlægning
I fokus
Planet 50-50 by 2030
UN Women forudser en verden, hvor alle kvinder og piger har lige muligheder og rettigheder i 2030. Vores kampagne ‘Planet 50-50 by 2030 Step it Up’ beder regeringer om at lave nationale forpligtelser, der vil lukke kløften i ligestilling mellem kønnene – fra love og politikker, til nationale handlingsplaner og tilstrækkelige investeringer.
Kvinder og Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling
Med den nye globale 2030 køreplan og Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling (SDGs – Sustainable Development Goals) godkendt af FN-medlemslandene den 25. september 2015, ser UN Women på, hvordan kvinder er påvirket af temaerne for hvert af de 17 Verdensmål. Samtidig har vi fokus på, hvordan kvinder og piger er nøglen til at opnå Verdensmålene. Verdensmål 5 er dedikeret til ligestilling mellem kønnene.
Hvor vi arbejder
Med hovedkvarter i FN-bygningen I New York, promoverer UN Women kvinders styrkelse af rettigheder, samt ligestilling mellem kønnene globalt. Det sker gennem et netværk at sub-regionale-, lande- og liaison-kontorer, der fordeler sig ud over alle beboede kontinenter i Verden.
Det Nordiske Kontor
UN Womens nordiske kontor, der er ligger i FN Byen, fungerer som et bindeled mellem nordiske regeringer, parlamentarikere og centrale beslutningstagere, samt UN Women’s nationale komiteer i Finland, Norge, Sverige og på Island, den private sektor, medier, civilsamfundet og alle FN organer baseret i København. De nordiske lande har et urokkeligt forhold til FN, og er stærke fortalere for ligestilling, både i deres egne lande og som en del af deres udviklingspolitik.
